Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eyck, Hubert (1370-1426) og Jan (o.1390-1441) van, Grundlæggerne af den nederlandske Malerskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
-Belægning, men med rent maleriske Midler,
hvor man for første Gang ret saa landskabelig
Skønhed i rig Solvirkning, hvor man som aldrig
før mødte den maleriske Illusion i
Rumvirkningen og samtidig den skarpe og forbløffende
Natursandhed i hver Enkelthed, og hvor denne
ny Naturalisme i stort som smaat blændende
dækkede over Mangler i Perspektiv og
Proportioner - denne Vidunderblomst var skudt
naturligt op af den rige flanderske Kulturjord med
dens pragtelskende Fyrster og Købmænd, dens
Yppighed, Magt og Luksus; Billedets Svælgen i
Guld, ædle Stene og kostbare Stoffer var
Refleksen fra Datidens Ophobning af Rigdomme i
Smykker, tunge Brokadepragtstoffer o. s. v. i
Købmænds Lagre og Hjemmets Stuer; trods
den dybe religøse Følelse, der raader i
Alterstykket, mærker man ogsaa den jordbundne,
massive Aand, den verdslige Livsfylde. -
Billedet fik ikke Lov at staa urørt paa sin Plads
i Skt Bavo; 1794 maatte Midtpartiet som saa
mange andre Kunstskatte vandre til Paris, men
kom 1816 atter tilbage til Vyt’s Kapel; Fløjene
kom 1821 til Berlins Mus. (nu Kaiser
Friedr.-Mus.), undtagen Adam og Eva, der havnede i
Mus. i Bryssel; i Berlin og Gent hjalp man sig
m. H. t. det manglende med de i øvrigt
fortræffelige Kopier, som M. van Coxcie 1558 udførte
for Filip II af Spanien (to af disse dog nu i
Münchens Pinakotek); et andet Bevis paa den
Opsigt, v. Eyck’ernes Kunst vakte i Spanien
(vel ogsaa foranlediget ved Jan’s Rejse over
Spanien til Portugal) er Maleriet »Livets Brønd«,
opbygt efter Genteralterets Mønster i
Prado-Museet i Madrid (i øvrigt en Kopi, maaske efter
P. Cristus). Der er øvet megen Skarpsindighed
paa at udforske Hubert’s og Jan’s Andel i det
fælles Hovedværk; i nyere Tid har man i denne
Undersøgelse inddraget Resterne af en
Bønnebog, der opr. har tilhørt Hertugen af Berry,
men 1417 kom i Vilhelm af Holland’s Besiddelse
og indeholder nogle Miniaturer af v. E.’sk
Oprindelse; de giver vel Fingerpeg m. H. t. Stilen
i Genteralteret, men siger dog intet sikkert om
Kunstnernavnet; de kan skyldes Hubert ell. Jan
i hans yngre Tid før hans daterede
Staffelibilleder. Forholdet mellem de to Brødres Andel i
det fælles Arbejde er endnu en uløst Gaade,
men den Anskuelse har fæstnet sig, at Gudfader,
Marie og Johannes (ligesom hele Grundplanen)
i alt Fald skyldes Hubert. Herefter bliver
Hubert Repræsentanten for den store, monumentale
Stil, der knytter sig til hieratisk Kunst, medens
Jan fortrinsvis er »Kleinmaleren« med den
mikroskopiske Nøjagtighed Saa meget er sikkert,
at Jan fuldførte Arbejdet 1432. De i det flg.
anførte Værker tillægges i Alm. Jan; en halv
Snes er sikkert signerede som dennes Arbejder.
De er gerne i ganske lille Maalestok, der egner
sig for den miniaturagtige fine, intime Kunst.
Til Jan’s tidligste Værker hører Portrættet
af Hertuginde Jacobæa af Bayern, Niece af
Johan af Bayern, hos hvem Jan virkede i Beg.
af 1420’erne; vi kender nu kun Kopien i
Kunstmuseet i Kbhvn. Fra 1432 er
Tymotheos-Portrættet i Londons Nat. Gallery; omtr. fra samme
Tid Madonnabilledet i Ince Hall ved Liverpool.
Det turbanklædte Mandshoved i Londons Nat.
