Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa (hermed 2 Kort) - Beliggenhed, Grænser, Areal. - Kyster og omgivende Have.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ord ereb, Solnedgang, Vest (i Modsætning til
açu, Solopgang, Øst, hvoraf Navnet Asien skal
være opstaaet).
Beliggenhed, Grænser, Areal.
E., den eneste Verdensdel, der ligger helt uden
for Troperne i den kulturgunstige, tempererede
Zone, har en central Beliggenhed paa
Jordens Landhalvkugle. Man har lagt stor Vægt
herpaa. I een Retning kommer dette Forhold,
kulturgeografisk set, dog ikke ganske til sin
Ret: E.’s nordligste Horisont er spærret af Is,
Forbindelsen til Søs med det nordlige Stillehav
kun mulig ad store Omveje. Fra Nordkap paa
Magerø (71° 12’ n. Br., Fastlandets
nordligste Punkt er det nærliggende Nordkyn, 71°
8’ n. Br.) til Kap Tarifa ved Gibraltar-Strædet
(36° n. Br.) strækker vor Verdensdel sig
gennem 35 Breddegrader, fra Vestspidsen Kap Roca
(c. 9 1/2° v. L.) over c. 75 Længdegrader til det
fjerne Ural. Havet drager Naturgrænse
overalt, kun mod Ø. savnes en saadan; umærkelig
glider her E.’s Halvø over i Asiens
Fastlandsnatur. Grænsebestemmelsen mellem
E. og Asien har fremkaldt en betydelig Litt.
(se Hahn, »Zur Geschichte der Grenze
zwischen E. und Asien« i »Mitteil. d. Vereins f.
Erdkunde z. Leipzig« [1881]).
Efter de forsk. Grænselinier, der kan drages,
opgives E.’s Areal forsk., mellem 9250000 og
10330000 km2. Drages Østgrænsen langs Kammen
af Ural, Mugodschar-Højderne, Floden Emba
til det kaspiske Hav og derfra over
Manytsch-Lavningen til det asovske Hav da er Arealet
henved 9,8 Mill. km2. Lægges hertil Arealet af
de arktiske Øer (Island, Novaja Semlja,
Bjørne-Øen og Spitzbergen, ialt 267000 km2), som ofte
regnes til E., bliver Verdensdelens Areal c. 10
Mill. km2. Inden for de politiske Grænser, uden
Kaukasien, men Island medregnet, omfatter E.
9895700 km2. Af Jordens kendte Landmasse
udgør E. 7,4 %.
Kyster og omgivende Have.
Det nordatlantiske Ocean (se
Atlantiske Ocean) trænger med Dybder paa
indtil 5000 m ind i den kileformede Biscayabugt
mellem Frankrig og Spanien; og over
Wyville-Thomson-Ryggen, der fra Skotland strækker sig
over Færøerne og Island til Grønland, staar det
nordatlantiske Ocean i Forbindelse med det
europ. Nordhav og det dertil sig sluttende
nordlige Ishav, som skiller det eurasiske
Kontinent fra det nordamerikanske. Den Del
af disse tre Have, som beskyller E.’s Kyster,
staar under Golfstrømmens Indflydelse og faar
derved en stærkt mildnende Indflydelse paa E.’s
Klima. Havets Bet. for E. øges yderligere ved
den overordentlig rige Kystudvikling. Havet
trænger dybt ind i Fastlandet i Form af Bugter
og Indhave, som begrænser en stor Mængde
Halvøer og Øer, der forholder sig til
Kontinentets Hovedmasse som Grene til Stammen. Denne
Fordeling af Land og Hav beror delvis paa
Kontinentets meget komplicerede indre Bygning,
men hænger dog især sammen med, at der i
sen geol. Tid er foregaaet lodrette
Jordskorpebevægelser og da navnlig Sænkninger, hvorved
Havet er trængt ind over store Omraader, der
tidligere var Land. Nordeuropas Indhave er
hovedsagelig Fladsø, opstaaet ved forholdsvis
ringe Sænkning og dermed følgende
Overskylning af Fastlandets Sokkel, og en Hævning paa
200 m vilde tørlægge dem og forlægge Kysten
til en Linie V. og N. f. de britiske Øer og
Norge; kun en smal Havarm, den saakaldte
»norske Rende« vilde strække sig langs Norges
Kyst til hen imod Kria. E.’s sydlige Indhave
har derimod langt større Dybder og
repræsenterer betydelige, af Brud ledsagede
Indsænkninger af Jordskorpen; Middelhavet og
Sortehavet bestaar saaledes af en Række meget dybe
Bassiner, hvortil der kun enkelte Steder, som i
det nordlige Adriaterhav og det nordlige
Sortehav, slutter sig Strækninger af Fladsø.
