Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feltbefæstning har til Formaal ved Arbejder i Terrainet at skabe de gunstigste Betingelser for Ildens Afgivelse - Feltbroer er Broer, som bygges under Feltforhold i milit. Øjemed - Felter kaldes Mellemrummene mellem Riffelgangene i riflet Skyts - Feltesse, se Esse. - Feltflaske er en Flaske , hvori der paa Rejser og Marcher kan medføres en Drik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blive anlagt Støttepunkter, kunstige
ell. naturlige, med Forsvar til alle Sider.
De kunstige Støttepunkter anlægges
paa dominerende Punkter ell. andre særlig
udsatte ell. vigtige Steder og vil i Alm. kun bestaa
af Skyttegrave udstyrede med alle de
Hjælpemidler, der kan forøge Ildvirkning og Dækning,
og omgivne af kraftige Hindringer. Til
naturlige Støttepunkter anvendes de i
Stillingen liggende Byer, Landsbyer og større
Bygningskomplekser samt Skove af ikke for stor
Udstrækning. Ved Terraingenstande af den
førstnævnte Art lægges særlig Vægt paa at gøre
den ydre Omkreds saa stærk som mulig, dels
ved Indretning til Forsvar af dertil egnede
Bygninger, Indhegninger o. l., dels ved Anlæg af
Skyttegrave, men saa vidt mulig indrettes ogsaa
Stillinger i det Indre af Byen, ligesom der her
kan skabes et særligt Modstandspunkt
(Reduit), hvis der findes en til Forsvar særlig
egnet Bygning, f. Eks. en Kirke med
Kirkegaardsmure, en større Fabrik e. l. Ved Skove
indrettes ogsaa først og fremmest Udkanten til
Forsvar, ofte i Forbindelse med et Forhug, og
det er her af særlig Bet., at der inde i Skoven
tilvejebringes de nødvendige Veje med
Vejvisere, der maa holdes oplyste om Natten.
Medens en feltbefæstet Stilling tidligere kun
bestod af en enkelt Linie, hvor Hovedvægten
blev lagt paa Støttepunkterne, og da særlig de
kunstige - i ældre Tid Feltskanser for 1-2
Kompagnier, i nyere Tid Skyttegravsgrupper for
indtil 1 Bataillon - vil der nutildags i Reglen
samtidig med Anlægget af den forreste Stilling
blive anlagt ny Stillinger i alt Fald 2-3 km og
4-5 km bag den forreste, og medens det
tidligere i ganske overvejende Grad var
Forsvareren, der benyttede sig af F., viste først den
sydafrikanske Krig og derefter den russ.-jap.
Krig, at det ogsaa var nødvendigt at benytte
F.-Anlæg under Angrebet, hvilket under den
nuv. Krig har udviklet sig til, at de Anlæg, der
nu udføres paa Angriberens Side, har omtr.
samme Omfang som Forsvarerens.
F. har været kendt fra de ældste Tider,
allerede den rom. Legionær medførte foruden sine
Vaaben Graveredskaber og en Palisade til at
indhegne Lejren, men senere gik den af Brug,
og i Middelalderen overlodes det til udskrevne
Bønder at udføre de nødvendige Jordarbejder.
I 16. Aarh. indførte Kejser Karl V
Pionertropper, men det var egl. først efter den fr.-tyske
Krig, at Fodfolkets Utilbøjelighed til at udføre
Jordarbejder blev overvundet ved Ildvaabnenes
voksende Kraft og en Indførelse af bærbare
Graveredskaber ved dette Vaaben gennemført
samt Uddannelsen i Gravning sat i System.
Sch. P.
Feltbroer er Broer, som bygges under
Feltforhold i milit. Øjemed enten af det Materiale,
der kan skaffes til Veje paa Stedet - de
kaldes da ofte Nødbroer (s. d.) - ell. af det
forud tildannede og afpassede Materiel, som
medføres i Hærenes Brotrains ell. tilføres paa
anden Maade. Efter Konstruktionen kan F.
deles i 1) Broer uden Mellemunderlag,
der føres i een Spænding fra den ene Bred til
den anden, 2) Broer med faste Underlag,
saasom Bukke, Pæleaag, Stabler af Tømmer ell.
