Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faar (Sl. Ovis. Lin.), en formrig Gruppe af de skedehornede Drøvtyggeres store Familie (Bovidæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Græsgange og under vanskelige klimatiske ell.
besværlige Terrain-Forhold, kort sagt overalt,
hvor Driften af Jorden frembyder større ell.
mindre Vanskeligheder og er, hvad man kalder
ekstensiv, yder Landmanden store Tjenester p.
Gr. a. sin Nøjsomhed og Haardførhed. Men
ogsaa fordi F., hvor Driften er mere ell. mindre
rationel, intensiv, er i Stand til at omsætte ret
betydelige Foderkvanta, bliver det at regne for
et overordentlig nyttigt Husdyr, der tilmed er i
høj Grad taknemligt for enhver Forbedring i
Henseende til Fodring og Pleje. Medens under
tarvelige ell. vanskelige Forhold navnlig
Uld-F. yder megen Gavn, er under gunstige
Dyrkningsforhold Kød-F. ell. Malke-F. paa sin
Plads. De Regler, hvorefter F.-Avlen drives de
forsk. Steder, veksler derfor ret betydelig. -
Udvalget af Avlsdyr foretages med forsk.
Hensyn for Øje og er navnlig omhyggeligt paa
Steder, hvorfra der sælges Tillægsdyr, som
ofte betales med ret høje Priser (indtil fl.
Tusinde Kr).
I Uldfaareavlen ønsker man nogle Steder en
særlig fin Uld, der egner sig til
Produktion af fint Klæde; der lægger man stor Vægt
paa Uldtæthed og Uldfinhed, medens man ser
bort fra F.’s Størrelse og Værdi som Slagtedyr.
Elektoral-, Elektoral-Negretti- og Negretti-F.
egner sig fortrinlig under saadanne Forhold.
Hvor man ønsker Kamuldsproduktionen, ser man
foruden paa Uldens Længde og til Dels dens
Finhed tillige paa Dyrenes gode Bygning, og
om de egner sig til at fedes. Der er det fr. og
tyske Kamulds-F. samt enkelte eng. Racer,
saasom og navnlig Southdowns, paa deres Plads.
Hvor man endelig lægger Hovedvægten paa
Dyrenes Evne til ved Fedning hurtig at opnaa en
betydelig Vægt, der er de forsk. eng.
Kødfaareracer fortrinsvis søgte, ligesom man ogsaa
under saadanne Forhold meget alm. driver
Krydsningsavl mellem de lokale Racer (Landracerne)
og de eng. Kødfaar.
Hvor Avlen drives nogenlunde rationelt, lader
man F. (baade Handyret, Væderen, og
Hundyret, Moder-F.) opnaa en Alder af 1 1/2-2
Aar, inden de anvendes som Tillægsdyr. Ganske
unge (under 1 Aar gl.) Vædere kan man dog
under visse Forhold (og navnlig naar man
tidlig vil danne sig en nogenlunde begrundet
Mening om deres Værdi som Avlsdyr) lade bedække
20-30 F.; fuldt udviklede Vædere betjener 80
-100 Moder-F. i Løbet af c. 3 Uger. Parringen
er enten »fri Parring« ɔ: Væderen gaar løs bl.
de F., den skal bedække, eller »Parring af
Haanden« ɔ: Væderen og det enkelte brunstige
F. bringes sammen; i saa Fald anvendes ofte
en saakaldt »Prøvevæder«, der ved at »gøre sig
færdig« til Bedækning udpeger de brunstige F.,
men som ved et Forklæde er forhindret i at
fuldføre Parringen. Hvor Avlen er velledet,
sørger man ogsaa nøje for, at Væder og
Moder-F. passer sammen i Henseende til de
Egenskaber, der i det enkelte Tilfælde sættes Pris paa.
