Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- F er det sjette Bogstav i vort Alfabet
- Fa, se Solmisation.
- Faaberg, øverste Gaard i Jostedalen i Sogn
- Faaberg , Herred, Søndre Gudbrandsdalens Fogderi, Kristians Amt
- Faaborg, Købstad paa Fyens Sydvestkyst, Salling Herred, Svendborg Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
F
F er det sjette Bogstav i vort Alfabet. Tegnet
nedstammer, med lat. F som Mellemled, fra det
gr. saakaldte Digamma (Ϝ eller ϝ), der
betegnede Lyden [w]. I de fleste ny-europ. Sprog bruges
f kun som Tegn for Lyden [f]. En særlig
Stilling indtager dog de nordiske Sprog, idet f
i alle de ældste nordiske Haandskrifter ikke
alene betegner Lyden [f], men ogsaa
afvekslende med v, fv, ffv o. s. v. bruges som Tegn for
Lyden [v] i Slutn. af og inde i Ord: Gldansk
arf, gifvæ o. s. v. Denne Brug af f for [v] er
endnu bevaret i Islandsk og delvis i Svensk:
isl. arfur, gefa, sv. arf, gifva (men efter nyere
sv. Skrivebrug: arv, giva). I Dansk opgav man
at bruge f som Tegn for [v] i Beg. af 18. Aarh.;
dog bevares endnu Stavemaaden af for av; paa
tilsvarende Maade bruges f i Engelsk som Tegn
for [v] i of. Lyden [b] betegner f i Nyislandsk
foran n, l og ð: nafn, tafl, lif ði. I de
germanske Sprog er f-Lyden opstaaet ved
Lydforskydning af indoeuropæisk p: lat. pater, dansk
Fader, lat. piscis, dansk Fisk.
V. D.
Som rom. Taltegn er F = 40. Paa rom.
Indskrifter er F (f) = Fabius, fecit, filius, frater
etc. - I eng. Titler er F = Fellow; paa
Termometre og ved Opgivelse af Varmegrader =
Fahrenheit; i Matematikken = Funktion.
I Musikken er F (fr. og ital. fa) Navnet paa
det fjerde Trin i den diatoniske Skala, regnet
fra C. Som Forkortelse anvendes f i St f.
Foredragsbetegnelsen forte. - f.-Huller kaldes de
paa Strygeinstrumenternes Dæk paa hver Side
af Stolen anbragte f-lignende Lydaabninger. -
F-Nøgle anbragt paa fjerde Linie
angiver denne som Pladsen for lille f (se
Nøgle).
S. L.
Fa, se Solmisation.
Faaberg [’få.bærg], øverste Gaard i
Jostedalen i Sogn, hvorfra en kendt Turistvej fører
over til Stryen i Nordfjord forbi
Faabergstølen, den store
Faabergstølgletscher og Lodalskaaben.
(J. F. W. H.). M. H.
Faaberg [’få.bærg], Herred, Søndre
Gudbrandsdalens Fogderi, Kristians Amt, (1910)
5367 Indb., omkr. den nordre Ende af Mjøsen.
Den bebyggede og opdyrkede Del af F. dannes
af de fra Laugen og dens Bielve Gausa og
Mesnaelven svagt skraanende Dalsider,
overalt begrænset af skovklædte Fjelde, hvoraf
mærkes Balbergkampen (660 m),
Sollihøjden (732 m) og Næverfjeld (1086
m). I S. paa Mjøsens vestre Bred skærer
Saxumdalen sig op mellem Fjeldene i NV.
Herredet deles i gejstlig Henseende i F.
Hovedsogn med Saxumdalen Kapel og
Lillehammer Anneks; Bebyggelsen er
særdeles god, og der findes en hel Del store
Gaarde, af hvilke kan mærkes: F.
Præstegaard, paa hvis Grund ligger den 1727
opførte, tømrede Kirke i Korsform; endvidere
Gustum, Jørstad og Mælum, og lige
over for paa den anden Side Elven Vedum,
Lundgaard og Onsum; nede ved Elvenes
Sammenløb er Eksercerpladsen
Jørstadmoen med Barakkeetablissement for
Gudbrandsdalens Bataillon. Paa Østsiden af Laugen
ligger i Hovedsognet Balberg Sanatorium,
Kristians Amts Landbrugsskole paa Gaarden
Hove og de store Gaarde Stor-Hove og
Sør-Hove. Kommunikationerne er gode;
den bredsporede Hamar-Otta-Bane
gaar gennem Herredet i dets hele
Længde; den følger Østsiden af Mjøsen og Laugens
venstre Bred helt til Hunner, hvor den gaar
over paa Elvens anden Side; Stationer findes
ved Lillehammer og F. (paa Sletten ndf.
Balberg), hvorhos der er et Stoppested ved
Hagafeten sydligere i Bygden. Chausseen
gennem Gudbrandsdalen følger ligeledes
Laugens venstre Bred oven for Jernbanen, straks
over for Gausas Munding staar den ved
Brunlaug Bro over Laugen i Forbindelse med den
V. over gaaende Hovedvej gennem Gausdal,
hvorfra atter en Vej med Broer over begge
Gausas Arme fører S. over mod Gjøvik; ved
Vingnæs er her Færgested over til
Lillehammer. Af de i Mjøsen og Laugen gaaende
Fiskearter er især Lagesilden og
Hunnerørreden af Bet. Antagen Indtægt 1910:
812220 Kr, Formue 4730800 Kr. Herredets Areal
er 477,7 km2, hvoraf Ferskvand 23,7 km2.
(J. F. W. H.). M. H.
Faaborg, Købstad paa Fyens Sydvestkyst,
Salling Herred, Svendborg Amt, ligger under
55° 5’ 47" n. Br. og 2° 19’ 48" v. L. f. Kbhvn
(beregnet for Klokketaarnets Spids), c. 34 km
SSV. f. Odense, 25 km VNV. f. Svendborg og 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0664.html
