Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erosion kaldes i Geologien den nedbrydende Virksomhed, som Vand og Vind udøver paa Jordens Overflade - Erotema (gr., Ft.: Erotemata), Spørgsmaal - Eroter, se Eros. - Erotia, oldgr. Fest til Ære for Eros, højtideligholdtes af Indb. i Thespiai - Erotik (gr.) betegner dels Elskov (erotisk Kærlighed, Eros), dels Læren om »Kunsten at elske« - Erotika (gr.), bibliografisk Navn paa de Samlinger af obscøne og letfærdige litterære Frembringelser - Erotiker (gr.), Forf. af erotiske Skrifter - erotisk (gr., af Eros), Betegnelse for alt, hvad der forholder sig til e. - Erotomani (gr.), Kærlighedsrasen, hensynsløst fremviste sygelige Forøgelse af Kønsdriften - Erp, nord. Sagnhelt, Halvbroder til Sørle og Hamder - Erpenius, Thomas, højt fortjent holl. Orientalist (1584-1624) - Erquy, lille By i det nordvestlige Frankrig, Dept Cotes-du-Nord (Bretagne), ved St-Brieuc-Bugten, 26 km ØNØ. f. St Brieuc - Err, Bjerggruppe, hørende til de rhætiske Alper i det schweiziske Kanton Graubünden mellem Øvre-Engadin og Oberhalbstein-Dalen - Errante, Vincenzo, ital. Digter, (1813-1891) - errare humanum est (lat.), at fejle er menneskeligt. - errata, se erratum. - erratiske Blokke (Vandreblokke, Flytblokke) kaldes løst liggende Sten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stød og ved katarralske Tilstande. Ved den
hæmorragiske E. kommer det til smaa Blødninger,
f. Eks. i den kroniske Mavekatarr.
E. A. T.
Erotema (gr., Ft.: Erotémata),
Spørgsmaal. Erotematik, den Kunst gennem
Spørgsmaal at bringe Tilhørere ell. Elever til
selv at udvikle Begreber og klare et forelagt
Problem, den med Forkærlighed af Sokrates
benyttede Metode.
K. H.
Eroter, se Eros.
Erotia, oldgr. Fest til Ære for Eros,
højtideligholdtes af Indb. i Thespiai i Boiotien
hvert 5. Aar med musiske og gymniske
Væddekampe. Efter Indskrifterne højtideligholdtes E.
endnu langt hen i Kejsertiden. E. kaldes ogsaa
Erotidia.
V. S.
Erotik (gr.) betegner dels Elskov (erotisk
Kærlighed, Eros), dels Læren om »Kunsten at
elske«, dels erotisk Poesi, særlig den lyriske
Kærlighedsdigtning.
Cl. W.
Erotika (gr.), bibliografisk Navn paa de
Samlinger af obscøne og letfærdige litterære
Frembringelser, som i 18. Aarh. fremkom i
Mængde, særlig i Frankrig. (Litt.: J. Gay,
Bibliographie des ouvrages relatifs à l’amour,
Bd 1-4 [Paris 1894-1900]; H. Hayn og A.
N. Gotendorf, Biblioteca Germanorum
erotica et curiosa, Bd 1-8 [München 1912-14]).
C. S. P.
Erotiker (gr.), Forf. af erotiske Skrifter; i
den gr. Litt. særlig Forfatterne af Noveller og
Romaner, i hvilke Elskovsforhold spiller en
større Rolle, som i de »milesiske Eventyr«, der
tillægges Aristides fra Milet. Grundlaget for
den saakaldte gr. Roman (λογος ερωτικος) var
de fra gl. Tid yndede Fortællinger om
eventyrlige, fantastisk udsmykkede Rejser (som
Odysseus’ Farter, Argonauternes Eventyr,
Sagnene om Hyperboræerne), hvortil i den
alexandrinske Tid kom fantastiske Fortællinger om
Alexander den Store’s Erobringstog og
underfulde Beretninger om Rejser i fremmede Lande.
Sammenvævede med Elskovseventyr blev
saadanne Fortællinger til den gr. Roman, af
hvilken der haves flere; en af de ældste er Antonios
Diogenes’ »Fire og tyve Bøger om Underne
hinsides Thule« (tilbage kun i Udtog), der dog
nærmest hører til de fantastiske
Rejsebeskrivelser. Den saakaldte »anden gr. Sofistik« ɔ:
den genoplivede retoriske Kunst i den romerske
Kejsertid ydede ikke lidt i den angivne Retning.
