- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
696

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falck, Jeremias, tysk Kobberstikker og Raderer,(1620-1677). - Falck, Niels Nicolai, en af Slesvigholsteinismens Grundlæggere, (1784-1850) - Falckenstein, se Vogel von F. - Falckenthal, Tobias Friedrich, dansk Kirurg, (1754-1820) - Falck's Redningskorps, se Redningskorpset. - Falco, se Falke. - Falcon, Stat i den sydamer. Republik Venezuela, SØ. f. Maracaibo-Bugten - Falcone, Aniello, ital. Maler, (1600-1656) - Falconer, Hugh, skotsk Palæontolog og Botaniker (1808-65)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Falck [falk], Jeremias, tysk
Kobberstikker og Raderer, f. i Danzig 1620, d. smst. 1677.
Han var Elev af Hondius, C. Bloemart og Bosse,
opholdt sig som udlært Mester i Sverige og
Danmark, hvor han udførte Portrætter bl. a. af
Dronning Kristina, Karl Gustaf, Wrangel, Axel
Oxenstjerna, Tycho Brahe og Frederik III,
samt i Frankrig, hvor han stak Portrætter af
Ludvig XIII, Ludvig XIV som Barn, Anna af
Østerrig o. fl. Meget ansete er hans store
virkningsfulde Gengivelser efter Komposition af
Tintoretto, Giorgione (»Koncerten«), Andrea del
Sarto, v. Dyck (det store Korsfæstelsesbillede)
o. fl.; endnu mere dog hans mange livfulde og
kraftige Portrætter. Hans Opustal sættes til
henved 500, medregnet de ikke særlig
fremragende Originalraderinger.
S. M.

Falck [falk], Niels Nicolai, en af
Slesvigholsteinismens Grundlæggere, f. 25. Novbr
1784 i Landsbyen Emmerlev N. f. Højer i
Tønder Amt, d. 11. Maj 1850 i Kiel, var vistnok
Gaardmandssøn fra »en ren dansk Egn, men
tidlig tysksindet og blev helt tysk uddannet.
Han blev 1808 Dr. phil. i Kiel og tog 1809 jur.
Eksamen her; blev 1810 Kancellist og 1811
Kontorchef i det slesvigholstenske Kancelli i Kbhvn.
Han var 1813 udset til Prof. i Kria, men kom
n. A. til Kiel, hvor han tillige med sin Ven
Dahlmann udviklede Læren om Slesvigs og
Holstens Ret til at udgøre en statsretlig Enhed,
uafhængig af Danmark. Han fremsatte den først
i et lille Skrift 1816 »Das Herzogthum
Schleswig und seine Verhältnisse zu Dänemarck und
zu dem Herzogthum Holstein«, og senere i fl.
Artikler i »Kieler Blätter«, som han udgav
1815-21. Endvidere udgav F. 1821-47
»Staatsbürgerliches Magazin« (25 Bd i 3 Rk.), der
indeholder en Rigdom af Oplysninger om
Hertugdømmernes hist. og retslige Forhold. Hans
Hovedværk »Handbuch des schlesw. holst.
Privatrechts« (5 Bd 1825-48, ufuldendt) giver tillige
en omfattende Retshistorie; desuden skrev han
»Juristische Encyklopädie« (1821, 5. Udg. 1852)
og udgav bl. a. A. Højer’s »Friedrich IV’s
Leben« (2 Bd, 1829). F. var ikke alene en lærd og
frugtbar Forf., men spillede ogsaa en vigtig
politisk Rolle. 1832 hørte han iblandt de
»oplyste Mænd«, der skulde raadslaa om
Stændernes Indførelse, og gjorde da Indsigelse imod
Slesvigs og Holstens Adskillelse. Han var
1836-46 kongevalgt Medlem for Kiels Univ. i den
slesvigske Stænderforsamling (1835 tillige i den
holstenske) og Formand 1838-44. Han
understøttede 1838 Nis Lorenzen’s Forslag om dansk
Retssprog i Nordslesvig, hvad han allerede 1816
havde taget Ordet for, men lod sig 1842 ved
Hertugen af Augustenborgs Paavirkning forlede
til sin Optræden imod P. H. Lorenzen. Ogsaa
deltog han 1846 i Flertallets Bortgang fra
Forsamlingen og i de 9 Kiel-Professorers Modskrift
mod det aabne Brev om Arvefølgen. 1848-49
var F. Medlem af Landsforsamlingen, skønt han
regnede den ny Forfatning for retsstridig og
afgjort misbilligede baade den demokratiske
Udvikling og det ilfærdige, uhistoriske Lovgiveri.
Han havde 1830 heller ikke villet gaa sammen
med U. Lornsen og stemte 1846 imod Slesvigs
Optagelse i det tyske Forbund, fordi det vilde
indskrænke Kongens suveræne Ret. Han
ønskede at bevare Forbindelsen med Danmark,
men var afgjort imod Slesvigs Deling. (Litt.:
H. Ratjen, »Zur Erinnerung an Nic. F.«
[Kiel 1851]; F. Brockhaus, »Nic. F.« [Kiel
1884]).
E. E.

