Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 781 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - fasces (lat.) var hos Romerne nogle Knipper af Stokke af Ælme- ell1. Birketræ, sammenbundne med røde Baand - Fasch, Carl Friedrich Christian, tysk Musiker, (1736-1800) - Fasching, i Bayern og Østerrig Betegnelse for Karneval. - Faschoda, Militærpost paa venstre Bred af Øvre-Nil, anglo-ægypt. Sudan - fascia, lat, Bind, Omvikling, Gjord, særlig om Bind, der anvendtes som supplerende Dele af rom. Dragt - Fasciation (lat.) kaldes i den bot. Teratologi den ejendommelige Art Misdannelse, ved hvilken Stængelen bliver baandformet - Fascie-Epistyl, i Bygningskunsten en i to eller ,tre, svagt om hinanden fremspringende Baand delt Epistyl ell. Architrav - Fascikel (lat. fasciculus), Bundt, Hæfte. Dokumentsamling. - Fascination (lat.), Fortryllelse, Forhekselse (f. Eks. ved onde Øjne), Forblindelse - fascinum, lat., Forgørelse, »Trolddom«, dernæst alm.: Middel mod Forgørelse, - Fase (gr.), Udseende, Skikkelse; i Astronomien den skiftende Form, Maanen har efter sin forsk. Stilling

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(summittere) f. for det. Naar en Feltherre
triumferede, blev hans f. smykkede med
Laurbærgrene (laureati); det samme var Tilfældet med
Kejserens f. Se i øvrigt Liktor.

Liktor med fasces.

H. H. R.

Fasch [fa∫], Carl Friedrich
Christian, tysk Musiker, (1736-1800), Søn af
Komponist Johann Friedrich F. i Zerbst, en af
Seb. Bach’s betydeligste Samtidige, blev 1756
ansat som anden Cymbalist hos Frederik II af
Preussen, hvis Fløjtespil han i denne Egenskab maatte
ledsage; da Syvaarskrigen imidlertid kort efter
udbrød, mistede han atter sin Stilling og var
henvist til at skaffe sig Livsopholdet som
Musiklærer. F. søgte nu Opmuntring i Komposition navnlig af meget
kombineret flerstemmig Kirkemusik, i hvilken Genre
han opnaaede stort Mesterskab. Da det
imidlertid ikke kunde lykkes ham at faa disse
vanskelige Arbejder fremført, samlede han med en
højtstaaende Velynderindes Bistand en Kreds af
interesserede Dilettanter om sig, og ved
utrættelig Flid fra hans og Deltagernes Side naaede
man til paa mønsterværdig Vis at fremføre F.’s
og andres Kirkemusik. Dette blev Oprindelsen
til det endnu bestaaende, højt ansete
Berliner-Singakademi, hvis Koncerter F.
ledede indtil sin Død. Hans Efterfølger Zelter
har skrevet en kort Biografi af ham (1801). En
stor Del af sine lærde, men ikke særlig
livskraftige Kompositioner havde F. tilintetgjort
inden sin Død.
W. B.

Fasching [’fa∫eŋ], i Bayern og Østerrig
Betegnelse for Karneval.

Faschoda [’-sjo.-], Militærpost paa venstre
Bred af Øvre-Nil, anglo-ægypt. Sudan, er Sædet
for Styrelsen af Mudirieh (Prov.) Upper-Nile, men
er i øvrigt en ubetydelig Plads, kun
Regeringsbygningen er af Mursten. Resten er
Negerhytter. Den er omgivet af Sumpe og meget usund.
I Nærheden er Shillukhøvdingenes »Mek«
(Hovedby). - F. blev grundlagt 1867 af Ægypterne,
men var 1884-98 i Hænderne paa Mahdisterne.
Særlig bekendt blev den 1898 ved den saakaldte
F.-Affære, der fremkaldte stærk Spænding
mellem England og Frankrig; den blev nemlig
10. Juli 1898 besat af en fra V. kommende fr.
Ekspedition under Oberst Marchand, og 21.
Septbr s. A. naaedes den ligeledes af
Englænderne under Kitchener, der havde besejret
Mahdisterne. Efter en truende Konflikt
rømmede Marchand dog F. og drog til Abessinien,
og Frankrig opgav alle Fordringer paa
Nillandet, efter at der var fastsat en ny Grænse
mellem de fr. og eng. Interessesfærer.
C. A.

