Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3) Robert Devereux, 3. Jarl af E., (1591-1646) - Essexit, en Dybbjergart, der i Udseende, Mineralbestand og kem. Sammensætning nærmest ligner Gabbro - Essing er en stærk Træliste, som anbringes paa den øverste Kant af et Fartøjs Sider - Essipov, Annette, russ. Pianistinde, (1851- ) - Esslingen, By i Kongeriget Württemberg, i en smuk og frugtbar Egn ved Neckar, 14 km SØ. f. Stuttgart - Essonit, d. s. s. Kanelsten, se Granat. - Essonne, en 90 km lang Flod i det nordvestlige Frankrig, Biflod til Seines venstre Bred - Essonnes, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Oise, ved Essonne, 2 km SV. f. Corbeil - Essæer eller Essener, Navnet paa et religiøst Samfund inden for Jødedommen paa Kristi Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
of the earls of E. [2 Bd, London 1852); Abbot,
Bacon and E. [1877]).
M. M.
Essexit er Betegnelse for en Dybbjergart,
der i Udseende, Mineralbestand og kem.
Sammensætning nærmest ligner Gabbro, men
indeholder noget større Mængder af Alkalier,
hvorfor ogsaa Nefelin ell. beslægtede Mineraler ofte
indgaar som Bestanddel i E. Den forekommer
oftest i Forbindelse med Nefelinsyenit, saaledes
f. Eks. i Julianehaab Distrikt, ved
Kristianiafjorden o. m. a. St.
O. B. B.
Essing er en stærk Træliste, som anbringes
paa den øverste Kant af et Fartøjs Sider og
tjener til Afstivning af Fartøjet og til Befæstelse
for Overenden af Spanterne. I E. paa
Rofartøjer findes Beslag til Anbringelse af
Aaregaflerne, ell. ogsaa anbringes der uden paa E. en
Planke, Skvætbordet, med Udskæringer,
Aaregange, til Leje for Aarerne. I større
Skibe benævnes den til E. svarende Del for
Lønningen ell. Rælingen.
H. P. C.
Essipov [je’sjipåf], Annette, russ.
Pianistinde, f. 1. Febr 1851 i Petrograd, Elev af
Leschetitzki (Prof. ved Konservatoriet i
Petrograd, senere i Wien), med hvem hun 1880
indgik Ægteskab, optraadte først i sit
Fædreland, senere i Paris, 1876 i Amerika, har ogsaa
gentagne Gange (1881, 1882 og 1892) gæstet de
nordiske Riger.
S. L.
Esslingen [’æsleŋən], By i Kongeriget
Württemberg, i en smuk og frugtbar Egn ved Neckar,
234 m o. H., ved Jernbanen Stuttgart-Ulm,
14 km SØ. f. Stuttgart. (1910) 32364 mest luth.
Indb. E. er endnu til Dels omgivet af
middelalderlige Mure og Taarne, men har 13
Forstæder. I den indre By ligger et gl. Raadhus
(fra 1430), et nyt Raadhus og 3 smukke Kirker.
E. er en betydelig Industriplads; her findes
Württembergs største Maskinfabrik, vigtige
Jernbaneværksteder, Uld- og Bomuldsspinderier,
Klædevæverier og Handskefabrikker og en stor
litografisk Anstalt. I Omegnen drives Vin- og
Frugtavl, og E. har en betydelig Tilvirkning af
mousserende Vine. - E. fik Stadrettigheder
886, voksede hurtigt og blev en fri Rigsstad
1209. Kejser Frederik II lod den omgive
med Mure 1215. Reformationen indførtes i E.
1531. E. havde allerede 1473 maattet stille sig
under Württembergs Beskyttelse, men blev dog
først 1802 indlemmet i Württemberg. 22. Juli
1796 blev Franskmændene under Moreau slaaet
ved E. af Østerrigerne (se Aspern og E.).
G. Ht.
Essonit, d. s. s. Kanelsten, se Granat.
Essonne [æ’sån], en 90 km lang Flod i det
nordvestlige Frankrig, Biflod til Seines venstre
Bred, opstaar paa Orléans-Plateauet i Dept
Loiret ved Foreningen af Oeuf og Rimarde,
løber i nordlig Hovedretning forbi Essonnes og
udmunder i Seine ved Corbeil. Den har en
meget ensartet Vandmængde og benyttes stærkt af
industrielle Anlæg.
