- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
592

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eutyches, Archimandrit i Konstantinopel i 5. Aarh. og Teolog - Eutychi (gr.), Lykke, Lyksalighed. - Eutychios, med det arabiske Navn Said-ibn-Batrik (876-940), Patriark i Alexandria og lægevidenskabelig og hist. Forf. - Euxanthinsyrer, C19H16O103H20/ - Euxenit, et paa sjældne Grundstoffer rigt Mineral - Euzet, (Yeuzet), lille fr. Badested, Dept Gard, 14 km fra Alais - Eva, i Skabelsesfortællingen i 1. Mos. det første Menneskes Hustru. Se Adam. - Evakuant (af lat. evacuare, at tømme), en Ventil i Orglet, der aabnes, naar man vil udtømme den i Bælgene værende Vind. - Evakuantia (lat.), udtømmende Midler, altsaa særlig Afføringsmidler og Brækmidler. - Evakuation (lat.), Udtømmelse; benyttes om Bortflytning fra et Sted, - evakuere, se Evakuation. - Evaldsen, Anders Christian, dansk Retslærd og Dommer, (1841-1912)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gudmennesket havde, efter at hans guddommelige
og menneskelige Natur var forenede, ikke
samme Legeme som andre Mennesker. Paa
Grund heraf blev han anklaget paa en Synode
i Konstantinopel 448 og afsat af Patriarken
Flavianos, men han blev understøttet af
Ministeren Krysafios og den alexandrinske Patriark
Dioskoros, der fik sammenkaldt »Røversynoden«
i Efesos 449, hvor E. blev frikendt, Flavianos
fordømt og mishandlet og Kristi ene Natur
fastslaaet. Synoden i Kalchedon 451 forkastede
Efesos-Synodens Beslutninger og erklærede
Eutychianismen for Kætteri. Eutychianerne ell.
Monofysitterne holdt sig dog længe som et
kirkeligt Parti i Armenien, Ægypten og Æthiopien.
L. M.

Eutychi [æ^u-’ki’] (gr.), Lykke, Lyksalighed.

Eutychios [æ^u-k’ås], med det arabiske Navn
Said-ibn-Batrik (E., ɔ: lykkelig, er en
Oversættelse af det arab. Said) (876-940), var
Patriark i Alexandria og virkede tillige som
lægevidenskabelig og hist. Forf. En Del af hans
talrige Værker er nu tabte; hans Hovedarbejde
var en Universalhistorie (fra Verdens Skabelse
til Aar 937), bekendt under Navnet
Nazm-al-djawâhir (ɔ: Perleraden), der tjente den
berømte Makrizi til Forbillede. Den var dog ikke
altid fuldt nøjagtig og paa sine Steder endog
meget partisk. Desuden har E. forfattet en Del
teologiske Skr, væsentlig om rituelle Spørgsmaal.
{Litt.: d’Herbelot, Bibl. orient. Art. »Said«).
J. Ø.

Euxanthinsyrer [æ^uksan’ti’n-], C19H16O10
3H2O, en Syre, der forekommer bundet til
Magnesia i et Stof Purrée, der kommer fra
Indien, og som afsætter sig af Bøflers og
Kamelers Urin, maaske efter Fodring med
Mangroveblade. Det bruges til Fremstilling af en
meget fin, gul Malerfarve, Indisk Gult,
Magniumsaltet af E.
K. M.

