Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farum Sogne- og Stationsby i Nordsjælland, Ølstykke Herred, Frederiksborg Amt, c. 20 km NV. f. Kbhvn - Farum Sø i Nordsjælland paa Grænsen af Kbhvn's og Frederiksborg Amter - Farvand (Søv.), et nærmere betegnet Vandomraade, som kan befares af Skibe ell. Baade Farvandet Syd for Fyn - Farve (tekn.) er ethvert Stof, der benyttes til at bibringe et andet Stof en ell. anden F. - Farve. Et Legemes F. er bestemt ved Sammensætningen af det Lys, Legemet udsender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Station paa Slangerupbanen. Ved Byen ligger den
tidligere Hovedgaard Farumgaard.
H. W.
Farum Sø i Nordsjælland paa Grænsen af
Kbhvn’s og Frederiksborg Amter, men helt
hørende til det sidste, er c. 122 ha og strækker
sig fra Ø. til V. c. 2,5 km, medens dens Bredde
er c. 1 km. Søen, der er i Ry for sin Skønhed,
er meget rig paa Fisk, ligesom den ogsaa, fra
tidlig Tid, har været kendt for sin Gaasejagt,
der i gl. Dage har været drevet af Kongerne,
og endnu udruges Vildgæs paa de to smaa
Holme i Søen, Svaneholmen og den 1/2 ha store
Klaus Nars Holm. F. S. har Afløb (Fiskebæk)
til den østligere liggende Fure Sø, medens dens
Tilløb fra V. er Mølleaa.
H. W.
Farvand (Søv.), et nærmere betegnet
Vandomraade, som kan befares af Skibe ell. Baade;
F.’s-Grænsen er ofte afmærket ved F.’s-Mærker
af forsk. Art. Ved aabent F. forstaas et F.,
som ikke er stærkt indsnævret af Grunde ell.
Land; i Modsætning hertil bruges Betegnelsen
lukket F. Oplysninger om F.’s
Besejlingsforhold m. m. findes foruden i Søkortene i trykte
Beskrivelser, som udgives ved privat ell.
offentlig Foranstaltning; f. Eks. udgives i Danmark
af det kgl. Søkortarkiv »Den danske Lods«.
H. P. C.
Farvandet Syd for Fyn er Navnet paa det
Farvand, der mod V. begrænses af en Linie fra
Skjoldnæs paa Nordspidsen af Ærø til
Hornenæs paa Fyn og mod Ø. af en Linie fra Turø
til Næshoved paa Vestsiden af Langeland.
G. F. H.
Farve (tekn.) er ethvert Stof, der
benyttes til at bibringe et andet Stof en ell. anden
F. Man skelner herved sædvanlig mellem
Farvestof, der er selve den farvende
Bestanddel, og Farven, der foruden
Farvestoffet indeholder et Bindemiddel ell.
Opløsningsmiddel, der skal tjene til at befæste
Farvestoffet paa Genstanden ell. gennemtrænge denne.
F. og Farvestoffer i Forening benævnes i
Handelen Farvevarer. Farvestofferne kan
deles i naturlige F., som findes færdigdannede
i Naturen, saasom Okker, Umbra, Indigo, Krap,
Cochenille o. s. v., og kunstige, der
fremstilles ad kem. Vej, saasom Kromgult, Blyhvidt,
Tjærefarver o. s. v. De Fordringer, man stiller
til en F., er, foruden at den skal have den rette
Nuance, hvilket om fornødent opnaas ved en
passende Blanding, først og fremmest, at den
skal være tilstrækkelig kraftig. Ved Malerfarver
er dette ensbetydende med, at den skal have
den størst mulige Dækkraft ɔ: at man med saa
lidt F. som muligt kan dække en vis Overflade.
