Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 745 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faraday, Michael, engelsk Kemiker og Fysiker, (1791-1867) - Faraday's Bur, Cylinder eller Kar, et af Metal ell. Metaltraadsnet afgrænset Rum, som anvendes ved forsk, elektriske Forsøg - Faraday's elektrolytiske Lov, se Elektrolyse. - Farafrah, en til den »lille Oase« hørende Oasegruppe i Øvreægypten - Faraglioni, se Cyklop-Øerne. - Farallones, Gruppe af 3 smaa høje Klippeøer, 48 km V. f. Indsejlingen til S. Franciscos Havn - Farandole (Farandoula) en i Provence brugelig Dans i hurtigt Tempo af en lys og munter Karakter, sædvanlig i 6/8 Takt. - Farao er det Navn, hvormed Ægyptens Konge i Reglen betegnes i Bibelen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Luftarter, som man ikke før havde kunnet
bringe i Vædskeform. 1825 begyndte han
sammen med Herschel og Dollond at gøre Forsøg
med Glas til optisk Brug, og ved den Lejlighed
dannede han sit »tunge« Glas, der siden kom
til Nytte ved hans diamagnetiske og
magnetooptiske Opdagelser. 24. Novbr 1831 mødte han i
Royal Society med sin Hovedopdagelse,
Induktionen af elektriske Strømme, saavel ved
elektrisk Strøm som ved en Magnet. Denne
Opdagelse, at Elektricitet kan frembringes ved
Magnetisme, har faaet de mest vidtrækkende
Følger, og endnu staar saavel Fysikerne som
Elektroteknikerne midt i Arbejdet med at
uddybe og udnytte den. Man behøver kun at
minde om de senere Aars vellykkede Forsøg paa at
tyde Lyset som svingende Induktionsstrømme
og om den hurtig stigende Anvendelse af
elektrisk Lys, elektriske Sporvogne,
Elektrometallurgi og traadløs Telegrafi, Anvendelser, der alle
benytter induceret elektrisk Strøm. Med denne
Opdagelse indledede F. sin lange Række af
Experimental Researches, der først ender 1856
med § 15389. Som Hovedpunkter maa desuden
nævnes: Opdagelsen af Lovene for
Elektrolysen (1833-34) og for elektrostatisk
Fordeling i Isolatorer (1837-38),
Fortætning af fl. Luftarter (1844), Drejning
af Lysets Polarisationsplan i et
magnetisk Felt (1845), Opdagelsen af
Diamagnetismen (1845). - Men ikke alene
ved sine Opdagelser fik F. Indflydelse paa
Videnskabens Udvikling, ogsaa hans
ejendommelige Syn paa de magnetiske og elektriske
Fænomener vidner om, i hvilken Grad han besad
Geniets Evne til at skabe ny Værdier. Han var
ikke Matematiker og var derved afskaaret fra
at fordybe sig i sine store Samtidiges mat.
Arbejder over Elektricitet og Magnetisme, men til
Gengæld dannede han sig en Forestilling om
»Kraftlinier«, der vel ikke kom til at trænge
igennem i hans Levetid, men som senere har
vist sig som særdeles frugtbar baade for
Videnskaben og dens praktiske Anvendelser. Det var
Maxwell, der bragte F.’s Ideer til Ære, idet
han viste, hvorledes ogsaa de kan gøres til
Genstand for mat. Behandling, og det er disse
to eng. Forskeres Tankegang, der mere end
noget andet giver den moderne Fremstilling af
Elektricitetslæren sit Præg. (Litt.: M. F.,
Experimental Researches in Electricity [3 Bd, 1839
-55]; Researches in Chemistry and Physics
[1 Bd, 1859], I disse 4 Bd har F. samlet sine
Meddelelser til Royal Society. Desuden findes
der Arbejder af ham i Quarterly Journal of
Science, Proceedings of the Royal Institution
og Philosophical Magazine. - Biografier:
Bence Jones, Life and Letters of F. [2 Bd, 1870];
Tyndall, F. as a Discoverer [1 Bd, 1868]. En
meget udførlig Biografi i Dictionary of National
Bioqraphy).
K. S. K.