Tager man ikke dette Hensyn, kaldes
Parringen »vild«. - F. gaar drægtigt omtr. 5
Maaneder; tidlig modne Racer noget kortere end
primitive, sildig modne Racer (se
Drægtighed). I de fleste Tilfælde sker Parringen paa
et saadant Tidspunkt, at Fødselen (Læmningen)
kan finde Sted om Foraaret (Marts-Apr.); men
der er intet i Vejen for at lade F. læmme i fl.
Hold, altsaa ogsaa paa andre Tider af Aaret;
man taler derfor ogsaa om Foraars-, Sommer-,
Efteraars- og Vinterlæmning, og i det hele er
de lokale Forhold og de til Dels af disse
afhængige Konjunkturer bestemmende Faktorer i
saa Henseende.
Opdrættet af Lammene (der, efter
som de er af Han- ell. Hunkøn, kaldes
henholdsvis Væder- og Gimmerlam)
frembyder ingen særlige Vanskeligheder, navnlig
ikke naar F. læmmer paa en Tid af Aaret, da
Græsvæksten er rigelig. Fravænningen finder
Sted, naar Lammene er 3 à 4 Maaneder, men
allerede længe forinden (naar de er 2-3 Uger
gl.) kan de unge Dyr optage fast Føde, saasom
Græs og lidt fint Hø, og skønt Mælken er det,
som fremmer Udviklingen bedst, vil et Tilskud
af Kraftfoder som Klid og Hørfrøkager samt
Roer bidrage til at fremskynde Væksten. Efter
Fravænningen fodres Lammene med Græs, Hø,
Kraftfoder og Roer m. m., men man maa være
varsom ved Overgang fra et Foder til et andet
og navnlig ved Overgang fra Græs til Staldfoder
og omvendt. Ligeledes maa man skærme baade
de unge og de ældre Dyr mod Fugtighed.
Væderlam, som skal fedes, kastreres, naar de er
1-3 Uger, med mindre de skal sælges som
Slagtelam i Løbet af Sommeren. (Kastrerede
Vædere kaldes Beder). Almindeligvis
afhugges ved samme Tid Halen af Lammene (og især
af Gimmerlammene), for at den lange Hale ikke
skal tilsmudse Pelsen.
Hvor man lægger sig efter Produktion af
Tillægsdyr og i det hele taget, hvor Avlen ledes
med Omhu, benyttes Mærkning af Lam og F.,
enten alm. Øremærkning ɔ: Huller og Udsnit i
Ørerne ved Hjælp af en alm. Mærketang ell.
Tatovering i Øret ved Hjælp af en særlig, med
Pigge forsynet Tatovertang. Ligeledes fører
man under saadanne Forhold Stambog over alle
Tillægsdyrene.
Aldersbedømmelse. Ved Indkøb af
Avlsdyr er det af Bet. at kende disses Alder;
denne bedømmer man ved at undersøge
Tænderne, og navnlig yder Frembrud og Skifte af
disse en nogenlunde god Vejledning i saa
Henseende, saaledes som efterfølgende Tabel viser.
De i Tabellen værende mindre Tal betyder
Mælketænder (Fortænderne, der i et Antal af
8 kun findes i Undermunden, samt de 3 forreste
Kindtænder i alle 4 Kæbehalvdele). De fede Tal
er dels Erstatningstænderne, som afløser
Mælketænderne, dels de Tænder, som aldrig skiftes
(de 3 bageste Kindtænder i alle 4 Kæbehalvdele).
F. af tidlig modne Racer skifter deres Tænder
1/4-1/2 Aar tidligere end F. af primitive Racer.
Hvad angaar F.’s Ernæring, da gælder
det - hvis Avlen skal være lønnende, og hvor
Forholdene er saaledes, at man ikke nødes til
at lade Dyrene selv opsøge deres Føde hele
Aaret rundt - om at fodre nogenlunde rigelig
og ensartet til enhver Aarstid. For
Ungfaarenes Vedk. er Afbrydelser i Henseende til
Ernæringens Ensartethed - hvad man kalder
»Spring i Ernæringen« - særlig uheldige, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
