Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Favre, Jules, fr. Statsmand og Sagfører, (1809-1880) - Favre, Louis, Skt-Gotthard-Tunnelens Entreprenør, (1826-1879) - Favre, Pierre, fr. Jesuit, (1506-1546) - Favretto, Giacomo, ital. Genremaler, (1849-1887) - Favrskov, Hovedgaard i Sabro Herred S. f. Randers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1860 og 1861 valgtes han til Batonnier for Paris’
Sagførere, og 1867 optoges han i det fr.
Akademi som en af Frankrigs første Talere. 1863
valgtes han i Lyon til den lovgivende
Forsamling og fortsatte ufortrøden Kampen imod
Kejserdømmet, især dets udenrigske Politik.
Krigen i Meksiko, Frankrigs Ligegyldighed over
for det polske og det dansk-tyske Spørgsmaal,
samt Hjælpen til Paven 1867 fremkaldte den
bitreste Dadel fra hans Side, medens han over
for Thiers hævdede
Nationalitets-Grundsætningen ogsaa for Tysklands Vedk. Men skønt han
utvivlsomt i disse Aar var den republikanske
Oppositions Fører, faldt han 1869 igennem baade
i Lyon og nogle andre Kredse og valgtes først
ved bundet Valg i Paris imod Rochefort. Han
bekæmpede med Kraft Plebiscittet 1870 og
baade talte og stemte imod Krigserklæringen.
Efter de første Nederlag stillede han 9. Aug.
Forslag om Nationalgardens Genoprettelse,
Kejserens Fjernelse fra Overkommandoen og den
lovgivende Forsamlings Overtagelse af
Forsvarets Ledelse - m. a. O. Kejserdømmets
faktiske Ophævelse. Ligeledes foreslog han 3. Septbr
Kejserens Afsættelse og en Forsvarsregerings
Dannelse. Da denne kom i Stand næste Dag,
blev han dens Næstformand og overtog
Udenrigsministeriet. I en Rundskrivelse til Europas
Magter 6. Septbr gjorde han Tyskland ansvarlig
for Krigens Fortsættelse og tilføjede - med
en fra den store Revolution laant Frase -
den stolte Forsikring, at Frankrig »ikke vilde
afstaa en Tomme Jord, ikke en Sten af vore
Fæstninger«. I den flg. Underhandling med
Bismarck i Ferrières tilbød han vel saa store
Krigsomkostninger, som Tyskland vilde kræve, men
hans bestemte Vægring ved en Landafstaaelse
gjorde selvfølgelig en Fredsslutning umulig.
Ligeledes afslog han Strassburgs Overgivelse,
hvad Bismarck krævede som Vilkaar for en
Vaabenstilstand og for Sammenkaldelsen af en
Nationalforsamling. Ikke mindre frugtesløs var
hans Protest 9. Jan. 1871 imod Paris’
Beskydning som et unyttigt Barbari. Da endelig
Underhandlingerne optoges 14 Dage senere, holdt
F. stærkt paa, at Paris ikke maatte besættes af
Tyskerne, og at Nationalgarden ikke skulde
afvæbnes, alene for at skaane Parisernes
Ømtaalelighed, men gjorde derved uden at ane
det Kommunens senere Oprør muligt - en
Daarskab, han senere aabent erkendte og
bittert angrede. Han valgtes i 8 Dept. til
Nationalforsamlingen og forblev Udenrigsminister under
Thiers, afsluttede den endelige Fred, men afgik
22. Juli 1871, da Nationalforsamlingens
Flertal var stemt for en virksommere Optræden
til Bedste for Paven, end F. skønt troende
Katolik fandt tilraadelig. Kort efter havde han
en lidet tiltalende Retssag, fordi han i en
længere Aarrække havde levet med en fra sin
Ægtefælle separeret Hustru (den fr. Lovgivning
tillod ikke dengang Skilsmisse og altsaa heller
ikke nyt Ægteskab) og af Hensyn til Børnene
gjort urigtige Opgivelser til Civilregistrene. I
Nationalforsamlingen optraadte han kun
sjælden, men stemte stadig med det republikanske
Parti, og siden 1871 mødte han kun to Gange
for Skranken, 1873 som Sagfører for Naundorff
(Ludvig XVI’s foregivne Ætling) imod Greven af
Chambord og 1875 i General Wimpffen’s Sag
imod P. Cassagnac - dog begge Gange uden
Udbytte. 1876 valgtes F. til Senator, men
spillede ikke her nogen Rolle. Sin Deltagelse i
Forsvarsregeringen fremstillede han i
Gouvernement de la défense nationale (3 Bd
1871-74); hans Discours parlementaires udkom
1880-84 i 4 Bd, og hans Mélanges politiques 1882.