»Romanerne« er næsten alle støbte i samme
Form: et Par finder hinanden og skilles, Brud
og Brudgom drives vidt omkr. og oplever
eventyrlige Skæbner, indtil de atter finder hinanden;
saaledes er Fablen hos Jamblichus (Babyloniaca),
Xenofon fra Efesos, Heliodor (æthiopiske
Historier, der staar højt ved sædelig Adel og
Formens Klarhed og Ynde), Achilleus Tatius og
Chariton fra Afrodisias. Kun Forf. af
Hyrderomanen »Dafnis og Chloe« (Longos?) er slaaet
ind paa en mere selvstændig Vej. Forfatterne
søger nærmest at vise deres Kunst i Skildring,
Tale, Monologer og Breve; de jager efter
sindrige Antiteser og bevæger sig meget i Fraser,
men der findes glimrende Naturskildringer, og
det sentimentale Element, der staar i saa
ejendommelig Modsætning til den klassiske Naivitet,
bringer dem nærmere til moderne Føle- og
Anskuelsesmaade. Den bedste og fuldstændigste
Udgave af disse Forf. er Hercher, Scriptores
erotici græci (2. Udg., Leipzig 1858-59). (Litt.:
Rohde, »Der griech. Roman und seine
Vorläufer« [Leipzig 1876]).
Cl. W.
erotisk (gr., af Eros), Betegnelse for alt,
hvad der forholder sig til e. Kærlighed. E.
Poesi er altsaa Kærlighedsdigtning, særlig den
lyriske Kærlighedssang.
Cl. W.
Erotomani (gr.), Kærlighedsrasen benyttes
(særlig om kvindelige Patienter) om den i visse
Sindssygdomsformer stundom optrædende,
ganske hensynsløst fremviste sygelige Forøgelse af
Kønsdriften.
Lp. M.
Erp, nord. Sagnhelt, Halvbroder til Sørle
og Hamder, der hævnede Svanhild’s Død; dræbt
af disse; se Jarmunrik.
A. O.
Erpenius [ær’pe.nius], Thomas, højt
fortjent holl. Orientalist (1584-1624), kastede sig
i en ung Alder over Studiet af orientalske Sprog.
Efter ret vidtstrakte Rejser, hvor han navnlig
traadte i Berøring med den berømte fr. Lærde
Casaubon, blev han Prof. i orientalske Sprog
i Leyden. Han fremmede det orientalske
Studium, dels ved Oprettelsen af Bogtrykkerier
med østerlandske Typer, dels ved sine Værker,
bl. hvilke maa nævnes hans Udgave af El-Macin’s
Historia saracenica og hans Grammatica arabica
(Leyden 1613). Denne sidste, der ofte senere
blev udgivet paa ny, bl. a. af E.’s Elev Golius,
den vigtigste Bærer af det orientalske Studium i
17. Aarh., var i lang Tid det hyppigst anvendte
Værk ved Beskæftigelsen med arabisk Sprog og
Litt.
J. Ø.
Erquy [ær’ki], lille By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Côtes-du-Nord (Bretagne), ved
St-Brieuc-Bugten, 26 km ØNØ. f. St Brieuc, har
c. 3000 Indb., Fiskeri og Søbade. 2 1/2 km NV. f.
E. ligger Forbjerget Cap d’E. (68 m højt), som
bærer en Signalstation.
G. Ht.
Err, Bjerggruppe, hørende til de rhætiske
Alper i det schweiziske Kanton Graubünden
mellem Øvre-Engadin og Oberhalbstein-Dalen.
De to højeste Toppe er Piz d’E. (3395 m) og
Piz dellas Calderas (3393 m), begge bærende
store Gletschere. Bestigningen af Piz d’E. er
langvarig, men ikke meget vanskelig.
G. Ht.
Errante, Vincenzo, ital. Digter, f. 16.
Juli 1813 i Palermo, d. i Rom 1891. De politiske
Bevægelser, hvori han som saa mange andre
talentfulde Italienere tog ivrig Del, gav
Anledning til, at han maatte tilbringe lang Tid i
Landflygtighed; men under de forandrede Forhold
kom han atter tilbage, blev Senator og fik en
fremragende Stilling i Statsraadet. Foruden et
hist. Værk, Storia dell’ impero Osmano da
Osman alla pace di Carlowitz (2 Bd, 1882 ff.), har
han forfattet et Bind Tragedie e liriche (2 Bd.
1874), Tragedierne La San-Felice og Solimano il
Grande samt Digtningerne L’ideale, La libertà
og La convalescenza.
(E. G.). E. M-r.
errare humanum est (lat.), at fejle er
menneskeligt.
errata, se erratum.
erratiske Blokke (Vandreblokke,
Flytblokke) kaldes løst liggende Sten, der af
Gletschere ell. svømmende Isbjerge og Drivis er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
