Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Evje, Herred, Sætersdalens Fogderi, Nedenæs Amt - Evje, Herregaard i Rygge Herred, Smaalenenes Amt - Evje Nikkelværk blev efter nogle Aars Prøvedrift grundlagt 1872 Evne - evocati (lat.), »opraabte«, »udkaldte«, *c: udtjente Folk af den rom. Hær, der paa ny forpligtede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
følger Otras vestre Bred indtil Hornes.
Hovedvejen gaar ligeledes paa vestre Bred og følger
denne indtil E. Nikkelværk, hvor den paa Bro
føres videre over paa Østsiden. Fra E. Kirke
fører ny Vej Ø. over, tværs gennem E. Herred
og videre til Vejgusdal. Otteraaen befares
indtil Nikkelværket med Dampskib fra Kile.
Antagen Indtægt (1910) 219385 Kr, Formue 1541600
Kr. Herredets Areal er 176,8 km2, hvoraf 13
km2 Ferskvand.
(J. F. W. H.). M. H.
Evje, Herregaard i Rygge Herred,
Smaalenenes Amt, har i den senere Middelalder
tilhørt forsk. norske Adelsslægter og kom 1580
i Slægten Brockenhuus’ Eje, senere har den
tilhørt Slægterne Nettelhorst, Bjelke, Marskalk
og Folckersahm, Sundt og Elieson m. fl. E.
ejes nu af fhv. Statsraad J. Thorne, som har
opført den nuv. Hovedbygning.
M. H.
Evje Nikkelværk blev efter nogle Aars
Prøvedrift grundlagt 1872 og var i uafbrudt
Drift til 1894, da det p. Gr. a. de synkende
Metalpriser ikke lønnede sig at drive Værket
med de daværende vanskelige og kostbare
Kommunikationer. Efter Sætersdalsbanens
Fuldførelse blev det genoptaget 1899. E.
Nikkelværk-Hytte ligger paa Gaarden Fosvik ved Fennesfos
i Otra, 1 km fra E. Station. Dets vigtigste Grube
er Flaatgruben, 5 km fra Hytten, som drives
paa en Kontaktforekomst af nikkelholdig
Magnetkis mellem Gabbro og Gnejs; Gangmassen
maa vel nærmest kaldes en Pyrrhotingabbro,
som ligger i nogenlunde parallelle jævntykke
Malmstriber; disses Udstrækning i Felt er c. 70
m og deres samlede Tykkelse kan gaa op til
40 m, gennemsnitlig 12-14 m; Grubens Dyb er
c. 180 m. Den har 1872-94 leveret c. 37000 t
Smeltemalm med et Indhold af 2 1/2-2 3/4 % Ni
og 1899-1908 c. 40000 t med lgn. Nikkelindhold.
1909 blev Værket reorganiseret og udvidet til
en Brydning af 30-40000 t om Aaret.
Produktionen har 1909-14 været 121000 t. Ved Hytten
røstes og smeltes Malmen til Skjærsten, som
bliver bessemeret i et nyt moderne basisk
Konvertoranlæg. Bessemerproduktet Matten, som
holder c. 50 % Ni og c. 30 % Cu, bliver
raffineret ved Kristianssands elektriske
Raffineringsværk til rent Nikkel og Kobber.
A. G.
Evne. Naar det forholder sig saaledes, at en
Ting under visse Omstændigheder frembringer
en bestemt Virkning, kan man ved den hertil
svarende E. nøjes med at forstaa selve
Paastanden om dette Sagforhold, men som Regel
anses en E. som en Bestemmelse, der hører
selve Tingen til og er en stadig til Stede
værende Betingelse for, at den tilsvarende
Virkning kan indtræde; denne anses da som paa en
ell. anden Maade indeholdt i E. E. udfolder
sig i Virkningen. Giftigheden er stadig til Stede
i Giftstoffet, men viser sig først, naar det
spises. At afgøre, om man til dagligt om et
Legeme, der ikke betragtes, ell. som befinder sig
i Mørke, mener, at selve dets Farve ell. kun en
E. ell. Mulighed for Farve er til Stede, er
vanskeligt, fordi Farven i en vis Forstand anses
for at være til Stede i E. ell. Muligheden.
