Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Exmouth, Edward Pellew, Viscount, eng. Admiral, (1757-1823) - Exner, Adolf, Østerrigsk Retslærd, (1841-1894) - Exner, Johan Julius, dansk Maler, (1825-1910)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ærestitlen Viceadmiral for Kongeriget
Storbritannien.
C. W.-S.
Exner, Adolf, Østerrigsk Retslærd, f. i
Prag 5. Febr 1841, d. i Kufstein 10. Septbr 1894,
1866 Privatdocent i Wien, 1868 ord. Prof. i
Zürich, 1872 i Wien, Medlem af Rigsretten og
Herrehuset. Sammen med Glaser og Unger
hører E. til sit Fædrelands mest fremragende
Retsforskere i 19. Aarh. - Mesteren Unger’s
Mester-Elev. Skarp Dømmekraft og Klarhed i
Tanken præger E.’s for største Delen
grundlæggende Arbejder, baade hans romanistiske og
dem, der bevæger sig paa hjemlig Grund. Han
skrev bl. a. »Die Lehre vom Rechtserwerb durch
Tradition nach österreichischem und gemeinem
Recht« (1867), »Das Institut der
Pfandrechtspränotation in Oesterreich« (1868), »Die
praktische Aufgabe der romanistischen Wissenschaft
in Staaten mit codificiertem Privatrecht« (1869),
»Das Publizitätsbegriff. Studien zum
österreichischen Hypothekenrecht« (1870) og »Kritik des
Pfandrechtsbegriffes nach römischem Recht«
(1873), tilegnet C. G. v. Wächter. Til Meibom’s
bekendte Samleværk »Deutsches
Hypothekenrecht« bidrog E. med sin berømte »Das
österreichische Hypothekenrecht«, tilegnet Unger, I-II
(1876 og 1881); et andet fremragende Skr. »Der
Begriff der höheren Gewalt (vis major) im
römischen und deutschen Verkehrsrecht« udkom
1883. Endnu kan - foruden en Del
Retsbetænkninger - mærkes: »Grundriss zu Vorlesungen
über Geschichte und Institutionen des römischen
Rechts« (1882, 3. Opl. 1891), »Erinnerung an
Brinz« (1888) og den opsigtsvækkende
Rektoratstale »Über politische Bildung« (3. Udg. 1892).
E. havde været Kronprins Rudolf’s Lærer i
Retsvidenskab. (Litt.: Joseph Unger, »A.
E. Nachruf« [Wien 1894]; Ludwig Mitteis,
»Erinnerung an A. E.« [Wien 1894]; Otto
Benndorf, »A. E.« [Wien 1896]; Georg
Jellinek, »A. E.« i »Ausgewählte Schriften
und Reden« I [Berlin 1911] S. 245-54).
Fz. D.
Exner, Johan Julius, dansk Maler, f. i
Kbhvn 30. Novbr 1825, d. smst. 15. Novbr 1910.
Efter sin Konfirmation blev han, der allerede
tidlig lagde Lyst og Evne til at tegne for
Dagen, sat i Malerlære, men kom samtidig paa
Kunstakademiet og udviklede sig der saa hurtigt, at
en af Lærerne, J. L. Lund, snart turde
raade ham til helt at ofre sig til Kunsten. Han
besøgte nu Lund’s og senere Eckersberg’s
Malerskoler og udstillede 1844 sit første Billede,
et »Parti af Kunstakademiets Figursal«; tre
Aar efter fik han den Neuhausen’ske Præmie
for et Portræt. Flere Arbejder af samme Art
fulgte nu, men en Tid saa det dog ud til, at
den unge Kunstner skulde bukke under for,
hvad han selv har kaldt sin »usalige Lyst til
at blive Historiemaler«. I Slutn. af 1840’erne
og Beg. af 1850’erne fuldendte han fl. lidet
værdifulde Billeder over Emner af
Fædrelandets Historie. Det var Høyen, der aabnede
hans Øjne for hans Evners egentlige Art, og
hvis kloge Raad førte ham ind paa
Folkelivsmaleriet; tilskyndet af ham gik E. ud paa
Amager, og den første Frugt af Studierne der blev
den legemsstore »Amagerkone, som tæller sine
Penge«, der var udstillet 1852 og erhvervedes
af Statens Samling; til denne kom senere
»Besøget hos Bedstefaderen«, der havde indbragt
Kunstneren Udstillingsmedaillen 1853, de
figurrige Kompositioner »Episode af et Gilde paa
Amager« og »Et Gilde i Hedeboegnen« samt
»Sorteperspillerne« o. fl. »Besøget hos
Bedstefaderen« er en yndefuld Idyl, en mild og
elskværdig Fortælling om gode Mennesker, der er
glade ved hverandre; hvad Grundtonen angaar,
har det mange Sidestykker i E.’s Produktion,
saaledes de alm. kendte »Et Besøg af smaa
Fættere og Kusiner hos den lille Nydøbte«, »En
lille Pige lader en gl Mand lugte til en Rose«
og »Den lille Rekonvalescent«; »Amagergildet«
skylder en stor Del af sin Virkning til den
Dygtighed, hvormed Figurerne er stillede i
Forhold til hverandre og bevægede i de mest
forskellige Stillinger; særlig Værd faar det
desuden ved det gode Humør, der hviler over det
hele. E. er ingen Satiriker, hans Lune er
uden Brod og viser sig ogsaa i mange af hans
senere Frembringelser som »Den forstyrrede
Middagshvile« og »Præsentation for en Kender«
(1887, Museet i Aarhus). Til sidstnævnte
Billede har E. gjort Studierne paa Fanø, hvis
Folkeliv i hans senere Aar interesserede ham
stærkt. Af sine Ophold i Udlandet har han
haft forholdsvis ringe direkte Udbytte; fra
Rejser i Sverige hjembragte han vel adskilligt kønt,
men Sydens Herligheder - han var 1854-58
i Italien med Akademiets Understøttelse -
synes ikke at have kunnet paa virke ham.
E., der 1864 blev Medlem af Akademiet, ved
hvis Skoler han var Lærer 1872-93, er bl. de
danske Figurmalere uden Tvivl den mest
populære. Grunden hertil ligger nærmest i den
Klarhed og Lethed, hvormed han fortæller; ikke
mange forstaar som han at faa Publikum i Tale,
straks ved første Blik at slaa netop det fast,
hvorpaa det kommer ham og det an; til
aandeligt Selvarbejde fra de Modtagendes Side
stillede han de mindst mulige Krav. Nogen
dybtskuende Psykolog var han ikke; hans
Karakterskildringer bevæger sig altid paa Overfladen,
saa Figurerne snarere virker som Typer end
som Individer. Men man kommer som antydet
hurtig og let paa det rene med, hvad han har
ment med dem, og tiltales af dem i Kraft af
den aldrig svigtende Bonhommie, hvormed de
er opfattede. I god Overensstemmelse med den
Aand, der raader i E.’s Værker, staar disses
altid mere soignerede og tækkelige end
karakteriserende Farve og Foredrag. Indtil sin
sidste Tid fortsatte han sin overordentlig frodige
kunstneriske Virksomhed, gjorde Studier paa
Fanø og deltog i Udstillingerne paa
 |
| J. J. Exner. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