Gall. er fra 1433, omtr. fra samme Tid vistnok
»Manden med Nelliken« i Berlins Kaiser
Friedr.-Mus., et Unicum i Retning af indgaaende næsten
pinlig detaillerende Gennemførelse. Portrættet
af Klædehandler Giov. Arnolfini og Hustru (1434,
Londons Nat. Gall.) giver paa een Gang en
fortrinlig, næsten pudsig Menneskefremstilling
og et glimrende Stueinteriør med rig
Lysvirkning og i det runde Spejl paa Bagvæggen et
morsomt lille Genrestykke. Alterbilledet fra
1436 i Akad. i Brügge (med Madonna og Barnet,
Skt Donatian, den knælende, lidt selvfølende
Stifter v. d. Paele, der holder Hornbrillerne i
Haanden ved Bønnebogen, og ved hans Side
Skt Georg i straalende Panser og Plade, lettende
lidt kejtet-smilende paa Hjelmhatten, idet han
præsenterer sin Myndling) har en for Jan
usædvanlig stor Maalestok: næsten tre Fjerdedel
Legemsstørrelse. Endvidere kan nævnes: det
levende Portræt af Kardinal Albergati (Wiens
Hofmus.), det sjælfulde Portræt af Guldsmed
Jan de Leeuw (1436, smst.), »Barbara med
Taarnet« (1437, Mus. i Antwerpen ufuldendt;
det gotiske Taarn prægtig opbygget, ved dets
Fod levende Mylder af Arbejdsfolk), den lille
Perle Berliner-Madonnaen (Kaiser Friedr.-Mus.),
det skønne Rejsealter i Dresdens Gal., Madonna
i Städel’ske Inst. i Frankfurt a. M.,
Kristus-Hovedet i Berlins Kaiser Friedr.-Mus. (1438, smukt,
men lidt tomt virkende, uden den marvfulde
monumentale Kraft i Hubert’s Gudfaderbillede
i Gent), G. Arnolfini (smst), Guldsmedportrættet
i Hermannstadt (Bruckenthal-Saml.), »Madonna
med Kansler Rollin som Stifter« (Louvre, Paris,
mesterligt i Koloritten og med en herlig Udsigt
over en Flod, der snor sig gennem en Stad),
de to senest daterede Billeder: »Madonna ved
Springvandet« (Antwerpens kgl. Mus., 1439) og
Portræt af Kunstnerens Hustru Margarete
(Akademiet i Brügge. 1439) o. m. a.
Ser man tilbage over denne Produktion, saa
lyser de enkelte Smaabilleder som Kunstens
funklende Juveler - ret egnede ved deres
Farveglød til som Pretiosa at smykke Datidens
Fyrsters og Storkøbmænds Hjem. Tilsammen
har de mægtigt bidraget til at aabne Datidens
og senere Tiders Øjne for Livets Fænomener,
for den anskuelige Virkelighed, for Naturens
Skønhed og Vidundere. Van Eyck’erne har givet
Programmet for Kunstudviklingen gennem lange
Tider; i deres Kunst ligger kraftige Spirer til
Kunstens Arbejdsdeling i forskellige Grene:
Genrestykket, Interiøret, Landskabet,
Blomsterbilledet m. v. Mange af Billedernes Baggrunde
er et helt selvstændigt Stykke Landskabsmaleri.
Arnolfini-Billedet i London, Madonna-Stykket
i Berlin o. s. v. o. s. v. giver med Mesterskabets
Træfsikkerhed Interiøret og Arkitekturmaleriet.
I Barbara-Billedet har vi Kimene til de
Brueghel’ske Folkelivsbilleder; i nu forsvundne
Arbejder som »Regnende Købmand«, »Nøgen
Kvinde ved Toilettet« og »Kvinder i Badet« har vi
det fuldt færdige Genremaleri o. s. fr. Med
Rette betegner man da van Eyck’ernes Kunst som
epokegørende. Talrige Elever og Efterlignere
fulgte deres banebrydende Vej. (Litt.:
Waagen, »Ueber H. und J. v. E.« [Berlin 1822];
Hotho, »Die Malerschule H. v. E.« [Berlin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
