Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fead-Øerne, ligger Ø. f. Bismarcks-Øerne, N. f. Salomons-Øerne - Fearnley, Carl Frederik, norsk Astronom, (1818-1890) - Fearnley, Thomas, norsk Landskabsmaler, (1802-1842)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Atoller: Mame og Abgarris med den beboede
Ø Nugarba (Goodman) og S. herfor Sand Island.
Indb., som i Modsætning til Bismarcks- og
Salomons-Øernes Befolkning er Polynesiere, dyrker
Kokos.
M. V.
Fearnley [’færnlæj], Carl Frederik,
norsk Astronom, nedenn.’s Broder, f. 19. Decbr
1818 i Frederikshald, d. 22. Aug. 1890 i Kria,
ansattes 1844 som Observator ved Observatoriet
i Kria og blev 1852 Universitetsstipendiat i
Astronomi, i hvilket Fag han holdt Forelæsninger
fra 1856. Efter at F. 1857 havde afslaaet en
Kaldelse som Prof. i Astronomi ved Kbhvn’s
Univ., udnævntes han s. A. til Lektor og 1865
til Prof. i Astronomi ved Kria Univ. 1861 blev
F. tillige Direktør for Observatoriet. Han har
flittig observeret Planeter og Kometer, bestemt
Observatoriets Polhøjde samt dets Længde i
Forhold til Rundetaarn i Kbhvn (»Beschreibung
und Lage der Universitäts-Sternwarte in
Christiania« [1849]). Den totale Solformørkelse 28.
Juli 1851 observerede F. som Udsending fra
Königsberg i Rixhöft ved Østersøen, og han var
med Himalaya-Ekspeditionen for at observere
den totale Solformørkelse i Spanien 1860. F.’s
Hovedarbejde er hans Deltagelse i det
internationale Zonearbejde for den nordlige Himmel.
Observationerne er publicerede i
»Zonenbeobachtungen der Sterne zwischen 64 50’ und
70° 10’ nördlicher Declination« (1888). Den paa
Basis af dette Arbejde sammenstillede Kria
Katalog oplevede F. ikke at se færdigtrykt.
Foruden disse Arbejder har han i Kria
Videnskabsselskab 1859 meddelt en Metode til at
bestemme Nordlysets Højde ved Observation paa eet
og samme Sted og 1884 publiceret Afh.: »Zur
Theorie der terrestrischen Refraktion«. Af F.’s
andre Studier fortjener at fremhæves hans
Arbejder over Stjerneskud, hvilke han
paabegyndte længe før Schiaparelli; men det lidet, han
har publiceret heraf, hidrører fra Tiden efter
Schiaparelli. For den europ. Gradmaaling har
han opmaalt en Basis paa Egeberg og en ved
Rindenleret (»Die Basis auf Egeberg bei Kria
und die Basis auf Rindenleret bei Levanger«
[1882]); hans for Gradmaalingen udførte
astronomiske Observationer er blevne bearbejdede
og udgivne af Geelmuyden. F. var Redaktør af
Almanakken 1863-91.
J. Fr. S.
Fearnley [’færnlæj], Thomas, norsk
Landskabsmaler, f. 27. Decbr 1802 paa
Frederikshald, d. 16. Jan. 1842 i München. F. var af
eng. Æt; hans Bedstefader indvandrede i Midten
af 18. Aarh. fra England og blev gift med en Dame
af den bekendte Colbjørnsen’ske Slægt. 5 Aar
gl blev F. sendt til Kria og fik her sin
Skoleuddannelse paa Krigsskolen, som dengang
ogsaa modtog Elever, der ikke var bestemte for
Krigerstanden. Efter endt Skolegang blev han
sat i Isenkramhandel; men hans livlige Natur
bragte ham snart til at forlade denne. Hans
Lyst og Evne for Tegning, næret og udviklet
ved Undervisningen paa Krigsskolen, førte ham
ind paa Kunstnerbanen. 1819 var der oprettet
en Kunst- og Tegneskole i Kria, og F. blev en
af dens første Elever og forlod den efter 2
Aars Forløb med dens Præmier (udsat af
Statholderen Sandels). 19 Aar gl kom han ind
paa Kunstakademiet i Kbhvn (1821). Opholdet
her blev dog ikke af nogen længere Varighed.
Den daværende norske Kronprins (senere Kong
Oscar I) fik under et Besøg i Kbhvn 1822
Interesse for F.’s Begavelse og bestilte et
større Billede af ham (Prospekt af
Kjøbenhavn). Dette blev Foranledningen til,
at F. rejste til Sthlm, hvor han studerede
ved Akademiet, navnlig under Fahlkrantz
(1823-27). Fra Sverige foretog han dog
oftere (1824 og 1826) Studierejser i Norge
1828 rejste han til Dresden, hvor han arbejdede
under Dahl’s Vejledning i 1 1/2 Aar. 1830 drog
han til München. Under sit 2-aarige Ophold her
erhvervede han sig talrige og formaaende
Beundrere, og her udfoldede hans Begavelse sig
stedse rigere og mægtigere. Fl. af hans bedste
Malerier er fra denne Periode. Foruden flere
Landskaber med Motiver fra Bayern kan
nævnes: Landskab fra Tins Præstegæld, købt af
Fyrsten af Turn u. Taxis, det store Billede af
Justedalsbræen i Lord Pembroke’s Galeri. 1832
rejste han til Rom. Ogsaa Italiens lyse Natur
fandt i F.’s Kunst en begejstret Fortolker, og
en Mængde Skitser og Billeder var Frugten af
hans ital. Ophold. 1835 drog han, efter et
Besøg paa Sicilien, gennem Norditalien til Schweiz.
Den mægtige Natur inspirerede ham her til et
af hans betydeligste Værker:
»Grindelwald-gletscheren« (et Eksemplar i Kunstmus., Kria).
Fra Schweiz fortsatte han Rejsen til Paris, hvor
han med sit ejendommelige Naturel imidlertid
ikke synes at have befundet sig i sit Es. Over
Belgien og Holland rejste han derpaa videre til
London. I England, hvorhen hans Billeder
allerede tidligere havde fundet Vej og
Paaskønnelse, forblev han i 1 1/2 Aar. 1838 vendte han
gennem Tyskland tilbage til Norge, hvor hans
friske Personlighed og ivrige Interesse bragte
Liv i de hjemlige Kunstforhold. Allerede 1836
havde han udarbejdet et Forslag til Oprettelse
af et Nationalgaleri i Kria; dette blev nu
oprettet med fast Statstilskud det flg. Aar. 1840
giftede han sig og forlod s. A. Norge og drog
til Holland; det egl. Maal var imidlertid at
slaa sig ned for Fremtiden i München. Hertil
kom han ogsaa i Slutn. af 1841, men allerede
i Beg. af 1842 bukkede han under for en heftig
Nervefeber - F.’s Kunst bærer i mangt og
meget Præg af de forskelligartede Indflydelser, som
hans omflakkende Rejseliv bragte ham i
Kontakt med. Med sin Ven og Lærer, Prof. Dahl,
deler han en varm Kærlighed til Naturen, som
vel ogsaa har faaet Næring ved Samværet med
 |
| T. Fearnley. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