G. Ht.
Essonnes [æ’sån], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Seine-Oise, Arrond. Corbeil, ved
Essonne og ved Lyonbanen, 2 km SV. f.
Corbeil, hvortil E. i Virkeligheden er en Forstad.
(1911) 9348 Indb. E. har en meget betydelig
Papirfabrik, den største i Frankrig, store
Jernbaneværksteder og en vigtig Flodhavn. Der
findes i E. en smuk Kirke fra 12.-13.
Aarhundrede.
G. Ht.
Essæer eller Essener er Navnet paa
et religiøst Samfund inden for Jødedommen paa
Kristi Tid; Hovedkilderne til vor Viden derom
er de jød. Forf. Filon (Quod omnis probus liber
75-91 og et i Eusebios’ Præp. evang. VIII 11
bevaret Fragment af Apologia pro Judæis) og
Josefos (Bell. II 119-61 og Ant. XVIII 18-22);
desuden omtales Sekten af Plinius (Nat. Hist.
V 1) og fl. Kirkefædre (Hippolyt, Epifanios).
Forsk. Forsøg paa at godtgøre Uægtheden af
de jød. Essæerberetninger tør sikkert betragtes
som forfejlede, men derimod maa man regne
med, at det Billede, som de giver, kan være
noget fortegnet; thi baade Filon og Josefos
tilsigter med deres Skildringer at fremstille
Jødefolket for den gr.-rom. Verden i et saa
tiltalende Lys som muligt. Josefos omtaler for
første Gang en Essæer under Makkabæeren
Jonatan (161-43 f. Kr.); hvis man tør bygge noget
derpaa, skulde altsaa Sekten have eksisteret
allerede ved Midten af 2. Aarh. f. Kr.; Filon
anslaar ved vor Tidsregnings Beg. Antallet til c.
4000, hvilken Anskuelse ogsaa findes hos Josefos;
men alligevel har dette Tal næppe nogen
synderlig hist. Værdi. Om E.’s Opholdssted havde
Plinius hørt, at de boede i Egnene omkr. det
døde Hav (Engedi), Filon mente, at de
fortrinsvis boede i Landsbyerne, medens Josefos vel
giver den relativt rigtigste Fremstilling, naar
han meddeler, at de fandtes rundt omkr. i alle
Palæstinas Byer; i nært Slægtskabsforhold til
dem stod desuden efter al Sandsynlighed de
ægypt. Therapeuter, som kun kendes fra et
enkelt Skrift af Filon, og de senere Sekter, som
Kirkefædrene skildrer under Navnene
Elchasæere, Nasaræere og Ebjonæere; endnu paa
Epifanios’ Tid (c. 350 e. Kr.) eksisterede
Levninger deraf, de saakaldte Sampsæere, og den
pseudoklementinske Litt. (gnostisk jødekristlige
Skr fra 2. og 3. Aarh.) indeholder sikkert ogsaa
en betydelig essæisk Islæt. Ejendommelig for
E.-Samfundet var dets Organisation som en Art
Frimurerorden; man fik kun Adgang gennem en
højtidelig Optagelse, forud for denne gik en
3-aarig Prøvetid, i hvilken det undersøgtes, om
den Paagældende var skikket til at følge Sektens
Levevis og værdig til at blive delagtig i dens
Goder, og ved selve Indlemmelsen maatte han
afgive et højtideligt Løfte (egl. Ed var forbudt)
om ikke at røbe Samfundets Hemmeligheder til
Udenforstaaende og bestandig at overlevere dem
i uforvansket Skikkelse til senere tilkommende
Ordensbrødre. Efter det Tidsrum, i hvilket de
enkelte Medlemmer havde staaet inden for
Samfundet, faldt de i forsk. Klasser; af Josefos’
Meddelelse herom faar man i Reglen ud, at der
var 4 saadanne i alt, Novicerne iberegnede;
men snarere er der skelnet mellem 4 Grader af
virkelige E., hvortil saa kommer 3
Novicegrader, altsaa i alt 7; Klasseinddelingen
medførte Ophævelse af tidligere Standsforskelle,
hvorfor Slaveriet blev forkastet. Samfundet
havde særegne hellige Skr, om hvis Indhold vi kun
kan gøre os Formodninger; det synes, som om
det fortrinsvis har været Englenavne,
Besværgelser og magiske Formularer, hvormed man bl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
