Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fedtsyge (Lipomotosis, Adipositas universalis), en sygelig Tilstand p. Gr. a. for rigelig Fedtaflejring i Organismen - Fedtsyre, se Sebaeinsyre. - Fedtvæv, visse af Bindevævets Celler omdannes til Fedtceller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omtr. 1/20 af Legemsvægten, hos Kvinder
derimod 1/16. Kvinderne er saaledes gennemsnitlig
federe end Mændene, hvilket man tilskriver dels
deres mere stillesiddende Levevis, dels deres
Forkærlighed for de sukker- og melstofholdige
Fødemidler. Fedmen plejer først at indfinde sig
i den modnere Alder, hos Mænd omkr. 40-Aars
Alderen, hos Kvinder noget senere, i Reglen
først efter Menstruationens Ophør, i det
saakaldte Klimakterium; men F. kan optræde langt
tidligere, undertiden allerede i Barnealderen.
Visse Nationaliteter er mere tilbøjelige til F.
end andre, f. Eks. orientalske Folkeslag og
Sydeuropæere mer end Nordeuropæere. Desuden
spiller den arvelige Disposition en stor Rolle.
Hvor en saadan mangler, maa Aarsagen til F.
hovedsagelig søges i en uhensigtsmæssig
Levemaade ɔ: i et Misforhold mellem Mængden af
optagne Næringsstoffer og legemligt Arbejde.
Individer, som kun bevæger sig lidt, men
samtidig indtager rigelig nærende Kost, bliver
lettere fede end andre, der trods kraftig Ernæring
maa arbejde strengt. Den indtagne Fødes
Kvantitet synes dernæst at spille en større Rolle end
dens Kvalitet. Tidligere mente man, at af vore
sædvanlige Fødemidlers 3 Hovedbestanddele:
Kulhydrater, Fedt og Albuminstoffer, var det
kun de 2 førstnævnte, som bidrog til
Fedtdannelsen, men Undersøgelser har vist, at ogsaa
de sidstn., Albumin- ell. Æggehvidestofferne, kan
i Organismen omdannes til Fedt. Særlig gunstig
for Fedtdannelsen er dog en Kost, hvor Fedt og
Kulhydrater er til Stede i Overskud; men
Hovedsagen bliver som sagt den, at der tilføres
Organismen en større Mængde Fødemidler, end
den behøver til at erstatte det Tab, den lider.
Et vigtigt Moment i F.’s Aarsagsforhold er
endelig Nydelsen af Alkohol i større Mængde,
og det er bekendt, at de Mennesker, der nyder
meget heraf, især Øldrikkerne, er stærkt
disponerede til F. Foruden ved for megen
Ernæring indtræder Fedme som berørt ogsaa ved
for liden Bevægelse, derfor ogsaa ved
forskellige Sygdomme som Hjertesygdomme,
Lungesygdomme, Anæmi etc., som nødsager Patienterne
til at holde sig i Ro. Desuden kan andre
Sygdomme mere direkte foranledige F. Man har
det saaledes ofte ved Gigt, ved visse Lidelser af
den interne Sekretion, saaledes ved Myxødem.
