Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyreliv. - Befolkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for denne Subregion alene; af Slanger findes
14 Arter, af Øgler 12. Snogen og
Hugormen naar op i Skandinavien og Nordrusland,
Hugormen længst mod N., nemlig til 67° n.
Br. i Skandinavien, og i Rusland til Archangelsk.
Den europ. Sumpskildpadde er ret alm. i
Rusland og Donaulandene. Af Padder er fl.
Former særegne for E., deriblandt den blinde
Hulepadde (Proteus) i Krain og Kärntens
underjordiske Søer, og Fødselshjælper-Frøen (Alytes),
som lever i det sydlige Mellemeuropa. Frøer og
Tudser er talrige over hele E., i Mellemeuropa
lever ogsaa Løvfrøer og Tudsefrøer. - Blandt
Ferskvandsfiskene kan fremhæves som særlig
karakteristiske Former: Hundestejlerne,
Aborrerne, Mallen, Gedden, Suderne, Skallerne,
Brasenen, Smerlingerne. De europ. Floders og Søers
opr. store Fiskerigdom er aftaget i nyere Tid.
Fiskeriet af Laks, Stør og Sterlet bar kun særlig
Bet. i nogle russ. Floder. Derimod er de
nordeuropæiske Haves Hærskarer af Sild, Torsk,
Kuller o. a. af den største økonomiske Bet.
2) Sydeuropa. En Mængde af
Mellemeuropas Dyreformer lever ogsaa i Sydeuropa,
saaledes de mellemeuropæiske Rovdyr,
Insektædere, Hjorte og en stor Del af de mellemeurop.
Gnavere. Af Flagermus har Sydeuropa fl. Arter
end Mellemeuropa. Af Pattedyrformer, der er
særegne for Middelhavslandene, fremhæves
Daadyret, Genettakatten (Spanien og Sydfrankrig),
Sjakalen (Balkanhalvøen), Hulepindsvinet
(Syditalien, Grækenland), Muflon-Faaret (Sardinien
og Corsica), Kaninen, der er indført herfra til
Vest- og Mellemeuropa, og Magot’en ell.
Gibraltaraben, den eneste europ. Abe, der lever i
Nordafrika og paa Gibraltars Klipper. - Af
Fuglearter har Sydeuropa overmaade mange
fælles med Mellemeuropa, bl. a. fordi de fleste
europ. Trækfugle tilbringer Vinteren i
Middelhavsregionen, om end mest i Nordafrika.
Desuden rummer den mediterrane Fugleverden dog
mange særegne Former, f. Eks. Cistussangeren,
Rosenstæren o. fl. Gribbe. E.’s største Fugl,
Lammegribben, lever i Højalperne, Pyrenæerne
og Transsilvanien samt paa de højeste Bjerge
paa de sydeurop. Halvøer. - For Krybdyr og
Padder er Middelhavsregionens Klima særlig
gunstigt, navnlig findes der mange smukke Arter
af Firben. Kamæleonen lever i Sydspanien, og
Gekkoen er vidt udbredt. Af Salamandre findes
fl. for Sydeuropa særlige Slægter. -
Fiskerigdommen er ikke særlig stor, skønt fl.
Karpe-Slægter er ejendommelige for
Middelhavsregionens Ferskvandsfauna. Af Middelhavets Fisk og
lavere Dyr tjener mange som Menneskeføde,
men kun Thunfisken og Sardellen har Bet. for
Verdenshandelen. - Bl. Husdyrene har Geden,
Æslet og Muldyret større Bet. i Sydeuropa end
i det øvrige E. Den indiske Bøffel er et vigtigt
Husdyr i Italien. Silkeavlen drives navnlig paa
Po-Sletten, men ogsaa i Sydfrankrig og nogle
Dele af Spanien, Portugal og Grækenland.
Befolkning.