fascia, lat, Bind, Omvikling, Gjord, særlig
om Bind, der anvendtes som supplerende Dele
af rom. Dragt, navnlig saadanne, der vikledes
om Benene, svarende til Nordeuropas
Benklæder, der først senere kom i Brug hos Romerne.
I ældre Tid brugtes saadanne f. mest af
Kvinder; fremdeles anvendtes de af Hyrder og
Jægere; saaledes ses de ofte paa oldkristelige
Fremstillinger af »den gode Hyrde«, f.
betegner ligeledes Svøb, ofte brogede, til Børn, ell.
Brystbind, som brugtes af Kvinder. Overført
om Forbindelsesled i Arkitekturen og
anat. om Bindevæv.
H. A. K.

Fasciation (lat.) kaldes i den bot.
Teratologi den ejendommelige Art Misdannelse
(først beskrevet og benævnt af Ole Borch 1671),
ved hvilken Stængelen, sjældnere ogsaa Roden,
bliver flad, baandformet og ofte meget bred;
medens samtidig Bladene bliver smaa, mindre
udviklede og aldeles forstyrrede i deres
Stillingsforhold, En kendt F. viser
Hanekamblomsterstanden; F. er ligeledes hyppig hos
Asparges, Ask, Hyacinth, Gran o. m. a. Aarsagen til
Fænomenet er ukendt.
V. A. P.

Fascie-Epistyl betyder i Bygningskunsten
en i to eller sædvanlig tre, svagt om
hinanden fremspringende Baand (latinsk fásciæ)
delt Epistyl ell. Architrav, hørende til ionisk
og korinthisk Søjleorden. Smlg. Architrav
og Søjleorden.
C. A. J.

Fascikel (lat. fasciculus), Bundt, Hæfte.
Dokumentsamling.

Fascination (lat.), Fortryllelse, Forhekselse
(f. Eks. ved onde Øjne), Forblindelse;
fascinere, fortrylle, forhekse, forblinde.

fascinum, lat., Forgørelse, »Trolddom«,
dernæst alm.: Middel mod Forgørelse, særlig
den, som efter en i Oldtid (og nyere Tid) i
Sydeuropa vidt udbredt Overtro forvoldtes ved »det
onde Øje«, med Villie ell. ufrivilligt, Amulet.
Midlerne mod Forgørelsen beror oftest paa
»Sympati«, ɔ: at de i Natur er beslægtede med
Ondet; de kan virke i det bestemte Tilfælde
ell. give varig Beskyttelse. Paa Drikkeskaale,
Vaaben og Redskaber, Skibes Forstavn o. s. v.
maledes et ondtafværgende Øje; Gorgohovedet
antoges at have samme Virkning; endvidere
tjente komiske ell. obskøne Fremstillinger paa
samme Maade, saaledes Fallos figurer, der
særdeles ofte anvendtes paa denne Vis, tit blev
baaret i Miniatur som Amulet ell. i det enkelte
Tilfælde antydede ved Gebærde (digitus infamis,
fica). Visse Planter, samt Ædelstene,
Ædelmetaller, Koral og Rav mentes at have lgn.
heldige Virkninger. Børn udstyredes
regelmæssig med en Amulet, som bares om Halsen.
Tilsvarende, om end næppe saa udprægede,
overtroiske Forestillinger er vidt udbredte over hele
Verden.
H. A. K.

Fase (gr.), Udseende, Skikkelse; i Astronomien
den skiftende Form, Maanen har efter sin forsk.
Stilling til Solen og Jorden (se Maanen). De
samme F. viser ogsaa de indre Planeter, men
de er kun synlige i Kikkert. Ved Venus er F.
let at se og blev derfor opdaget af Galilei, da
han rettede den første Kikkert mod Himlen;
for Merkur blev F. først sikkert set af Fontana
og Zupus i Neapel 23. Maj 1639. Ved de ydre
Planeter ses F. tydelig ved Mars (først set af
Fontana 24. Aug. 1638), naar den er størst;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>