Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fausbøll, Michael Viggo, dansk Orientalist, (1821-1908) - Fauske, Herred, Nordlands Amt - fausse (fr.), Femininum af faux , falsk; f. alarme , blind Alarm; f. attaque Skinangreb - Faussebraye (fr.) den lave Vold, som i det ældre nederlandske Befæstningssystem anlagdes ved Foden af Hovedvolden - Faust, Dr. Johann, bekendt vagabonderende Mager og Sortekunstner, (o.1490-o.1539)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
N. L. Westergaard’s Død til Prof. i
indisk-østerlandsk Filologi ved Kbhvn’s Univ.; 1879 tildelte
Universitetet ham den filos. Doktorgrad uden
Disputats; 1888 efter Afslutningen af 4. Bd af
Jataka-Bogen hædrede Berlin-Akademiet ham
med den Bopp’ske Prisbelønning, og 1890 blev
han Æresmedlem af det asiatiske Selskab i
London. - Foruden de ovenn. Pali-Værker har F.
overs. »Sutta-Nipata« (Oxford 1881, Sacred
Books of the East, X Bd) og senere udg. den
i Grundteksten (The Sutta-Nipata, being a
collection of some of Gotama Buddhas dialogues and
discourses, Lond. 1885) med et etymologisk
ordnet Glossar, indeholdende en fuldstændig
Angivelse af Ordenes Findesteder og fraseologiske
Anvendelse (Lond. 1894). Endvidere
»Förteckning öfver de af Frih. A. E. Nordensköld från
Ceylon hemförda Pali-manuskript« (i Ymer
1883) og »Nogle Bemærkninger om enkelte
vanskelige Pali-Ord i Jataka-Bogen« (i Overs. over
d. K. d. Vid. Selsk. Forh., 1888). Ved sin
mangeaarige Syslen med Pali-Haandskrifter havde F.
erhvervet sig et indgaaende Kendskab til disse,
og det blev ham, der kom til at levere den
beskrivende Katalog over den saakaldte
Mandalay-Samling i London (Catalogue of the
Mandalay MS. in the India Office Library [i Journal
of the Pali Text Society, 1896]); men allerede
ved Afslutningen af dette Arbejde og sin store
Udgave af »Jataka« var hans Syn saa svækket,
at han for stedse maatte lægge disse Studier
til Side. Han vendte sig nu til mytol. Studier,
især over Mahabharata (»Fire Forstudier til en
Fremstilling af den ind. Mytologi efter
»Mahabharata«, Universitetsprogram 1897; Indian
Mythology according to the Mahabharata in
outline, 1900), og fortsatte sin Lærervirksomhed ved
Univ. indtil 1902, da han tog sin Afsked. -
Ogsaa af dansk Sprog har F. gjort sig fortjent,
navnlig ved en »Ordbog over Gadesproget og
saakaldt daglig Tale« (Kbhvn 1866, under
Pseudonymet V. Kristiansen; 2. meget
forøgede Udg., bearbejdet af yngre Medhjælpere,
udkom 1906-08), ligesom han ogsaa har besørget
fl. Gange oplagte Udg. af Molbohistorierne og
af Vægterversene. Endvidere: »Om 3 Lyde i alm.
dannet Dansk, der hidtil ikke har været
anerkendte og opførte som selvstændige Selvlyde«
(Universitetsjubilæets danske Samfund,
»Blandinger«, 1882). - Ligesom F. ved det lykkelige
Greb, hvormed han valgte Emnerne for sine
Arbejder, og den Dygtighed og Utrættelighed,
hvormed han gennemførte dem, er blevet en af
dem, som har bidraget mest til hans
Videnskabs Fremskridt, saaledes viste han ogsaa som
Universitetslærer en praktisk Sans, som ledet af
hans aldrig svigtende Velvillie fremhjalp unge
Videnskabsdyrkeres Anlæg og med godt Resultat
opmuntrede dem til deres Studier. Bl. hans
Disciple i Udlandet kan nævnes A. C. Burnell
(s. d.). (Litt.: »Levnedsbeskrivelser af de ved
Kbhvn’s Univ.’s 400 Aars Fest promoverede
Doktorer«; D. Andersen, »V. F.« i »Nord.