Undertiden anses E. som en Trang, der dunkelt
indeholder Virkningen som sit Maal. Stenens
Fald mod Jorden kan man lægge sig til Rette
ved at antage, at den har en dunkel Trang til
at befinde sig paa dette sit naturlige Sted.
Denne Art Forklaringer er karakteristiske for den
Aristoteliske Fysik.
Naar en E. anses for noget ved Tingen, der
paa en ell. anden Maade indeholder Virkningen,
tilfredsstiller den vor Trang til Kontinuitet, til
i det ny, der dukker op, at genfinde noget
gammelt, der allerede var til Stede. Den samme
Trang har netop i nøjeste Forbindelse med
saadanne E.-Dannelser, der tydeligt indeholder
Virkningen, ført til Sætningen om Energiens
Konstans og andre tidligere Forsøg paa
Sætninger om Kraftens, Bevægelsesmængdens
ell. Varmemængdens Konstans.
E.-Bestemmelserne forøger ikke vor Viden om selve de
tilsvarende Virkninger, men dette forhindrer ikke,
at det er meget nyttigt at være bekendt med
Tingenes E. Det er nyttigt at vide, at Stoffet
Opium har en søvndyssende E., naar man i
øvrigt kender dette Stof. Ved at undersøge Farve,
Lugt etc. kan man blive klar over, at et
foreliggende Stof er Opium, og den søvndyssende
E., man ved, dette Stof har, siger en, hvad der
vilde ske, om man spiste det. Eksemplet viser,
at en for Erkendelsen værdifuld E. er en
saadan, hvis Tilstedeværelse ikke alene kan
erkendes gennem selve Virkningen, men ogsaa
gennem andre iagttagelige. Ejendommeligheder
ved Tingen. En E., hvis Tilstedeværelse kun
kan paavises gennem selve Virkningen, er i de
fleste Henseender værdiløs for Erkendelsen. For
Forskningen faar E.-Dannelserne bl. a. Bet.,
fordi Tingenes Virkninger gennem dem sættes i
Forbindelse med noget konstant ved Tingen, og
dette kan føre til, at der søges paavist
Forbindelser med andre Ejendommeligheder ved
Tingen. For Forskningen er den Regel vistnok
ledende, at der til forskelligartede Evner ikke kan
svare ensartede Virkninger, og til
forskelligartede Virkninger ikke ensartede Evner. De
enkelte Tings Evner, der jo stadig er til Stede
ved dem, er maaske det mest nærliggende
Udtryk for vor Erkendelse af Regelmæssighed og
er beslagtet med det andet Udtryk for denne
Erkendelse, Naturlovene. Det meste af det, der
kaldes Egenskaber, er - ell. er nøje beslægtet
med - E.-Dannelser; dette gælder - foruden
maaske om selve Tingsbegrebet - ogsaa om
fysiske Grundbegreber som Kraft, Masse,
Energi etc.
Ved E.-Psykologi forstaas en fra det
praktiske Liv stammende og der maaske nyttig,
men for det videnskabelige Arbejde som Regel
mindre formaalstjenlig Psykologi, der for hver
Benævnelse paa sjælelig Virksomhed tilskriver
Sjælen en E., f. Eks. en Tale-, en Læse-, en
Tænke-E. En nøjere Undersøgelse af selve
Bevidsthedslivet viser, at der inden for hver af
disse Virksomheder gør sig et Sammenspil af
Elementer gældende, og at der til hver af de
saaledes dannede Evner svarer forskelligartede
Virksomheder, samt at ensartede Virksomheder
falder ind under forsk. af disse Evner.
Edg. R.
evocati (lat.), »opraabte«, »udkaldte«, ɔ:
udtjente Folk af den rom. Hær, der efter
Opfordring af Feltherren paa ny forpligtede sig
til Tjeneste mod særlige Begunstigelser.
H. H. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