Euxenit [æ^ukse-], et paa sjældne
Grundstoffer rigt Mineral, bestaar af Niobat og Titanat af
Yttrium, Erbium, Cerium, Uranium og lidt
Germanium; det forekommer i kompakte Masser ell.
rombiske Krystaller, som er lidt haardere end
Feldspat, har muslet Brud, stærk Glans og
brunlig sort Farve, i adskillige
Granit-Pegmatitgange i det sydlige Norge, saaledes ved
Arendal, Tvedestrand og paa Hitteren. - Til samme
Mineralgruppe (Æschynit-Gruppen) hører forsk.
andre rombiske Mineraler, af hvilke de mest
bekendte er: Æschynit, som bestaar af
Niobat, Titanat og Thorat af Cerium, Lontham og
Didym; den har lgn. Udseende som E. og
forekommer i Granit-Pegmatitgange bl. a. ved Miask
i Ural og paa Hitteren, Norge; Polykras,
der har lgn. kem. Sammensætning og
Forekomstmaade som E., sort Farve, muslet Brud
og danner langstrakte, tavleformede Krystaller;
den findes paa Hitteren i Norge, ved Slättåkra i
Småland o. a. St.; endelig Polymignit, som
bestaar af Niobat, Zirkonat og Titanat af
Ceriummetaller, Jern og Kalcium, og som optræder
i sorte, stærkt glinsende, tynde Krystalprismer
i Syenit-Pegmatitgange ved Frederiksværn,
Norge, o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.

Euzet [ö’zæ] (Yeuzet), lille fr. Badested
med 284 Indb., Dept Gard, 14 km fra Alais,
har kolde (9°-18°) bitumenholdige
Svovlkalkkilder, som dels drikkes i store Doser, dels
benyttes til Bade i Enkeltbade og Pisciner,
navnlig ved katarralske Lidelser og
Fordøjelsessygdomme.
E. F.

Eva, i Skabelsesfortællingen i 1. Mos. det
første Menneskes Hustru.
Se Adam.

Evakuant (af lat. evacuare, at tømme), en
Ventil i Orglet, der aabnes ved et
Registerudtræk, naar man vil udtømme den efter Spillet
endnu i Bælgene værende Vind.
S. L.

Evakuantia (lat.), udtømmende Midler,
altsaa særlig Afføringsmidler og Brækmidler.

Evakuation (lat.), Udtømmelse; benyttes om
Bortflytning fra et Sted, saaledes i
Militærsproget om Troppers Bortfjernelse fra et Sted,
de har holdt besat, hvorved da i Reglen tillige
forudsættes, at de fører saa godt som alt
brugbart bort med (f. Eks. Krigsmateriellet fra en
Fæstning o. s. v.).

En særlig Benyttelse har Ordet faaet m. H. t.
Patienters Flytning fra et Hospital til et
andet (ell. en anden Hospitalsafdeling). Man
siger f. Eks., at en Fødselsstiftelse
evakuerer sine barselsyge Patienter til de
medicinske Hospitalsafdelinger o. s. v. Ganske særlig
benyttes E. under Feltforhold om Omflytningen
af syge og Saarede Soldater.
Lp. M.

evakuere, se Evakuation.

Evaldsen, Anders Christian, dansk
Retslærd og Dommer, f. i Arlund ved Holstebro
2. Juni 1841, d. i Kbhvn 18. Novbr 1912. E.
blev Student fra Viborg 1861, fik 1866 af Univ.
et hæderligt Accessit for en Afhandling, »Om
Skyldnerens Mora« (udarbejdet tr. 1870),
blev cand. jur. 1867, ansattes 1870 som
Volontær i Justitsministeriet og konstitueredes
1870 for et Aar som Assessor i Viborg Overret. E.
konkurrerede 1872, blandt andet med J. H. Deuntzer, om Pladsen
som jur. Prof. efter F. T. J. Gram’s Død;
Deuntzer sejrede, men E. ansattes dog ogsaa som jur.
Prof. og fik den Opgave ved Siden af A. Aagesen
at foredrage dansk og rom. Formueret. E.’s
Hovedvirksomhed samlede sig om
Obligationsretten; af Forelæsninger herover er udkommet
(autograferet) den almindelige og c. Halvdelen
af den specielle Del. Disse Forelæsninger fik
stor Bet. for Studenterne. Næppe nogen siden
Ørsted havde bedre end E. forstaaet at
undersøge Praksis og lade dens mange
Enkeltløsninger blive frugtbringende for de
videnskabelige Udviklinger. Var end Formen ofte tung,
saa virkede Forelæsningerne dog stærkt
befrugtende paa den opmærksomme Student; thi

illustration placeholder
A. C. Evaldsen.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0620.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free