Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fair trade, en Handelspolitik, der uden at anse Beskyttelse for ønskelig dog træder i Modsætning til den rene Frihandel - Fairweather, Mount F., Bjerg i U. S. A., Territoriet Alaska, ligger paa Grænsen til Dominion of Canada - Fais, se Feis. - Faisabad (Faizabad eller Fyzabad), - 1) Division i United Prov. i britisk Ostindien - 2) Distrikt i F. - 3) Hovedstad i Divisionen, ligger paa Gogra-Flodens højre Bred - 4) Hovedstad i Badachshan. - Faiszt, Immanuel Gottlob Friedrich, tysk Musiker og Forf. (1823-94) - fait accompli (fr.), se accompli. - Faithfull, Emily, eng. Publicist (1835-95) - Faithorne, William, to eng. Kobberstikkere, - Den ældre F. (o.1620-1691) - F. den Yngre (1656-1686) - Faja (sp.), rødt, gult ell. flerfarvet Skærf af Uld, der slynges 2-3 Gange om Livet og er en Del af Spaniernes Nationaldragt - Fajance (fr. faïencé). Hertil en farvetrykt Tavle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fairweather [’fæ.əweðə], Mount F., Bjerg
i U. S. A., Territoriet Alaska, ligger paa
Grænsen til Dominion of Canada under 59° n. Br. og
137 1/4° v. L. og Ø. f. Cap F. Bjerget skal være
4659 m højt.
H. P. S.
Fais, se Feis.
Faisabad (Faizabad eller Fyzabad),
1) Division i United Prov. i britisk Ostindien,
31538 km2 med (1911) 6646362 Indb. 2) Distrikt
i F. paa 4476 km2, (1911) 1154109 Indb. 3)
Hovedstad i Divisionen med (1911) 54655 Indb.,
ligger paa Gogra-Flodens højre Bred, har en
stærk Garnison og forhandler Hvede og Ris. -
4) Hovedstad i Badachshan.
M. V.
Faiszt [fa^ist], Immanuel Gottlob
Friedrich, tysk Musiker og Forf. (1823-94),
var opr. Teolog, men samtidig optaget af
musikalske Studier, saaledes at han (efter
Mendelsohn’s Raad) paa egen Haand uddannede sig
til Musiker og navnlig lagde sig efter
Orgelspil. Efter i nogle Aar at have koncerteret som
Orgelspiller nedsatte han sig i Stuttgart, hvor
han grundede et Konservatorium, der snart
vandt stort Ry. Ved Siden af sin
Lærervirksomhed var F. optaget dels som Forf.
(navnlig af en værdifuld Afh.: »Beiträge zur
Geschichte d. Klaviersonate« i Tidsskriftet
»Cæcilia«, hvilken indbragte ham et Doktordiplom),
dels som Udgiver af klassisk Musik og af en
Sangskole (som han dog ikke naaede at
afslutte). Hans Kompositionsvirksomhed (mest
Mandskor) er derimod mindre betydelig.
W. B.
fait accompli [’fæt-akå’pli] (fr.), se
accompli.
Faithfull [’feiÞfu£], Emily, eng. Publicist
(1835-95), navnlig bekendt ved sit Arbejde for
at forbedre Kvindens Stilling. Miss F. anlagde
1860 et Trykkeri for derved praktisk at bevise
Kvindens Skikkethed for Bogtrykkerfaget. For
teoretisk at føre Kampen for Kvindens Adgang
til Erhvervslivet grundlagde hun 1863
Maanedsskriftet The Victoria Magazine, hvorigennem
hun virkede i 18 Aar. 1868 gjorde hun Opsigt
med Novellen Charge upon Charge og kort efter
ved at paabegynde en udstrakt Virksomhed som
Foredragsholderske. Hun besøgte gentagne
Gange Amerika, hvorfra hun skrev en Række
livlige Skildringer, Three Visits to America
(1884), der indeholder værdifulde Bidrag til
Kvindebevægelsens Historie derovre.
Faithorne [’feiÞåən], William, to eng.
Kobberstikkere, Fader og Søn. Den ældre F.
var f. i London omtr. 1620 og d. smst. 1691;
han studerede i sin Ungdom under Nanteuil,
udførte efter sin Hjemkomst fra Frankrig
henved 50 for største Delen store Liniestik, dels
efter Malerier af Rafael, v. Dyck, Vouet o. a.,
dels og fornemmelig Portrætter. Han hører til
Englands betydelige Mestere i Faget og er
ogsaa nu i høj Anseelse. - F. den Yngre var
f. i London 1656 og døde 1686. Opr. var han
Elev af Faderen, men gik tidligt over til at
arbejde i Sortekunst; han udførte næsten
udelukkende Portrætter, der gennemgaaende er
gode, enkelte endog udmærkede ved Liv i
Opfattelsen, smuk Formgivning og fint Lys. Meget
produktiv var han ikke; hans Opustal naar
næppe til 20.
S. M.
Faja [’faκa] (sp.), rødt, gult ell. flerfarvet
Skærf af Uld, der slynges 2-3 Gange om Livet
og er en Del af Spaniernes Nationaldragt. I F.
stikkes den morderiske Navaja og Puñal’en
(Haandkniven).
Fajance [-’jaŋsə] (fr. faïence). Hertil en
farvetrykt Tavle »F., Potteri og Stentøj«. Under
denne Betegnelse, der sandsynligvis stammer fra
den ital. By Faenza, gaar de Kar, Plader,
Fliser o. a. af brændt Ler, der ved et glasagtigt,
ofte farvet Overtræk bliver
uigennemtrængeliggjorte for Vædsker. Denne Fremgangsmaade,
der er ældgammel, blev allerede i Assyrien og
Babylon anvendt paa Kar og Mursten og kom
sandsynligvis over Ægypten og Nordafrika til
Spanien og derfra til Italien. Fra Optegnelser
af Piccolpasso, der i 16. Aarh. var Bestyrer af
et Værksted i Castel Durante i Italien, kendes
Fremgangsmaaden ved Fabrikationen, der
væsentlig er den samme, som brugtes overalt i
17. og 18. Aarh.
Leret, som ofte fik Tilsætninger, blev renset,
ofte slemmet, somme Tider nedgravet i Jorden
og endelig æltet. Hvis Karrene var runde, blev de
formede paa Drejeskiven, men støbtes i
Hulforme, naar de var kantede. Hanke, Tud o. a.
fritstaaende blev særlig formede og da paasatte
med tyndt Ler. Efter Tørringen blev Sagerne
første Gang stærkest brændte, og de kom ud af
Ovnen som en temmelig klangfuld, porøs, ikke
gennemsigtig og i Reglen lysegul Skærv, der da
blev dyppet i den væsentlig af Glas og Tinoxyd
bestaaende, til en mælkeagtig Vædske fortyndede
Glasur, ud af hvilken den kom med et hvidt
uigennemsigtigt Overtræk, der hurtig blev
indsuget af den porøse Skærv. Malingen, der
foretoges med Farver, som bestod af forsk. farvede
med Vand fortyndede Glaspulvere, maatte
udføres af en øvet Haand, da Glasuren straks
indsugede Farverne, saa at Rettelser vanskelig
lod sig gøre. Endelig hensattes Sagerne,
indbyrdes adskilte, ofte i Kapsler i Ovnen og
modtog da den sidste svagere Brænding, en
Fremgangsmaade, som de mange og ofte sarte Farver
betingede, da disse ikke kunde staa sig i en
stærk Ild. Lucca og Andrea della Robbia’s samt
 |
| Fig. 1. Delft. Broget malet Vase. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
