Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - -- Den gældende Lovgivning uden for Norden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
offentlig Ansættelse, men erhverves ikke ved
Ophold. - F.’s Midler er principalt Gaver, og de
fra ældre Tid doterede Kapitaler, Gebyrer af
Hunde, Forlystelser m. m., Bøder og Procenter
af Auktioner, men i Nødsfald kan
Kommuneskatter paalægges til Dækning af det
overskydende. Stiger disse Skatter meget betydeligt,
gives ikke sjælden Rigslove, der yder de
overbebyrdede Fattigdistrikter direkte Tilskud.
- F.’s Rammer er Kommunerne, dens Organer
den alm. Kommunalbestyrelse, undertiden
særlige Fattigkommissioner. Præsten er i Reglen
raadgivende Medlem. Under Bestyrelsen
fungerer Fattigfædre til de personlige
Undersøgelser. En særlig Ordning er 1893 indført i
Nedreøsterrig. Her er den kommunale
Forsørgelsespligt overført til Sognekorporationer, hver
omfattende 37 Kommuner. Forvaltningen sker ved
et Fattigraad, hvis Medlemmer vælges af
Staten og de underlagte Kommuner. - I Lighed
med de engelske casual wards er over næsten
hele Østerrig oprettet Naturalplejestationer for
rejsende Haandværkere o. l., der her mod
passende Arbejdspræstationer i 18 Timer faar
Ophold og Forplejning samt en Anvisning til næste
Station, der ikke maa være mere end 15 km
fra den foregaaende. Disse Stationer har i høj
Grad virket hemmende paa Betleriet. Betleri
straffes med Fængsel ell. Tvangsarbejde fra 8
Dage til 3 Maaneder, Landstrygeri med strengt
Fængsel ell. Tvangsarbejde 1-3 Maaneder.
Betlende Fattiglemmer kan af Politiet ikendes 3-8
Dages Arrest. Tvangsarbejdsanstalter og
Naturalplejestationer oprettes af Kommunerne i
Forening, Amterne ell. Landene, undertiden med
Statstilskud indtil 50 %. - Virkningen af
modtagen Fattighjælp er Fortabelse af Valgret i 1
Aar.
Frankrig. Hovedlov er 7. Frimaire V, der
genoprettede den fakultative Fp., hvortil dog
efterhaanden er kommet vigtige Tillæg i
obligatorisk Aand, navnlig L. 15. Juli 1893. Fp. er
kommunal, departemental ell.
statlig. Kommunerne er forpligtede (L. 15. Juli
1893) til at forskaffe alle trængende syge
Statsborgere fri Lægehjælp, om fornødent
Hospitalspleje, med Tilskud fra Dept. Hertil er i hver
Kommune oprettet et bureau d’assistance af
stats- og kommunevalgte Medlemmer under
Mairens Forsæde. For alle andre Kategorier
Trængende er den kommunale Fp. fakultativ,
beroende paa, hvorvidt Kommunen ejer
Stiftelser til den lukkede Fp. ell. har foranlediget
Oprettelse af Velgørenhedsbureauer
for den aabne Fp. Stiftelsernes
Pengemidler er Indtægterne af henlagte Kapitaler og
Ejendomme, Udbyttet af den offentlige
Pantelaanervirksombed, Procenter af offentlige
Forlystelser samt frivillige Tilskud fra
Kommunerne. Da Stiftelserne er meget ulige fordelte
mellem Kommunerne, kan Departementet
tilpligte enkelte Kommuners Stiftelser at modtage
Trængende andensteds fra mod tarifmæssig
Betaling. Hver Kommunes Stiftelser skal bestyres
af en lokal Kommission, bestaaende af 4 af
Præfekten, 2 af Kommunalbestyrelsen valgte
Medlemmer; Mairen er ex officio Formand. Om et
Velgørenhedsbureau skal oprettes,
