Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eulers Formel alm. Navn for en Formel til Beregning af Søjler - Eulers Sætning (mat.): I konvekst Polyeder er Summen af Sidefladernes og Hjørnernes Antal 2 større end Antallet af Kanter - Eulogi (gr.), egl. smuk, velklingende Tale. I Liturgien bruges det om Velsignelsen - Eulysit, en til de krystallinske Skifre henregnet Bjergart - Eulytin (Vismutblende, Kiselvismut), et Mineral af Helvin-Gruppen - Eutnaios, Odysseus' »guddommelige Svinehyrde«, modtog gæstmild sin Herre - Elimenes, se Gedehamse. - Eumenes, - 1) E. fra Kardia i Thrakien, makedonisk Feltherre, ( -316 f. Kr.) - 2) E. II, Konge af Pergamon 197-159 f. Kr. - Eumenider, se Erinyer. - Eumenius, rom. Taler, (c.255-? e. Kr.) - Eumetri (gr.), rigtigt Maal, Forholdsmæssighed ; eumetrisk, med rigtigt Versemaal; maadeholden, forholdsmæssig. - Eumolpider, en højt anset Slægt i Eleusis og Athen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Inertimoment I og dens fri Længde l. Det er nu
ved Forsøg af Bauschinger, Tetmajer o. a.
konstateret, at den stemmer meget godt for lange
Søjler med frit drejelige Ender, saalænge
Fiberpaavirkningen ikke overskrider en vis Grænse
(Proportionalitetsgrænsen), og tillige er det ved
mere indgaaende teoretiske Undersøgelser
paavist, at de Tilnærmelser, hvorpaa Udledelsen af
Formlen beror, for lange og slanke Søjler ikke
medfører nogen Fejl af Bet. For saadanne
Søjler er Formlen derfor nu den hyppigst
anvendte ved Beregninger i Praksis, men indtil
for en 20-30 Aar siden foretrak man de fleste
Steder empiriske Formler (af Hodgkinson,
Navier, Gordon, Rankine o. a.) og saa med stor
Mistillid paa Eulerformlen.
A. O-d.
Eulers Sætning [’å^ylərs-] (mat.). Den under
dette Navn bekendte Sætning, som i øvrigt
allerede Descartes var i Besiddelse af, lyder
saaledes: I ethvert konvekst Polyeder er Summen
af Sidefladernes og Hjørnernes Antal 2 større
end Antallet af Kanter. Med nogle simple
Modifikationer gælder den for alle Polyedre.
Chr. C.
Eulogi [æ^u-] (gr.), egl. smuk, velklingende
Tale. I Liturgien bruges det om Velsignelsen;
saaledes ved Nadveren om de Ord, hvormed
Brødet og Vinen velsignedes (1. Kor. 10, 16,
Matth. 26, 26-27), og senere gik det over til
at betegne selve de indviede Elementer.
L. M.
Eulysit [æ^u-], en til de krystallinske Skifre
henregnet Bjergart, bestaar overvejende af et
Fayalitten nærstaaende Mineral af
Olivin-Gruppen sammen med Augit og Granat; den
optræder som smaa linseformede Partier i
Granulit i Omegnen af Tunaberg i Sverige.
(N. V. U.). O. B. B.
Eulytin [æ^u-] (Vismutblende,
Kiselvismut), et Mineral af Helvin-Gruppen,
bestaar af Vismutsilikat: 2Bi2O3.3SiO2,
krystalliserer regulært tetraedrisk, har en Haardhed af
4 1/2 og en Vægtfylde af 6,1. Glansen er
diamantagtig; der forekommer farveløse, graa, gullige
og brune Varieteter. E. forekommer ved
Schneeberg og Johanngeorgenstadt i Erzgebirge.
(N. V. U.). O. B. B.
Eumaios [æ^u-], Odysseus’ »guddommelige
Svinehyrde«, modtog gæstmild sin Herre, da
han ukendt landede paa Ithaka efter sin lange
Omflakken. E., som Odysseus siden aabenbarede,
hvem han var, stod ham trolig bi hele Tiden,
særlig under hans Kamp med Bejlerne. Efter
Sagnet var E. selv en Kongesøn, Søn af Ktesios,
Konge af Syros, og var af en foinikisk Slavinde
som Barn blevet ført om Bord paa et af hendes
Landsmænds Skibe, hvorpaa han af Foinikerne
var blevet solgt til Odysseus’ Fader Laertes.