Jernbanesveller, Vogne, Skansekurve o. l., og 3)
Broer med flydende Underlag, saasom
Pontoner, Fartøjer, Tønder, Tømmerflaader o.
desl. Broernes Styrke og Bredde retter sig
efter den Færdsel, som de skal kunne tillade,
og i saa Henseende skelnes mellem Spang
(0,5-1,0 m bred), der danner Overgang for den
enkelte Mand, Løbebroer (1,5-2,0 m bred)
til Passage af Fodfolk og enkelte Ryttere,
Kolonnebroer (3,0 m bred), der kan passeres
af Felthærens sværeste Skyts og Køretøjer, samt
endelig Jernbanebroer, der alle kan
bygges som Nødbroer ell. for de 3 førstnævntes
Vedk. alene ved Hjælp af det til Hærene
knyttede svære ell. lette
Feltbromateriel, med hvilket der tillige kan bygges
Færger, naar Vandløbets Bredde forhindrer
Slagning af en Bro. Det svære F.-Materiel bestaar
af Pontoner og Bukke m. m. og er i det
væsentlige konstrueret efter Birago’s System (s.
d.), idet dog Pontonerne, der er byggede af
galvaniserede Jernplader, i Alm. er hele og
ikke indrettede til at dele.
Det danske svære F.-Materiel, der har tjent
som Forbillede for det sp. og argentinske
F.-Materiel, er i øvrigt karakteriseret ved, at
Strækbjælkerne kæmmes direkte paa Pontonens
Ræling i St f. paa en Underlagsbjælke midt i
Pontonen. Som let F.-Materiel anvendes i
Udlandet det saakaldte Kavalleribrotrain, der er
af lgn. Konstruktion som det svære, men kun
lettere, medens der her i Landet findes et
særligt konstrueret Flydebromateriel.
P. Gr. a. Jernbanernes store Bet. er der i
Slutn. af forrige Aarh. i Stormagternes Hære
endvidere indført et Bromateriel, bestemt til
Bygning og Retablering af Jernbanebroer. Dette
Materiel bestaar af ensartede af Profil- eller
Pladejern konstruerede Elementer, der
forholdsvis let lader sig sammensætte til en
Jernbanebro med den ønskede Spændvidde, Materiellet
er for svært til at følge Felthæren, og maa,
naar det skal anvendes, føres frem paa
Jernbane. De forsk. Systemer for Elementernes og
Broens Konstruktion benævnes efter Opfinderen,
f. Eks. System Lübbecke og Schultz i Tyskland,
Eiffel i Østerrig, Marcille og Henry i Frankrig.
Sch. P.
Felter kaldes Mellemrummene mellem
Riffelgangene i riflet Skyts. Bredden af F. skal være
saa stor, at de kan udholde det Tryk, de er
udsatte for under Projektilets Bevægelse
gennem Løbet; men jo smallere F. for øvrigt er,
desto lettere skærer de sig ind i Projektilets
Styremidler. Bredden varierer ved nyere
danske Kanoner fra 1,5 mm til 4,5 mm.
H. H.
Feltesse, se Esse.
Feltflaske er en Flaske af Træ, Glas, Ler
ell. Metal, hvori der paa Rejser og Marcher
kan medføres en Drik. Den bæres af Soldaten
enten i en Rem over Skulderen ell. fastgøres
til Livremmen og er i Reglen omgivet af et
Lag Filt ell. Læder, der dels tjener til at
beskytte F. mod Beskadigelse og dels til at bevare
Drikkens opr. Temp. F. var allerede i Brug i
Oldtiden og findes saaledes i de etruriske Grave.
I Middelalderen dannedes de undertiden af Horn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
