Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Estrup, dansk Slægt - Estrup, Hector Frederik Janson, dansk Historiker, (1794-1846) - Estrup, Jacob Brønnum Scavenius, dansk Politiker, (1825-1913)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Estrup, dansk Slægt, hvis Stamfader,
Christen E. (d. 1757), der først var Forpagter paa
Lindenborg, senere bosat i Nibe, blev Fader til
By- og Raadstueskriver i Helsingør, Etatsraad
Lauritz Christian E. (1753-1826) og til
Magister Peder E. (1756-1818), der med stor
Dygtighed beklædte Embedet som Rektor i
Randers, hvor han senere virkede som Sognepræst
og Provst. Sidstnævntes ældste Datter ægtede
Prof., Konferensraad L. Engelstoft, hans Sønner
var Borgemester i Odense, Konferensraad
Christian E. (1790-1868), der ikke efterlod
Sønner, Lægen Peder Jungersen E. (1791-
1830), som gik i russ. Tjeneste, men hvis
Efterkommere lever her i Landet, og Historikeren,
Etatsraad, Dr. phil. Hector Frederik
Janson E. (s. d.), der var Fader til
Statsmanden Jacob Brønnum Scavenius E.
(s. d.)- Denne blev bl. a. Fader til Kammerherre,
Hofjægermester Hector E. til Ormstrup og
Kongsdal (1860-1914) og til cand. theol. Jacob
E. til Skafføgaard (f. 1870). (Litt.: V. Bang,
»Tavle over J. B. S. E.’s Forfædre«).
P. B. G.
Estrup, Hector Frederik Janson,
dansk Historiker, f. 5. Jan. 1794 i Randers, hvor
hans Fader, den udmærkede Skolemand Peder
E., var Rektor, d. 29. Decbr 1846. Opvakt og
tidlig moden førtes han af sin Svoger, L.
Engelstoft, ind paa hist. Studier og disputerede
allerede 1817 for Doktorgraden; han tilbragte
derefter 3 Aar i Udlandet, snart fordybet i Arkiver
og Manuskriptsamlinger, snart nydende Naturen
og Folkelivet. 1822 blev han Lektor ved Sorø
Akademi, og fra 1830 havde han som Direktør
Ledelsen af hele denne Anstalt; Virksomheden
her tilfredsstillede ham dog ikke ret, og de
Planer, han havde til en Omdannelse af
Akademiet, mødte Modstand. Imidlertid var E. ved
1822 at ægte en Datter af Jac. Brønnum
Scavenius til Gjorslev (og efter hendes Død hendes
Søster 1833) blevet meget formuende; han købte
Herregaarden Kongsdal, og 1837 opgav han sit
Embede. Som Herremand viste han megen
Interesse for Bøndernes Vel og deltog ogsaa i
Datidens Politik, idet han var Stænderdeputeret
fra 1840. En tiltagende Brystsyge fik ham
imidlertid 1844 til at frasige sig dette Hverv og
medførte faa Aar efter hans Død. I sit første
Ægteskab blev han Fader til nedenn. J. B. S. E.
E.’s Forfatterskab er ikke stort i Omfang; hans
enkelte Afh. foranstaltede hans Enke optrykt i
hans »Saml. Skr« (3 Bd, 1851), og dertil kommer
hans fortrinlige Lærebog i Verdenshistorien
(1826). Som Historiker er E. grundig, om end
uden udpræget kritisk Skarpsindighed, klar,
men noget tør og fantasiløs; altid ivrig for
Sandhed og Ret var han tillige en varmtfølende
Patriot. Han søgte sine Emner baade fjern og nær,
fra Oldtiden og Nutiden, fra Udlandet og fra
Fædrelandets Historie; mest hjemme var han
dog i den danske Middelalder og har givet
vigtige Bidrag til Forstaaelse af denne Tidsalders
Klostervæsen og agrariske Forhold, bl. a. i
Skildringen af sin egen Gaards Historie
(»Tygestrup, som det var og som det er« [1838]). Den
borgerlige Godsejer vakte sine ny Standsfællers
Misfornøjelse ved i sit Skrift »De danske
Majorater, en historisk-politisk Betragtning« (1845)
at vise Fideikommisisers Skadelighed, medens
han dog paa andre Punkter ikke holdt sig
tilbage for at imødegaa Bøndernes Krav, naar de
efter hans Tanker gik Herremændene for nær.
Ædel og rettænkende viser E. sig i sine Skr
som i sit Liv.
Kr. E.
Estrup, Jacob Brønnum Scavenius,
dansk Politiker, ovenn.’s Søn, f. i Sorø 16. Apr.
1825, d. paa Skafføgaard 24. Decbr 1913. E. tog
Forsteksamen 1844 og 3 Aar efter
Landmaalereksamen. Ved Faderens Død 1846 overtog
han dennes Ejdom Kongsdal i Holbæk Amt,
og senere erhvervede han desuden Skafføgaard i
Randers Amt. Her valgte han at bo, og kom
derved trods sin sjællandske Fødsel, til at føle sig
og betragtes som Jyde. Begge E.’s Forældre var døde
af Brystsyge, og denne Sygdom truede ogsaa
hans Liv. Hele Ungdommen igennem var
han meget svag, og kun ved gentagne Rejser til
Syden og ved en gennemført Regelmæssighed og
Forsigtighed i Livsførelse, sam han bestandig
siden bibeholdt, lykkedes det ham at byde
Sygdommen Trods. E. var i øvrigt en ivrig og
virksom Landmand og fik af sine Standsfæller
betroet forsk. Tillidsposter, ogsaa af ikke politisk
Natur; bl a. valgtes han 1856 til Medlem af
Randers Amtsraad.
Snart skulde dog det politiske Liv lægge
Beslag paa ham. Ved Opløsningsvalget 1. Decbr
1854 valgtes han til Folketingsmand for
Randers-Kredsen. Han valgtes som Modstander af
Ministeriet Ørsted og var Medlem af det 25
Mands Udvalg, Tinget nedsatte for at modtage
de afgaaede Ministres Forklaringer ang. de uden
Bevilling afholdte Rustningsudgifter. Han
stillede her sammen med 6 andre Medlemmer et
Forslag om, at Erstatningsansvar kun skulde
gøres gældende for dem af disse Udgifter, som
var afholdte paa Trods af Tingets ligefremme
Nægtelse; men da hans Forslag forkastedes,
stemte ogsaa han for Udvalgets Hovedforslag
om Rigsretsaktionen. Allerede ved det næste
Valg Sommeren 1855 undlod E. imidlertid,
rimeligvis af Helbredshensyn, at søge Genvalg, og
han stod nu uden for det politiske Liv, indtil
han 14. Apr. 1864 indvalgtes i Rigsraadets
Landsting for den Kreds, i hvilken han boede.
I dette og i den reviderede Grundlovs Landsting
havde han indtil 1898 uafbrudt Sæde som valgt
Medlem for den Kreds, i hvilken han havde
Bopæl. I E.’s første Landstingsaar var det
Grundlovskampen, som i den indre Politik næsten
udelukkende lagde Beslag paa
 |
| J. B. S. Estrup. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