beror paa Kommunalbestyrelsen. Oprettes
Bureauet, er dets Bestyrelse lovbestemt og
dannes af en Kommission, der sammensættes
ganske som Hospitalskommissionen. Indtægterne er
dels de ovenn. fakultative Tilskud, dels
Procenter af offentlige Forlystelser. Under Bureauet
sorterer hele den aabne Fp. i Kommunen, og
Hjælpen bestaar mest i Naturalier. I Paris
sloges Hospitals- og Bureaukommissionerne 1849
sammen under en Generaldirektør, der sorterer
under Indenrigsministeriet. Direktøren leder
umiddelbart Paris’ Stiftelser, medens den aabne
Fp. under hans Tilsyn forestaas af 20
Velgørenhedsbureauer, 1 for hvert Arrondissement; hvert
Bureau er atter delt i 12 Sektioner, hver under
en Forstander. Disse Bureauer bestyrer næsten
selvstændig de særlig til dem henlagte Fond og
øvrige Tilskud, derunder de af Municipalraadet
til F. bevilgede Beløb. Den
departementale Fp. er hovedsagelig obligatorisk. Den
omfatter fremfor alt Omsorgen for Børn og
Sindssyge. For Børnenes Vedk. dannes
Udgangspunktet ved Napoleon’s L. af 1811,
hvorved Hittebørnshospitaler oprettedes over hele
Frankrig til Optagelse af ethvert Barn, som
nedlagdes i en i Porten anbragt Skuffe
(tour-Systemet). Dette medførte store Misbrug, og
fra 1834-70 reformeredes Systemet. I hvert
Arrondissement findes et bureau d’admission,
hvor alle Meddelelser om Børnene skal gøres,
og hvorfra Moderen mod selv at overtage
Forsørgelsen kan faa tilstaaet en midlertidig
Hjælp i 1-3 Aar. Overtages Barnet til
Forsørgelse, anbringes det foreløbig i en Anstalt, men
skal snarest muligt i Pleje hos Familier og
efter det 12. Aar sættes i Lære ell. Tjeneste. Som
Tilsynsværger er af Regeringen ansat en Del
Inspektører, der kontrolerer Børnenes Behandling
baade i Anstalterne, i Pleje- og Lærehjemmene.
Samtlige Udgifter til Børneplejen udredes med
3/5 af Departementet, 1/5 af Staten, 1/5 af vedk.
Forsørgelseskommune. Staten underholder 10
Centralinstitutter for Døvstumme, Blinde,
Sindssyge o. l., giver i Kraft af særlige Bevillinger
Tilskud til Trængende p. Gr. a. Ildebrand,
Oversvømmelser m. m., betaler Kurudgifterne for
saadanne Syge, som ikke i 1 Aar har haft fast
Ophold i nogen Kommune ell. Dept, og giver
endelig fakultative Tilskud til Kommuner og
Dept. Desuden fører Staten gennem
Indenrigsministeriet Overtilsyn med hele
Fattigforvaltningen. Hertil bistaas det af 7
Generalinspektorer, hvem det paahviler at revidere Regnskaber,
udarbejde Reglementer, afgive Erklæringer over
indkomne Klager m. m. - Den ekstraordinære
Karakter, som det obligatoriske F. har i
Frankrig, gør, at der ikke er knyttet særlige
Virkninger til Fattighjælps Modtagelse. Betlere og
Landstrygere skal efter Napoleon’s L. af 1808
anbringes i et dépot de mendicité, hvoraf hvert
hvert Dept skal have et. Disse er imidlertid
ofte meget slette, og Betleri m. v. straffes i
Reglen med Fængsel. Efter L. 27. Maj 1885
kan Straffen i Gentagelsestilfælde stige til
Relegation til Kolonierne. Et vigtigt Punkt for
Frankrigs F. er, at al større privat
Velgørenhed er statskontroleret, idet ingen privat
Stiftelse, Fideikommis e. l. kan eje faste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
