Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fagforeninger. Sammenslutninger af Arbejdere inden for et bestemt Fag til Varetagelse af deres Interesser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Følge af den for deres Vedk. skete
Produktionsudvidelse. Vil
Produktionsomkostningerne ikke ad disse Veje kunne bringes
saaledes ned, at der skaffes Dækning for den
forøgede Lønudgift, og Industriens Fortjeneste
saaledes bliver ringere end normalt, kan det
ikke undgaas, at Kapitalen efterhaanden søger
bort, og Industrien opgives som urentabel, noget
som naturligvis vanskeligt kan gennemføres
uden Tab. En saadan Risiko er altsaa
Kapitalen for saa vidt udsat for, paa samme Maade
som den er udsat for adskillig anden Risiko,
der staar i Forbindelse med den bestaaende
Samfundsordning, og ligesom paa den anden
Side Arbejderne er udsatte for ikke at kunne faa
Beskæftigelse ell. at blive arbejdsløse, men nogen
større praktisk Bet. har dette Forhold i Alm. ikke,
i hvert Fald i de Lande, hvor Arbejdsgiverne er
jævnbyrdigt organiserede. Hvor dette ikke er
Tilfældet, og hvor de økonomiske og politiske
Forhold er Arbejderne særlig gunstige, kan
Udfaldet naturligvis nok tænkes at blive et andet.
- I de Lande, hvor F. er naaet frem til at
kunne øve en væsentlig Indflydelse, mødes de
imidlertid af Arbejdsgivernes stadig mere og
mere fasttømrede Modorganisationer (se
Arbejdsgiverforeninger), hvilket har
givet de sociale Brydninger en anden Karakter
og skabt ny Former for sociale Kampe. Men
samtidig er der ogsaa derigennem aabnet
Mulighed for, at disse Stridigheder kan bringes
ind i et andet Plan, at deres Kilder, de
opstaaede Tvistepunkter, forinden de fører til
aaben Strid, kan blive bragt frem til ædruelig
og nøje Prøvelse og herunder udjævnes ad
Overenskomstens Vej og saaledes muligt
efterhaanden for stadig fl.’s Vedk. modnes til
retslig Behandling og Afgørelse, i fælles
Erkendelse af, at det ogsaa paa
Arbejdsstridighedernes Omraade maa være bedst, at Retten træder
i Magtens Sted, saa langt som der er Sikkerhed
for, at den formaar at optræde helt uhildet og
fuldt ud upartisk. Vi befinder os i denne
Henseende midt i en stadig fortsat Udvikling, hvor
Fremtidens Linier endnu kun er løst anlagte (se
Arbejdsstridigheders Bilæggelse).
I England begyndte Dannelsen af F., de
saakaldte trade unions, allerede i Slutn. af 18.
Aarh. og udviklede sig sammen med
Fabrikindustrien, der i dette Land tog sin Beg. en
Menneskealder før andetsteds. Fra
Myndighedernes Side betragtede man opr. disse ny
Dannelser med Uvillie, da de var i Strid med
Datidens liberalistiske Ideer. Ogsaa i Forholdet
mellem Arbejder og Arbejdsgiver mentes den
fri Konkurrence at skulle herske. Mere og mere
blev i Slutn. af Aarh. Lovene fortolkede til
Ugunst for Arbejdernes Foreninger, og 1800
forbødes det under strenge Straffe at danne
saadanne Sammenslutninger. De fandtes dog
stadig, om end i meget løse Former, og den
økonomiske Nedgangsperiode, der fulgte
Napoleonskrigenes Afslutning, gav sig Udslag i
hidsige Strejker o. a. Uroligheder, der søgtes
holdt nede ved haarde Domme og alskens
Forfølgelse. Alt dette føltes mere og mere
uholdbart, og 1824 gik man til en Ophævelse af
Forbudsloven, hvormed der endelig blev givet F.
fri Bane. Det varede dog endnu noget, inden
disse kom i varig Grøde. I 1830’erne sigtede
Bevægelsen, der ikke sjældent antog et
voldsomt og revolutionært Præg, i Retning af,
uanset Arbejdernes forsk. Fag, at samle dem i
mægtige Landssammenslutninger med
vidtstrakte Opgaver, og under Paavirkning af
Robert Owen ledtes desuden adskillige ind paa
Dannelse af Produktionsforeninger, men
Modstandskraft ell. Varighed havde ingen, og de
opløstes hurtigt. Først fra 1840 slog F. varigt
Rod, og i de flg. Tiaar dannedes i stedse fl.
Fag Organisationer med Løsning af Dagens
Opgaver som Maal og formet efter de enkelte
Fags særlige Behov. Disse var opr. kun lokale
Foreninger, af hvilke der imidlertid inden for
samme Fag stiftedes en Mængde rundt om i alle
Landets vigtigere Industridistrikter, men ret
hurtigt traadte disse Foreninger i Forbindelse
med hinanden og dannede for hvert Fag
Forbund, omfattende saa mange af
Lokalforeningerne som muligt, og senere er der dernæst
dannet endnu mere omfattende
Sammenslutninger, rummende fl. hinanden mere ell. mindre
nærstaaende Fag (federations), ligesom de paa
en lokal Plads, en By e. l., hjemmehørende
forskelligartede F. almindeligvis er
sammenknyttede gennem de saakaldte trade councils,
til hvilke de enkelte F. vælger Repræsentanter.
Mærkepæle inden for den eng.
Fagforeningsbevægelse haves i Maskinarbejdernes
Sammenslutning (the amalgamated society of engineers)
af 1850 og Tømrernes Sammenslutning af 1860.
Ogsaa til Optræden over for Statsmagten
traadte de forsk. F. i Forbindelse med hinanden, og
navnlig da med Henblik paa at opnaa fuld
retslig Anerkendelse. Særlig brændende blev
dette Spørgsmaal, efter at Fagforeningsejendom
af Domstolene 1867 var blevet erklæret at være
uden retslig Beskyttelse. Den saakaldte Junta,
som de 5 betydeligste Fagforeningsledere
benævnedes, tog Sagen op, og ved Trade Unions
Act 1871 lovliggjordes F. endelig fuldt ud, fik
Retsbeskyttelse for deres Ejendom og Ret til at
indrette deres Forhold uden Domstolenes
Indblanding. Som et ydre Udtryk for F.’s stigende
Magt afholdtes s. A. den første
Fagforeningskongres i London. Atter brødes dog Udviklingen.
Fra 1874 indtraadte slette Konjunkturer med
Arbejdsløshed og synkende Lønninger og en
lang Række Strejkenederlag for Arbejderne. En
Mængde F. opløstes, og Resten gled over til en
forsigtig og tøvende Politik, der naturligvis var
lidet egnet til at ildne Masserne, hvis de da ikke
helt lod de egl. Fagforeningsopgaver træde i
Skygge for Understøttelsesformaal. Denne
Periode varede ned gennem 1880’erne, men i Slutn.
af dette Tiaar brød en ny Bevægelse igennem,
navnlig baaret frem af de ikke-faglærte
Arbejdere, der indtil da havde været uden for
Organisationerne. Denne ny Retning stod i
adskillige Henseender i ret skarp Modsætning til de
gl. F. og disses Ledere, men er mere og mere
naaet frem til at blive den sejrende. Den tog
saaledes Afstand fra den inden for de gamle
Foreninger herskende lavsmæssige Aand og
Tilbøjeligheden hos de faglærte Arbejdere til at
afgrænse sig over for deres ikke-faglærte og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
