Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Floder og Søer. - Klima.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har Flodernes Løb endnu i vore Dage noget
ufærdigt over sig, idet Strækninger med
langsomt Løb og sølignende Udvidelser af Flodlejet
veksler med Katarakter og Vandfald. Ogsaa den
sp. Højslettes Floder har en ufærdig Karakter,
idet de paa selve Højsletten har et langsomt
Løb, men ved Højslettens Rande et stejlt Fald;
rimeligvis hænger dette sammen med, at den sp.
Højslette indtil ret sen geol. Tid var et
afløbsløst Omraade, saa at de sp. Floder er relativt
unge. I det øvrige E. har Floderne derimod i
Alm. et Præg af Ælde, som giver sig Udtryk i
deres regelmæssige Løb. Mange af E.’s Floder
maa endog anses for at være ældre end de
nuværende Terrainformer; kun ud fra en saadan
Betragtning lader det sig forklare, at nogle
Floder fra lavt liggende Egne trænger ind i
Bjerglandskaber og gennemskærer disse, saaledes
som f. Eks. Rhinen, efter at have gennemløbet
den øvrerhinske Lavslette, gennembryder de
nedrerhinske Skiferbjerge mellem Bingen og
Bonn.
I det vestlige E. er de aarlige Svingninger i
Vandføringen ikke meget betydelige.
Vintersneens Smeltning bevirker i Mellem- og
Nordeuropa særlig høj Vandstand om Foraaret,
hvorimod Vandføringen er ringere midt om
Sommeren p. Gr. a. den stærke Fordampning. I
Østeuropa er Floderne tilfrosne fl. Maaneder af
Aaret; ogsaa her findes den højeste Vandstand
om Foraaret og i Højsommeren forholdsvis ringe
Vandstand. Særlig udpræget er Flodernes
Sommer-Minimum mod SØ. i den kaspiske Lavning;
her bliver nogle af de smaa Steppefloder ganske
udtørrede ved Fordampningen og har i det hele
taget saa ringe Vandføring, at de ender i
Saltsumpe. I Sydeuropa har Floderne deres største
Vandmængde om Vinteren, deres mindste om
Sommeren, og nogle af de mindre Floder tørrer
om Sommeren helt ud. De Floder, der
udspringer i høje Bjerge, har i Alm. en større og mere
regelmæssig Vandføring end Lavlandsfloderne,
fordi de næres ved Snemassernes Smeltning i
Bjergene. Evig Sne og Gletschere af nogen Bet.
findes dog kun i Nordeuropa og i Alperne og
Pyrenæerne; Snegrænsen ligger i det nordligste
Norge 7-900 m o. H., i det mellemste Norge
1000-1400 m o. H., i Alperne omkr. 2700 m og i
Pyrenæerne omkr. 2900 m o. H.
For Menneskelivet har E.’s Floder meget stor
Bet. Vandkraften, der særlig let lader sig
udnytte, hvor der findes naturlige Vandfald,
repræsenterer en uhyre Energikilde, som i nyere
Tid mere og mere tages i Brug. Som
Samfærdselsveje har Floderne stor Værdi, og det er af
kulturgeografisk Bet., at Vandskelslinierne for
det meste ligger ret lavt og derfor ikke har
lagt uoverstigelige Hindringer i Vejen for
Bygningen af forbindende Kanaler. Vigtige Flod- og
Kanalveje fører saaledes fra Le Havre til
Rhônes Munding, fra Amsterdam til Donaus
Munding, fra Riga til Dnjeprs Munding, fra
Petrograd og fra Archangelsk til Astrachan.
Indsøer findes især i de Egne, som under
Istiden var isdækkede; særlig er Skandinavien
og Finland sørige; det nordvestlige Rusland,
Nordtyskland og Danmark er ogsaa velforsynede
med Søer, ligeledes Alperne og deres nærmeste
Omgivelser. De øvrige Dele af E. er derimod
fattige paa Søer. Det samlede Areal af E.’s
Indsøer (fraregnet det kaspiske og det asovske
Hav) er henved 186000 km2 ell. c. 2 % af
Verdensdelens Areal. E.’s største Indsø, Ladoga
(18100 km2) er Nr. 17 bl. Jordens Indsøer,
Onega (10000 km2) Nr. 20. Den finske Sø Saima
er, om alle dens Forgreninger medregnes, 6800
km2, Vänern (Sverige) er 6200 km2. Bl.
Mellemeuropas Søer er Platten-Søen (Ungarn) 640 km2,
Genfersøen (Schweiz) 580 km2.
Klima.
E. ligger næsten helt i det tempererede Bælte.
Det sydligste Punkt, Kap Tarifa ved
Gibraltar-Strædet, ligger under 36° n. Br. ell. over 12°
N. f. Vendekredsen, og kun den nordligste Del
af Skandinavien samt Halvøen Kola og Kanin
og Landet omkr. Petschoras Munding ligger N. f.
Polarkredsen. Vælger vi som Nordgrænse for
det tempererede Bælte 10° Isotermen for Juli, der
omtr. falder sammen med Skovens Nordgrænse,
da er det kun en forholdsvis smal Strimmel
Land langs det nordlige Ishav, der falder N. f.
det tempererede Bælte. Middelhavslandenes
Klima er subtropisk. Af stor Bet. er E.’s
Beliggenhed paa Vestsiden af en stor Fastlandsmasse;
heraf og af de fremherskende vestlige Vinde
i det tempererede Bælte betinges Klimaets
overvejende maritime Karakter, som staar i
udpræget Modsætning til Østasiens og det østlige
Nordamerikas Fastlandsklima. De stærkt forgrenede
europæiske Indhave lader Havets klimatiske
Indflydelse naa langt mod Ø., og der findes
ikke som i Amerika høje, sammenhængende
Bjergkæder med nord-sydligt Strøg, som kunde
hindre denne Indflydelse.
Lufttryk og Vinde. Naar undtages
Middelhavslandene er i næsten hele E. de
fremherskende Vinde vestlige, hvilket især
beror paa, at der i den nordlige Del af det
atlantiske Ocean hele Aaret raader et
forholdsvis lavt Lufttryk (se Atlantiske Ocean).
Over Fastlandet veksler Lufttryksforholdene
med Aarstiderne, hvilket har stor Indflydelse
paa Vindenes Styrke og delvis ogsaa paa deres
Retning. Om Vinteren udbreder der sig
over det stærkt afkølede Central- og Nordasien
en Region med højt Lufttryk (over 775 mm),
som sender et Slags Udløber ud over det
sydlige Rusland, Ungarn og Alpeomraadet til det
sydøstlige Frankrig og det indre Spanien; og
dette Bælte af højt Lufttryk (over 765 mm)
fortsætter sig i det subtropiske
Barometermaksimum over Atlanterhavet mellem 22° og 35° n.
Br. Luftstrømningerne fra dette høje
Lufttryksomraade til det allerede nævnte lave Lufttryk
over det nordatlantiske Ocean bliver afbøjede
mod højre som Følge af Jordens Omdrejning om
sin Akse, og Resultatet heraf bliver sydvestlige
og vestlige Vinde over det nordlige og vestlige
E., medførende relativt varme og fugtige
Luftmasser fra det af Golfstrømmen opvarmede Hav.
Særlig i det vestlige E.’s Kystlande blæser
Vestenvindene om Vinteren med stor Heftighed
og bidrager i høj Grad til at gøre Vinteren mild
og fugtig; mod Ø. aftager Vestenvindene i Styrke
og bliver samtidig mindre varme og fugtige.
Vindretningen skifter for øvrigt hyppigt fra Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