Falckenstein [’falkən∫ta^in], se Vogel von F.

Falckenthal [’falkənta.l], Tobias
Friedrich
, dansk Kirurg, f. i Schwabach i preuss.
Pommern 25. Jan. 1754, d. i Kbhvn 29. Juni
1820. F. uddannedes først i Tyskland, men kom
allerede 1772 til Kbhvn, hvor han studerede paa
Theatrum anatomico-chirurgicum. 1779 ansattes
han ved Søkvæsthuset under Callisen, 1780 tog
han anatomisk-kirurgisk Eksamen, 1785 med.
Eksamen. 1787 blev han Divisionskirurg, 1789
kaldtes han til Prof. i Anatomi i Kiel, men
afslog Tilbudet, 1794 blev han
Admiralitetskirurg. 1805 blev han Medlem af
Sundhedskollegiet og Æresdoktor fra Kiels Univ. F. var
virksom for Oprettelsen af Søetatens Hospital
1806 og kom i dets Direktion. Mest kendt gjorde
han sig 2. Apr. 1801, da han, der manglede
Amputationsknive, købte en Del Barberknive og
med dem samme Aften gjorde 18 Amputationer.
Han har kun skrevet et Par Afh.
G. N.

Falck’s Redningskorps, se
Redningskorpset.

Falco, se Falke.

Falcon [fal’kån], Stat i den sydamer.
Republik Venezuela, SØ. f. Maracaibo-Bugten,
24800 km2 med (1910) 139110 Indb. Landet er
opfyldt af Coro-Bjergene, dækket af Skov og
Savanne; der drives Plantageavl (Kaffe,
Kakao, Bomuld, Sukker og Kokosnødder) og
Kvægavl. Hovedstad er Coro.
M. V.

Falcone, Aniello, ital. Maler, f. 1600 i
Neapel, d. smst. 1656. F. var en for sin Tid
betydelig Freskomaler, der ogsaa tilførte denne
Malerteknik ny Impulser. Hans Kunstretning
har sit Udspring dels fra Caravaggio og Ribera,
dels fra Domenichino. Fortællingen om, at han
under Masaniello’s Opstand af Elever og andre
Kunstnere dannede et Compagnia della morte,
der nedsablede Spanierne, er næppe holdbar.
Han malede Fresker bl. a. i S. Paolo dei Padri
Teatini (i Kuplen til et Kapel), i Domkirken og
i Gesu Nuovo i Neapel. Nogle Slagbilleder i
Prado-Mus. i Madrid, Neapels Nationalmus. o.
a. St. tilskrives F.
A. Hk.

Falconer [’få.knə], Hugh, skotsk
Palæontolog og Botaniker (1808-65) uddannede sig i
Aberdeen og Edinburgh som Læge og rejste
derpaa 1830 som saadan til Indien, hvor han
2 Aar senere ansattes ved den bot. Have i
Saharanpur. Paa forsk. Undersøgelsesrejser, til
Sivalik-Bjergene, til Himalaya og til Kashmir,
lykkedes det ham at fremdrage et uanet rigt
Materiale, navnlig af Dyre- og
Planteforsteninger; Bearbejdelsen heraf paabegyndte han i
Tidsrummet 1842-48, da han med Permission
opholdt sig i England. 1848-55 var han
imidlertid atter i Indien som Direktør for
Kalkuttas bot. Have, men tilbragte derefter Resten
af sit Liv i England, optaget af videnskabelige
Studier. Som hans Hovedværk maa nævnes den
i 9 Hæfter udgivne Fauna antiqva Sivalensis
(1846-49), i hvilken bl. a. mange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0730.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free