Faraday’s Bur [’fär_əde_is-], Cylinder eller
Kar, et af Metal ell. Metaltraadsnet afgrænset
Rum, som anvendes ved forsk. elektriske Forsøg.
Den ledende Flade, der dannes af Metallet,
skærmer det Rum, den omslutter, mod elektriske
Paavirkninger udefra. Faraday paaviste dette bl. a.
ved en meget stor Trækasse, der blev omviklet
med Kobbertraad og Stanniol og ophængt
isoleret i stærke Silkesnore. Faraday gik selv ind
i Buret med følsomme Elektroskoper, hvorefter
det ladedes stærkt ved at sættes i Forbindelse
med en kraftig Elektricermaskine. Endskønt der
sprang lange Gnister fra Kassen til
Omgivelserne, var der inden i den ikke den mindste
elektriske Virkning at spore. Dette
Beskyttelsesprincip anvendes i Netlynafledere. Bringes en
elektrisk Ladning (Q) ind i et isoleret F. B., vil den
ved Fordeling frembringe en lige saa stor
Elektricitetsmængde af modsat Fortegn (-Q) paa
Indersiden og af samme Fortegn (+Q) paa
Ydersiden af Buret. Man kalder derfor den
elektriske Fordeling i dette Tilfælde for den
fuldstændige Fordeling. Ladningen -Q vil overalt
i Rummet udenfor nøjagtigt ophæve den
indførte elektriske Ladnings Virkning, saa at det
udadtil vil være, som om den fordelte Ladning
Q paa Burets Yderside er den eneste
tilstedeværende Ladning. Hvad enten man derfor
direkte meddeler F. B. Ladningen Q, ell. man
uden at berøre Buret fører den samme Ladning
ind paa et vilkaarligt Sted i Buret, vil det faa
samme Spænding. Heraf gør man Brug, naar
man skal maale Elektricitetsmængder, der
sidder paa Isolatorer ell. indeholdes i Straaler, ved
hvilke den direkte Elektricitetsafgivelse vilde
volde Vanskelighed.
E. S. J.

Faraday’s elektrolytiske Lov [’fär_əde_is-],
se Elektrolyse.

Farafrah, en til den »lille Oase« hørende
Oasegruppe i Øvreægypten. Den ligger paa 27°
n. Br. V. f. Nil-Dalen i den Libyske Ørken og
er beliggende i en Dal, hegnet af c. 300 m høje
stejle Bjergvægge. I sin dybeste Del er den kun
25 m o. H.’s Overflade. Arealet er 3300 km²,
hvoraf c. 250 km² er opdyrkede og beplantede
med Dadler. Tidligere levede her en talrig
koptisk Befolkning; nu findes her kun c. 500
Mennesker i de to Flækker Kasr-F. og Scheik-Murzuk,
de er fanatiske Muhammedanere, hørende til
den i Nordafrika meget udbredte Senussi-Sekt.
C. A.

Faraglioni [-l_ioni], se Cyklop-Øerne.

Farallones [-’l_iånæs], Gruppe af 3 smaa
høje Klippeøer, 48 km V. f. Indsejlingen til S.
Franciscos Havn. Rugeplads for Tusinder af
Fugle, hvis Æg falbydes paa Torvet i S.
Francisco; paa den største af Øerne er et Fyrtaarn.

Farandole [fara’dål] (Farandoula) en i
Provence brugelig Dans i hurtigt Tempo af en lys
og munter Karakter, sædvanlig i 6/8 Takt.
S. L.

Farao er det Navn, hvormed Ægyptens
Konge i Reglen betegnes i Bibelen; dette
stemmer meget vel overens med Ægypternes egne
Skr, thi her betegnes Landets Konge, naar hans
Navn og Titler ikke anføres, utallige Gange med
et Ord, der bet. »Det store Hus«, og som man
plejer at læse per-ao ell. par-ao. Uagtet denne
Betegnelse for Landets Hersker i hieroglyfiske
Indskrifter anvendes langt ned i Kejsertiden,
omtales ell. forklares Ordet F. dog aldrig af
gr. og rom. Forf. Da man i Østerlandene
endnu bruger Betegnelser som »Den høje Port«,
»Divan«, om Landets Regering, ligger det ikke
saa fjernt at betegne Herskeren som »Det store
Hus«.
V. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>