I denne Henseende spiller fl. Forhold en Rolle,
saaledes om F. er mere ell. mindre fint revet,
Farvestoffets Struktur, se f. Eks. Blyhvidt,
og dets kem. Sammensætning. For at faa F.
som et meget fint Pulver, og for at blande den
med Bindemidlet benytter man sig af en
Farvemølle ell. Farverivemaskine, oftest
en Valsemølle ell. en Kugleslyngemølle, men i
øvrigt kan hertil benyttes enhver Indretning til
Finmaling. En meget vigtig Egenskab ved en
F. er endvidere dens Modstandskraft mod
Paavirkning af Lys, Lysægthed, Sæbe,
Vaskeægthed, og Kemikalier. Medens det saaledes
ved nogle F. er af Vigtighed, at de kan modstaa
Indvirkning af Syrer, er det ved andre, f. Eks.
saadanne, der skal benyttes til Maling paa Kalk,
deres Modstandsdygtighed, Ægthed mod
Alkalier, det særlig kommer an paa. For farvede
Tøjers Vedk. er ogsaa F.’s Modstandsdygtighed
mod Paavirkning af Vand, Sved og
Gnidning af Bet. I mange Tilfælde, f. Eks. ved
F. til Legetøj, Næringsmidler, Tøjer og Tapeter,
er det en Nødvendighed at have giftfri F.,
idet dog Fordringerne maa rette sig efter
Anvendelsen. Medens saaledes blyholdige F. ikke
bør bruges til Nærings- ell. Nydelsesmidler, kan
deres Anvendelse til Tøjer og Tapeter ikke
skade; ved sidstnævnte er det navnlig
arsenholdige F., der bør undgaas. F. gaar i
Handelen enten som tørre F. ell. udrevne med et
Bindemiddel, Linolie e. a. Fernisser, Terpentin,
ell. blandede med en Gummiopløsning og
tørrede (Akvarelfarver, Tusch), ell. endelig som en
Dejg, en pâte, indeholdende indtil c. 50 %
Vand (f. Eks. de fleste i Tapetfabrikationen
benyttede Lakfarver). Se i øvrigt under de
specielle Artikler.
K. M.
Farve. Et Legemes F. er bestemt ved
Sammensætningen af det Lys, Legemet udsender,
hvad enten Lyset stammer fra Legemet selv
ell. fra en anden Kilde. Sollyset og de fleste
Slags kunstigt Lys indeholder en utallig
Mængde forsk. Farvestraaler, af hvilke enhver
er bestemt ved det Antal Svingninger, som dens
Bølger udfører i Sekundet. Af de synlige
Straaler svinger de røde langsomst, de violette
hurtigst (smlg. Spektrum). Har Lyset fra en
Lysgiver samme Sammensætning som Sollyset,
kaldes det hvidt; har man intet Sollys at
sammenligne med, kalder man dog ofte en
Lysgiver, f. Eks. en god Gas- ell.
Petroleumsflamme, for hvid, skønt den om Dagen viser
sig stærkt farvet. Indeholder Lyset kun en
enkelt Straaleart, kaldes det enfarvet eller
monokromatisk. Eksempel er en
Spiritusflamme, der farves gul af Kogsalt. Naar et
Legeme træffes af Lys, kaster det en Del
tilbage, indsuger noget og lader ofte tillige
noget gaa igennem sig. Ser man gennem et
Legeme, f. Eks. en Glasplade ell. et Stykke
Papir, der belyses af hvidt Lys, vil det vise
sig ufarvet, naar det lader samme Brøkdel af
alle Farvestraaler gaa igennem sig, farvet, naar
det fortrinsvis lader visse Grupper af Straaler
gaa igennem. Gennem rødt Glas gaar der
fortrinsvis røde Straaler, medens de fleste andre
indsuges stærkt; gennem blaat Glas gaar der
flest blaa Straaler o. s. v. Som Regel er det en
Blanding af mange Straalearter i forsk.
Forhold, der gaar igennem, og ved disse Straalers
Blanding kan der dannes en talløs Mængde
Farvenuancer. Alle kraftige Farvestoffer
indsuger visse Straaler saa stærkt, at de selv i
yderst tynde Lag viser sig stærkt farvede; til
Gengæld kan de være meget gennemsigtige for
andre Straaler. - Ved tilbagekastet
Lys viser et Legeme som Regel samme F. som
i gennemgaaende Lys. F. opstaar nemlig paa den
Maade, at Lyset trænger noget ind i Legemet,
hvor det p. Gr. a. Stoffets uensartede Bygning
lider en Mængde Tilbagekastninger. En Del af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