F.’s Symptomer er velkendte. Fedtet aflejres
især paa de Steder af Legemet, hvor der i
Forvejen normalt er Fedt til Stede, saaledes paa
Underlivet; men i øvrigt aflejres Fedtet over
hele Legemet, naar undtages Dele deraf som
Ørerne, Øjelaagene, Lungerne o. fl., ikke alene
udvendig, men ogsaa i og omkr. indvendige
Organer, saaledes især i Underlivets Net
(Omentet), omkr. Nyrerne, Hjertet, i Leveren. Det
væsentligste Besvær, som F. fremkalder,
bestaar i, at Bevægeligheden indskrænkes,
hvorved Tilstanden yderligere forværres. Et
Hovedsymptom er Kortaandethed og svækket
Hjertevirksomhed, Tilbøjelighed til stærk Sved, til
Fordøjelsesforstyrrelser, Bronkitis. Bevægelsen
af det i Omfang og Vægt forøgede Legeme
stiller større Fordringer til Hjertets Virksomhed,
og selv om Hjertet til en Tid formaar at læmpe
sig derefter, medfører det forøgede Arbejde
dog til sidst en Svækkelse af Hjertet, som
yderligere fremskyndes derved, at dette Organ selv
er Genstand for Fedtaflejring ikke alene
udvendig, men ogsaa indvendig, idet Fedtet
trænger ind i selve dets Substans, og dets
Muskelfibre efterhaanden undergaar en
Fedtomdannelse, en Fedtdegeneration; der udvikler sig med
andre Ord det saakaldte Fedthjerte, en
af F.’s væsentligste Ulemper, idet den derved
fremkaldte Svækkelse af Hjertet bliver Aarsag
til sekundære Symptomer, Afkræftelse af hele
Legemet og en mindre Modstandskraft. Det er
imidlertid ikke alene Hjertet, som lider under
F., ogsaa de andre Dele af Karsystemet drages
med ind deri, dels p. Gr. a. F. selv, dels fordi
de samme Aarsager, som fremkalder F., ogsaa
bevirker en Lidelse, Arteriosklerose, af
Pulsaarerne, hvorved atter Hjertet kommer til at
lide, ligesom der ogsaa i Nyrerne kan indtræde
Forandringer, der medfører lgn. Virkninger.
F. kan saaledes være en ret alvorlig Lidelse,
som det er vigtigt at forebygge, og dette sker
altsaa hovedsagelig derved, at ens Levevis
indrettes fornuftig, saaledes at Kosten indskrænkes
til det nødvendige, og at der foretages rigelige
Bevægelser enten som Arbejde ell. som Sport af
forsk. Art, samt at Alkoholmisbrug undgaas.
Selv en spartansk Levevis kan dog undertiden
vanskelig forebygge Udviklingen af F., naar der
er arvelig Disposition dertil. Ved de lettere
Grader er Behandlingen ikke vanskelig. De
samme Regler, Indskrænkning af Kostens
Mængde og forøget Motion fører til Fald af
Legemsvægten. Men i svære Tilfælde, hvor
Fedtudviklingen er betydelig, og hvor de nævnte
Følgetilstande er fremtrædende, er Behandlingen
vanskeligere. Det er nødvendigt, at Kuren i
saadanne Tilfælde ledes rationelt. Ofte maa
saadanne Afmagringskure foretages borte
fra Hjemmet og de daglige Forhold, paa
Hospitaler, Sanatorier ell. paa Badesteder, hvor
Behandling lettes ved samtidige Brøndkure (f.
Eks. Karlsbad, Marienbad). Den diætetiske
Behandling gaar ud paa at indskrænke Kosten
mere ell. mindre med den normale Kost som
Grundlag, idet man beregner, hvor megen
Næring (Albuminstoffer og Fedt ell. Kulhydrater)
der er nødvendig for et normalt Menneske af
samme Højde. Ved svær F. med Følgesygdomme
er stor Forsigtighed nødvendig, og hurtig
Afmagring kan her ved Indvirkning paa Hjerte
og Nervesystem virke skadeligt.
Det rette Forhold mellem Kost og Bevægelse
bliver Hovedsagen, først i anden Række
kommer Midler som Dampbade, afførende Midler,
forskellige Brøndvande (Karlsbad, Marienbad).
Et særlig virkende Middel er Thyreoidinet,
Udtræk af Skjoldbruskkirtlen, idet dette bevirker
en Stigning af Stofskiftet. Midlet bør anvendes
med stor Forsigtighed, da det bl. a. kan have
en meget skadelig Virkning paa Hjertet. Ang.
de forskellige diætetiske Kurmetoder, der er
anbefalede, se dels Bantingkur, dels Diæt
(Ebstein, Oertel).
(A. F.) H. I. B.
Fedtsyre, se Sebacinsyre.
Fedtvæv. Det finder hyppig Sted i
Bindevævet, at visse af dettes Celler omdannes til
Fedtceller derved, at der i deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