Tidsskrift f. Filologi«, 3. Rk., 16. Bd, S. 179-186).
(S. S.). D. A.
Fauske [fä^uskə], Herred, Nordlands Amt,
(1910) 6766 Indb. Ved kgl. Resol. af 24. Septbr
1904 udskilt af Skjerstad Herred fra 1. Jan. 1905,
ligger i Bunden af Skjerstadfjorden Ø. f. Bodø
og omfatter F. og Valnesfjorden Sogne samt
Sulitelma Kapeldistrikt. Den væsentligste
Bebyggelse ligger langs Kysten samt ved
Sulitelma Kobberværk.
I den vestre Del mærkes den store
Myrstrækning, som udgør den største Del af F.-Eidet,
den indre og østre Del er opfyldt af en Række
Vande og høje Fjelde. Mærkes kan Sulitelma,
1930 m, med den mægtige Snebræ
Blaamandsisen. Jordbrug er den vigtigste Næringsvej.
Sulitelma Kobberværk spiller en stor Rolle for
Distriktet. Det beskæftigede 1905 c. 1500
Arbejdere. Den Anker’ske Marmorforretning udvinder
de mægtige Marmorlejer (F. Næverhaugen,
Leivset m. fl.). Der findes fl. drivværdige
Skiferbrud (Alvnes, Kistrand, Nordvik). Fra Finneidet,
Udskibningssted fra Sulitelma, fører Hovedvej
langs Kysten til Valnesfjord, og over F.-Eidet
fører Hovedvej til Djupvik i Sørfolden.
Jernbane fører fra Sulitelma Værk til Skjønstaa.
Vandene trafikeres af Værkets Dampskibe. Paa
F. er der Amtsskole, en Sparebank samt
udkommer 2 Blade. Herredets Areal er 994,6 km2.
Antagen Indtægt 1910: 2183550 Kr, Formue
7477500 Kr.
M. H.
fausse [fo.s] (fr.), Femininum af faux [fo],
falsk; f. alarme [-a’larm], blind Alarm; f.
attaque [-a’tak], Skinangreb; f. couche [-’ku∫],
for tidlig Nedkomst; f. fenêtre [-’fnæ.tr], blindt
Vindue; f. page [-’pa.з], Smudstitel; f. porte
[-’pårt], blind Dør; f. queue [-’kø], Fejlstød,
Kiks paa Billard.
Faussebraye [fos’bræ] (fr.) er den lave
Vold, som i det ældre nederlandske
Befæstningssystem anlagdes ved Foden af og
parallelt med Hovedvolden, og fra hvis Ildlinie der
kunde faas bedre raserende Ild over den
foranliggende vaade Grav og over Glaciset end fra
den højere Hovedvold.
Sch. P.
Faust, Dr. Johann, bekendt
vagabonderende Mager og Sortekunstner, hvis
Livshistorie allerede tidlig blev udsmykket med en
Mængde Sagn og derigennem kom til at spille
en fremragende Rolle i Litt. F. er født
henimod 1490, rimeligvis i Knittlingen
(Kundlingen) i det daværende Fyrstendømme
Pfalz-Simmern, hvilket fremgaar af overensstemmende
Udtalelser af Melanchton og Wier, der kendte
ham personlig, ligesom ogsaa Heidelberg-Univ.’s
Akter nævner Johannes F. ex Simmern som
promoveret til Baccalaureus i Teologi 1509.
Allerede tidlig begyndte F. at flakke om; i Beg.
synes han, som et nom de guerre, at have ført
Navnet Georg Sabellicus. Under dette omtales
han af den bekendte Abbed Tritemius af
Sponheim, som traf ham 1505 først i Gelnhausen,
senere i Würzburg. I et Brev til Matematikeren
Wirdung skildrer Tritemius F. med kraftige
Farver som »en Landstryger, tom Praler og
bedragerisk Karl, der burde piskes, fordi han
offentlig fremsætter Lærdomme, der strider
mod den hellige Kirke. Han er en Nar, der
kalder sig Mag. Georg Sabellicus F. den Yngre,
Nekromantiens Kilde, Astrolog, den
næststørste Mager o. s. v. Han praler af at besidde en
saadan Visdom, at han kunde genfrembringe
efter Hukommelsen alle Plato’s og Aristoteles’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
