Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eystein Orre, norsk Høvding i 11. Aarh. - Eystrahorn, en Fjeldpynt (7-800 m) paa Islands sydøstlige Kyst ved Lónafjördur NØ. f. Bygden Len - Eystrasalt, ordret: Østersalt (Salt = Hav), er et gammelt Navn paa Østersøen - Eytelwein, Johann Albert, tysk Ingeniør, (1764-1848) - Eyton , Robert William, eng. Arkæolog og Genealog (1815-81) - Eyvind (norsk Eivind; hos Bjørnson og i norsk Dagligtale Øjvind), norsk og isl. Mandsnavn - Eyvindr Finnsson Skaldaspiller, en af de dygtigste norske Oldtidsskjalde, (o. 910-90) - Eyzies, les. Landsby i det sydvestlige Frankrig, Dept Dordogne ved Floden Vézère - Ezechias, se IIizkija. - Ezechiel, se Hezechiel. - Ezekiel, Moses Jacob, amer. Billedhugger, (1844- ) - Ezida, Nebo's Tempel i Borsippa nær ved Babylon - Ezzelino III da Romano, (1194-1259), nedstammede fra en tysk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tog til England. Da denne paa Vejen til York
ved Stanford Bro blev overrumplet af Kong
Harald Godwinssøn og Angelsachserne, var E.
O. blevet tilbage ved Flaaden med en Del af
Hæren. Paa Efterretningen om Overfaldet ilede
E. O. Harald til Hjælp, men naaede først
Valpladsen efter Kong Harald’s Fald. Ikke des
mindre indlod E. O. sig nu med Overmagten
i en kort, men hidsig Kamp (Orre-Riden), der
først ophørte, efter at E. O. og de fleste af hans
Mænd var faldne.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Eystrahorn [’æ^istrahådn], en Fjeldpynt
(7-800 m) paa Islands sydøstlige Kyst ved
Lónafjörður NØ. f. Bygden Lón, det er et brat
og massivt Fjeld, opbygget ligesom Vestrahorn
paa Lóns Sydside af de paa Island sjældne
Bjergarter Gabbro og Granofyr.
Th. Th.
Eystrasalt [’ø^i-], ordret: Østersalt (Salt =
Hav), er et gammelt Navn paa Østersøen;
ensbetydende dermed er det engang forekommende
Austmarr, jfr Alfred den Store’s Udtryk: Ostsæ,
Adam af Bremen’s Pelagus Orientale. Landene
Ø. f. E. kaldtes Austrvegr.
F. J.
Eytelwein [’a^itəlva^in], Johann Albert,
tysk Ingeniør, (1764-1848), stiftede
Bygningsakademiet i Berlin, hvis første Direktør han
blev; har gjort sig bekendt ved sine mange
betydelige Flodreguleringsarbejder (Oder, Warthe,
Weichsel, Njemen m. fl.) og Havneanlæg (Memel,
Pillau, Swinemünde). Han har ligeledes leveret
værdifulde Bidrag til den matematiske og
hydrologiske Litt.
J. M.-P.
Eyton [’a^itən], Robert William, eng.
Arkæolog og Genealog (1815-81). Foruden ved
et omfangsrigt Værk om The antiquities of
Shropshire (12 Bd, 1861 ff.) har han indlagt sig
megen Fortjeneste ved sine indgaaende
Undersøgelser af Tilstandene i England i de to første
Aarh. efter Normannernes Erobring, navnlig
ogsaa de retslige, økonomiske og finansielle, i sine
minutiøse Skr over Domesdaybook: A Key to
Domesday (4to, 1877) og Domesday-Studies (4to,
1888-91). En voluminøs Fortsættelse heraf
forelaa i hans efterladte, værdifulde, men hidtil
uudgivne Manuskripter, som 1882 blev indkøbte
af British Mus.
K. V. H.
Eyvind [’æ^ivin] (norsk Eivind; hos
Bjørnson og i norsk Dagligtale Øjvind), norsk
og isl. Mandsnavn; i 19. Aarh. ogsaa optaget i
Dansk.
A. O.
Eyvindr Finnsson Skaldaspiller [’ø^ivindr-],
en af de dygtigste norske Oldtidsskjalde, levede
omtr. 910-90. Han var en Datterdattersøn af
Harald Haarfager og er særlig knyttet til
dennes Søn, Kong Hakon den Gode, hvem han
omfattede med den største Hengivenhed. E.
optræder i vore Kilder først under Stord-Slaget
(961). Han sørgede dybt over Kongens Død.