Vandringer, Forskydninger og Blandinger af
Racer og Folkeslag har i E. fundet Sted fra
meget tidlig Tid, selv om de fleste
herhenhørende Begivenheder skjuler sig i forhistorisk
Mørke. Allerede i palæolitisk Tid levede der i
det sydvestlige E. fl. Menneskeracer, hvoraf den
saakaldte Neanderthalrace (se Neanderthal)
maa antages at være uddød, medens
Cro-Magnonracen (se Cro-Magnon) er fortsat i
en stor Del af E.’s nuv. Befolkning. Intet af E.’s
nulevende Folkeslag bestaar dog af en enkelt,
ublandet Race; inden for hvert Folk findes fl.
Typer repræsenterede, og Grænsen for de
fysiske Typers Udbredelse falder ingenlunde
sammen med sproglige ell. nationale Grænser. Bl.
de Raceinddelinger, som Antropologer har
foreslaaet for den europ. Befolkning, har især een
vundet Hævd, ifølge hvilken Europæerne
tilhører 3 Racer ell. rettere Racegrupper: 1) Den
nordiske Race, høj af Vækst, med langt
Hoved (dolichokefal), lys Hudfarve, blondt,
bølget Haar og blaa Øjne, er fremherskende i det
nordlige E., omkr. Østersøen og Vesterhavet,
særlig hyppig i Skandinavien. 2)
Middelhavsracen, der ligeledes er dolichokefal,
men mindre høj af Vækst, med mørkere
Hudfarve, mørkt Haar og mørke Øjne bebor
Sydeuropa, især den sp. og den ital. Halvø, hvorfra
den strækker sig mod N. langs den atlantiske
Kyst og blander sig med den nordiske Race.
3) Den alpine Race, middelhøj, med rundt,
kort og bredt Hoved (brachykefal), oftest med
brunt Haar og graa Øjne, skyder sig ind mellem
de to dolichokefale Racer, idet dens Udbredelse
fra Østeuropa strækker sig ind over Karpaterne
og Alperne og naar mod V. til Centralfrankrig
og Bretagne. Disse tre Racer synes allerede i
den yngre Stenalder at have indtaget omtr. de
samme Omraader som nu. En videregaaende
Raceinddeling er forsøgt af Deniker, som inden
for de egl. Europæere skelner mellem 6
Hovedracer og 4 sekundære Racer; desuden opfatter
Deniker de finsk-ugriske, tyrkiske og
mongolske Folkeelementer i E. som Repræsentanter for
ikke-europ. Racer.
De sproglige Forhold i E. er noget enklere
end de antropologiske. De allerfleste Europæere
taler Sprog, som tilhører den indoeurop.
Sprogæt. Herunder hører de germanske,
romanske, keltiske, slaviske og baltiske Sprog samt
Græsk og Albanesisk. De germanske Sprog var
allerede tidligt delte i tre Grupper: Øst-, Vest-
og Nordgermansk. Østgermanske var de uddøde
gotiske Sprog, nordgermanske er de
skandinaviske Sprog (Dansk, Norsk, Svensk, Islandsk);
den vestgermanske Gruppe omfattede tidligt fl.
Sprog og repræsenteres i vore Dage af Engelsk,
Frisisk, Hollandsk, Flamsk, Plattysk og Højtysk.
De romanske Sprog, som hovedsagelig har
udviklet sig af det Latin, der taltes i det
romerske Riges Provinser, omfatter især Spansk,
Portugisisk, Katalonisk (NØ.-Spanien), Fransk (som
ogsaa tales af Vallonerne i Belgien), Provençalsk
(Sydfrankrig), Italiensk, Rætoromansk (i
Alperne) og Rumænsk. Til de keltiske Sprog, som
tidligere var langt mere udbredte end nu, hører
Irsk (vestlige Irland), Gælisk (vestlige og
nordlige Skotland), Manx (Øen Man), Kymrisk (Wales)
og Bretonsk (Bretagne). De slaviske Sprog,
deler sig i tre Grupper: Øst-, Syd- og
Vestslavisk. Til den første af disse Grupper hører
Stcrerussernes Sprog (egl. Russisk) samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