E. E.
Favre [fa.vr], Louis, Skt-Gotthard-Tunnelens
Entreprenør, f. 29. Jan. 1826 i Chène-Bourg ved
Genève, d. 19. Juli 1879. Efter indtil 1851 at
have medvirket ved forsk. Byggeforetagender
overtog han 1852-53 Fuldendelsesarbejderne
ved Jernbanen Montléart-Dijon som
selvstændig Entreprise, og derefter fulgte en hel Række
større Arbejder, af hvilke de vigtigste var
Fuldendelsesarbejderne ved Jernbanelinien
Lyon-Genève (1856-58), en Strækning af
Oron-Jernbanen (Schweiz) med Tunnelerne ved
Grandvaux og Carnallaz (1858), Jernbanerne
Lausanne-Freiburg og Chagny-Nevers, den sidste
med den 1000 m lange Tunnel ved Creuzot
(1863). Ved Konkurrencen om Udførelsen af
Skt-Gotthard-Tunnelen 1872 var hans Tilbud
12 1/2 Mill. frcs. billigere end det næstlaveste,
samtidig med at han sikrede en Byggetid paa 8
Aar, et Aar mindre end det næste Tilbud. Han
naaede imidlertid ikke at se dette Arbejde
fuldendt; da han en Dag vendte tilbage fra en
Tur ind i Tunnelen, faldt han pludselig død
om, 3000 m fra den nordl. Munding. Der
manglede da kun 1442 m af Tunnelen at bryde
igennem.
A. O-d.
Favre [fa.vr], Pierre, fr. Jesuit, f. 1506,
d. 1. Aug. 1546. Han begyndte som Hyrde i sin
Fødeby Villarette i Savoyen, studerede senere
i Paris sammen med Ignatius Loyola. Straks
efter at være blevet præsteviet aflagde han 15.
Aug. 1534 paa Montmartre Ordensløftet
sammen med Ignatius og Fæller - det var Beg. til
Jesuitordenen. Derefter færdedes han rundt i
Italien, Spanien, Portugal og Tyskland, altid i
Kamp mod Protestanterne og hvervende
Medlemmer for Jesu Selskab. Ved sin Forkyndelse
saavel som ved sit Levned vandt han mange.
Paa Vejen til Kirkemødet i Trient døde han i
Barcelona.
L. M.
Favretto, Giacomo, ital. Genremaler, f.
11. Aug. 1849 i Venezia, d. smst. 12. Juni 1887.
F. fik vel lært lidt Historiemaleri i sin Fødeby
af Molmenti o. a., men Barn af Folket og opr.
i sit Talent gik han sine egne Veje som festlig
Fortolker af Venedigs Folkeliv, baade 18.
Aarh.’s og Samtidens (»Penselens Goldoni«).
Hans glorrige Løbebane afbrødes tidlig. Mange
af hans Billeder i offentlige Samlinger, i
Venedigs Gal. d’Arte Mod., Roms Nationalgal.
(Markus-Pladsen i 18. Aarh.) etc.; ogsaa
repræsenteret i Berlins Nationalgal. og Münchens
Pinakotek.
A. Hk.
Favrskov, Hovedgaard i Sabro Herred S. f.
Randers, tilhørte 1277 Biskoppen i Aarhus,
senere, i Beg. af 17. Aarh., Slægten Friis (de røde
Friis’er). 1672 bragte Dorthe Friis den ved
Ægteskab til Amtmand Jens Rosenkrantz, hvis Søn,
Amtmand Chr. Rosenkrantz 1697 solgte den til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