Som Følge af de nævnte lodrette
Jordskorpebevægelser finder vi E. delt i tre indbyrdes ret
forskellige Afsnit. 1) Det nordvestlige
E. bestaar af Halvøer og Øer, adskilte ved
Fladsø. Her ligger de britiske Øer, skilt
fra Kontinentet ved Kanalen, der mod S.
løber ud i det kun 31 km brede Stræde ved
Calais, og ved Vesterhavet ell. Nordsøen
(550000 km2), der mod Ø. fortsætter sig i
Skagerak og Kattegat mellem den jyske og den
skandinaviske Halvø. Skønt
Vesterhavet bestaar af Fladsø (naar undtages den ovf.
nævnte, indtil 809 m dybe »norske Rende«) og for
Størstedelen endog er mindre end 100 m dyb,
staar det dog i saa aaben Forbindelse med
Atlanterhavet, at det opvarmes ved Udløbere
fra Golfstrømmen, ligesom ogsaa den atlantiske
Tidevandsbevægelse trænger herind; en stor
Tidevandsbølge gaar gennem Kanalen og Strædet
ved Calais ind i det sydlige Vesterhav og møder
her en anden stor Tidevandsbølge, der fra
Atlanterhavet gaar norden om Skotland og mod
S. ned gennem Vesterhavet. P. Gr. a. disse
oceaniske Indflydelser fryser Vesterhavet aldrig
til, selv om der kan dannes Is ved Kysterne.
Kattegat kan dog i haarde Vintre være ret
opfyldt af Is. Mellem Jylland og den
skandinaviske Halvøs sydlige Ende ligger de danske
Øer; 3 smalle Stræder, Lille Belt, Store Belt
og Sundet, fører her fra Kattegat ind i
Østersøen. Dette Indhav strækker sig først i
østlig, derpaa i nordnordøstlig Retning ind i
Fastlandet og gør Skandinavien til en Halvø;
under 60° n. Br. deler det sig i to Arme,
nemlig Bottniske Bugt, der strækker sig mod N.
mellem Skandinavien og Finland til hen imod
Polarkredsen, og Finske Bugt, der strækker sig
mod Ø. og bidrager til at give Finland
Karakter af en Halvø. Østersøen, der omfatter 415000
km2, er saa godt som overalt udpræget Fladsø;
kun enkelte Steder ligger Bunden dybere end
200 m. Da Østersøen kun ved smalle Stræder
staar i Forbindelse med Oceanet, sender
Golfstrømmen ingen Forgreninger derind, og
Tidevandsbevægelsen er yderst ringe. Vandets
Saltholdighed er langt mindre end i Oceanet og
aftager mod Ø. og N. (ved Korsør 1,9 %, i den
bottniske Bugt 1/2-1/4 %), hvilket beror paa de
mange vandrige Floder, der udmunder i dette
Indhav, samt paa den ringe Fordampning i det
fugtige og kølige Klima. - En stor Del af
Bottniske Bugt fryser til om Vinteren, og længere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