V. S.
Eumenes [’æ^u-] se Gedehamse.
Eumenes [’æ^u-, græsk -’me-], 1) E. fra
Kardia i Thrakien, makedonisk Feltherre,
blev i en ung Alder Sekretær hos Filip af
Makedonien og beklædte med stor Dygtighed den
samme Stilling hos Alexander den Store. Efter
dennes Død gav Perdikkas E. Statholderskabet
over Kappadokien og Paflagonien, og da de
andre Statholdere rejste sig mod Perdikkas,
sejrede E. i et Slag 321 f. Kr. over Krateros,
der selv faldt. Men da Perdikkas s. A. blev
myrdet, maatte E. trække sig tilbage til
Kappadokien; Antigonos forfulgte ham ind i det indre
af Landet, besejrede ham i et blodigt Slag og
tvang ham til at indeslutte sig i
Klippefæstningen Nora. Efter Antipatros’ Død (319) undveg
han derfra, samlede en Hær, bekæmpede
Antigonos og blev af Rigsforstanderen Polysperkon
udnævnt til Strateg i Asien. Efter at have
vundet Argyraspiderne (s. d.) for sig nærmede
han sig Susa og Persepolis for at forsvare det
makedoniske Kongedømme mod Antigonos’
Forbundsfæller, Seleukos af Babylon og Peithon af
Medien. Længe modstod han den i Troppernes
Antal langt overlegne Antigonos; men de øvrige
Feltherrer og Satraper, som hadede den
græskfødte »Skriver«, stiftede en Sammensværgelse
mod ham, og da Argyraspiderne i Slaget ved
Gadamarta havde mistet deres Hustruer, Børn
og Ejendom, udleverede de E. til Antigonos,
som lod ham dræbe i Fængslet (316). Cornelius
Nepos og Plutarch har skrevet Biografier af E.
2) E. II, Konge af Pergamon, efterfulgte Aar
197 f. Kr. sin Fader Attalos I. Som
Forbundsfælle af Romerne i Krigen mod Antiochos den
Store fik han efter Sejren ved Magnesia (190)
største Delen af de Lande, som Antiochos havde
besat, og blev derved en af Asiens mægtigste
Konger. To Krige, med Kong Prusias af
Bithynien og med Farnakes, Konge i Pontos, fik ved
Romernes Hjælp et for E. heldigt Udfald.
Derpaa kom E. i Strid med Rhodierne, men
modarbejdedes nu af Romerne, der ikke gerne saa
ham blive for mægtig; dog vandt han igen
Senatets Gunst, da han ved et Besøg i Rom
172 afslørede den makedoniske Konge Perseus’
Planer; paa Tilbagerejsen gennem Grækenland
var han nær blevet snigmyrdet paa dennes
Anstiftelse. Da E. i den 3. makedoniske Krig (171
-168) havde indtaget en tvetydig Holdning, blev
han efter Krigen paa alle mulige Maader
krænket af Romerne, men hans Død (159)
forebyggede en aaben Krig. Da hans Søn var umyndig,
gik Riget over til hans Broder Attalos II. E.
beskyttede Kunst og Videnskab, grundlagde det
berømte pergamenske Bibliotek og fuldendte det
store Alter med Gigant-Frisen.
K. H.
Eumenider [æ^u-], se Erinyer.
Eumenius [æ^u-], rom. Taler, født af græsk
Familie c. 255 e. Kr. i det galliske
Augustodunum (Autun), Lærer og Sekretær hos
Constantius Chlorus, senere Lærer i Veltalenhed i sin
Fødeby. E. hører til de saakaldte latinske
Panegyrikere; af de fire ham tillagte Taler
handler een om Genoprettelsen af Skolerne i
Autun (297), de andre (297, 310, 311) er Lovtaler
over Constantius og hans Søn Constantinus; i
Stilen søger han ikke uden Held at ligne Cicero.
Udg af Bährens i Panegyrici veteres latini (1874,
1911). (Litt.: Brandt, »E. und die ihm
zugeschriebenen Reden« [1882]).
K. H.
Eumetri [æ^u-] (gr.), rigtigt Maal,
Forholdsmæssighed; eumetrisk, med rigtigt
Versemaal; maadeholden, forholdsmæssig.
Eumolpider [æ^u-], en højt anset Slægt i
Eleusis og Athen, der havde den Forret, at
Hierofanten, den fornemste af Præsterne i
Eleusis, toges af denne Slægt. E. betragtedes som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