Med Harald Graafeld og hans Brødre kom E.
til at staa paa spændt Fod; Harald beskyldte
E. for Utroskab, og hans Liv var i Fare, men
der kom dog et Slags Forlig i Stand. Desuagtet
blev E. aldrig Harald’s haandgangne Mand og
opholdt sig, saa vidt vides, hele Tiden paa sin
Fædrenegaard. Senere sluttede han sig til
Hakon Jarl og skal endog have deltaget i
Jomsvikingeslaget (986), hvad der dog er
tvivlsomt. Foruden forskellige Lejlighedsvers fra
Tiden ved 961 og derefter har E. digtet to
Kvad, der i Form begge er Efterligninger af
ældre Digte: »Hákonarmál« (af »Eiriksmál«) og
»Háleygjatal« (af »Ynglingatal«, se
Thjoðolfr). Det første handler om Kong Hakon
og Stord-Slaget. Foruden en overmaade
levende Skildring af Kampen gives der et
glimrende Billede af »den muntre, kampglade«
Konge, hvem Digteren lader Valkyrier
indbyde til og modtages af Odin i Valhal. Dette
hænger sammen med den Tendens, som E. har
i sit Digt, nemlig den at fremstille Hakon som
en troende Hedning, hvem Odin hellere end
gerne ønskede at have bl. sine Ejnherjer. Det
Billede, E. saaledes giver af Hakon, er ikke det
historiske. I det andet Digt forherliger E.
Hakon Jarl derved, at dennes Slægtrække (de
håløgske Jarler) opregnes lige til Odin. Kun
enkelte Brudstykker heraf er bevarede; det er
digtet efter 986. Sit Tilnavn
»Skjaldefordærveren« har E. faaet, fordi han saa stærkt
efterlignede ældre Digtes Form og enkelte
Udtryk. Ikke desto mindre maa han kaldes
selvstændig, skønt han ikke er nogen særlig
Digterindividualitet. Hans Vers viser os ham som
en retskaffen, trofast og brav Mand og mandig
Personlighed. Hans Vers er lette og flydende,
ikke opfyldte af Omskrivninger, og derfor let
forstaaelige; der raader i mange af dem en
glad og lys Stemning. Hans Søn var den
bekendte Høvding Hárekr i Tjotta. (Litt.: F.
Jónsson, »Oldn.-oldisl. Litteraturhistorie«, I).
F. J.
Eyzies, les [lez-æ’zi]. Landsby i det
sydvestlige Frankrig, Dept Dordogne ved Floden
Vézère og ved Orléans-Banen. Ved Vézère ovf.
Landsbyen ligger talrige Grotter, hvor der er
gjort betydelige palæontologiske og
arkæologiske Fund.
G. Ht.
Ezechias [dansk ese’ki’as], se Hizkija.
Ezechiel [dansk e’se’kiæl], se Hezechiel.
Ezekiel [i’zi.kiə£], Moses Jacob, amer.
Billedhugger, f. 28. Oktbr 1844 i Richmond. E.
deltog paa Sydstaternes Side i den amerikanske
Borgerkrig, uddannede sig (1869-71) i Kunst
paa Berlins Akademi (A. Wolf) og slog sig, efter
her 1873 at have opnaaet en Præmie, ned i
Rom (med Atelier i Diocletian’s Termer),
hvorfra han udsendte mange ret naturalistiske
Værker, for en stor Del bestemte til hans
Fædreland: Mindesmærket for Religionsfriheden
(Philadelphia), General Lee’s Rytterstatue
(Richmond), »Eva«, Jefferson’s Statue (Univ. i
Charlottesville) m. m. fl.
A. Hk.
Ezida [’e.-], Nebo’s Tempel i Borsippa nær
ved Babylon, med Tempeltaarnet E-ur-imin-an-ki,
hvis 7 Etager endnu ved Udgravningen havde
hver sin særlige Farve. Efterhaanden som
Marduk- og Nebodyrkelsen forenedes, blev E. næst
efter Esagila, Marduktemplet i Babylon, det
babyloriske Riges vigtigste Tempel; hver
Nytaarsdag førtes Nebo’s Billede paa et
Processionsskib fra E. til Esagila ad en Kanal. E.
betegner ogsaa den Nebohelligdom, som oprettedes
inden for Esagila. Endvidere kaldtes et senere
Nebotempel i Kalah E.
J. P.
Ezzelino III da Romano [et.se’lino-’tærtso-],
f. 1194, d. 1259, nedstammede fra en tysk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
