Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erklæringsteori bruges i retsvidenskabelig Sprogbrug som Modsætning til Villiesteori - Erkrath, Fabrikflække i Preussen, Rhin-Prov., ligger 10 km Ø. f. Dusseldorf - Erlach (fr. Cerlier), By i Schweiz, Kanton Bern, ligger mellem Foden af Bjerget Jolimont og den sydlige Ende af Bieler-Søen - Erlach, en gl bernsk Adelsslægt, hvis Stammeborg laa ved Bieler-Søen - 1) Ulrich v. E. kommanderede efter Fortællingen Schweizerne i Slaget ved Dornhuhl 1298. - 2) Rudolf v. E. deltog efter en usikker Beretning i den store Sejr ved Laupen over den burgundiske Adel 1339 - 3) Hans Ludvig v. E. (1595-1650) - 4) Hieronymus v. E. (1667-1748), General - 5) Karl Ludwig v. E. (1746-98) - Erland, norsk Erlend (og nu Ellend), nord. Mandsnavn. - Erland Erlandsen, udvalgt Ærkebiskop i Lund, ( -1276) - Erlandsen, Alfred Wilhelm Erland, dansk Læge, (1878- ) - Erlandsen, Jakob, se Jakob Erlandsøn. - Erlangen. By i Kongeriget Bayern, Regeringsdistrikt Mellemfranken, 17 km NV. f. Nürnberg ved Regnitz og ved Ludwigs-Kanalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fandt den gennemført i den klassiske rom. Ret.
Paa dens Standpunkt staar vel endnu de fleste
europ. Lande, deriblandt Frankrig, Tyskland og
endelig Schweiz, hvis Regler dog nærmer sig
til en E.
Den Ubillighed, som Teorien kan medføre,
hvor Løftemodtageren skuffes, søger man i nyere
Tid at imødegaa ved at give ham Krav paa
Erstatning for det Tab, han har lidt ved at
stole paa Kontrakten (saaledes den tyske
Lovbog). Hovedindvendingen mod Teorien er, at
den bringer Usikkerhed ind i Samhandelen.
Retsregler, der stemmer med E. ell.
Tillidsteorien, er gældende i Skandinavien, i Østerrig
og vistnok i England. Dansk Rets Stilling har
længe staaet fast i Kraft af talrige Domme. Nu
maa den siges at have faaet Lovens Sanktion
i L. om Aftaler m. m. 8. Maj 1917 § 32.
Efter dette Lovbud er man dog ikke bundet
ved en Erklæring, som er blevet forvansket ved
Fejl fra Telegrafvæsenets Side ell. ved, at et
Bud, der bringer mundtlig Besked, gengiver
den urigtigt. Disse Regler stemmer sikkert med
den alm. Retsbevidsthed her i Landet for alm.
formueretlige Retshandlers Vedk. Men ved
Retshandler, der er uden Bet. for Omsætningen, som
Gaver, er der sikkert Grund til at anvende en
Villiesteori (ligesom ved Testamenter); dette har
man heller ikke villet udelukke ved den nævnte
Lovbestemmelse.
Loven om Aftaler er udarbejdet af en
skandinavisk Kommission, og dennes Forslag er ogsaa
vedtaget i Sverige, »lag om avtal« (11. Juni
1915), hvis Regler paa dette Punkt stemmer
med vore. I Norge gælder der ogsaa en E. i
Kraft af Domstolenes Praksis. (Litt.: Jul.
Lassen, »Vilje og Erklæring ved Afgivelse af
formueretlige Tilsagn« [Kbhvn 1905]).
Henry Ussing.
Erkrath [’ærkra.t], Fabrikflække i Preussen,
Rhin-Prov., ligger 10 km Ø. f. Düsseldorf ved
Banen fra Düsseldorf til Elberfeld. (1910) 6402
Indb. E. har Skiferbrud, Jernværker o. fl.
Fabrikker.
G. Ht.
Erlach [’ærlaκ] (fr. Cerlier), By i Schweiz,
Kanton Bern, ligger c. 450 m o. H. mellem
Foden af Bjerget Jolimont og den sydlige Ende
af Bieler-Søen. (1910) 886 luth. og tysktalende
Indb., der beskæftiger sig med Urfabrikation og
Vinavl. Den smukke gammeldags By er meget
besøgt af Turister.
G. Ht.
Erlach [’ærlaκ], en gl bernsk Adelsslægt,
hvis Stammeborg laa ved Bieler-Søen. Fra 1250
bosatte Familien sig i Bern, hvor den indtog en
betydelig Stilling. 1) Ulrich v. E.
kommanderede efter Fortællingen Schweizerne i Slaget
ved Dornhühl 1298. 2) Hans Søn Rudolf v.
E. deltog efter en usikker Beretning i den store
Sejr ved Laupen over den burgundiske Adel
1339. 3) Hans Ludvig v. E. (1595-1650)
traadte i Tjeneste hos Christian af Anhalt og
blev med ham fanget i Slaget paa det hvide
Bjerg 1620. Efter at være løskøbt, gjorde han
Krigstog i Ungarn, Tyskland og Flandern og
traadte 1623 i Gustaf Adolf’s Tjeneste. Han
kæmpede i Lifland og Lithauen, men vendte
1626 tilbage til Bern, hvor han beklædte høje
Stillinger. 1637 blev han som General under
Bernhard af Sachsen-Weimar Guvernør i
Breisach, som han efter Bernhard’s Død overgav til
Frankrig. 20. Aug. 1648 bidrog han væsentlig
til Condé’s Sejr ved Lens. (Litt.:
Gonzenbach, »Der General H. L. v. E.« [3 Bd, Bern
1880-82]). 4) Hieronymus v. E. (1667-
1748), General, var først i fr., siden i østerrigsk
Tjeneste og deltog i Eugen’s Felttog. 1715
vendte han tilbage til Bern, hvor han blev
Schultheiss. 5) Karl Ludwig v. E. (1746-
98) var først i fr. Tjeneste, men stod 1798 i
Spidsen for de bernske Tropper og blev ved
Bern’s Indtagelse af Franskmændene 5. Marts
1798 myrdet af sine egne Landsmænd, der
mistænkte ham for Forræderi.
Erland, norsk Erlend (og nu Ellend),
nord. Mandsnavn.
Erland Erlandsøn, udvalgt Ærkebiskop i
Lund, d. 1276, var først Archidiakon under sin
Broder Ærkebiskop Jakob, men skilte sig fra
ham, da han kom i Strid med Kronen, og blev
bandlyst af den pavelige Legat Guido (1267);
efter Jakob’s Død (1274) blev han ved Erik
Klipping’s Indflydelse valgt til hans Efterfølger,
men døde, inden han havde faaet pavelig
Stadfæstelse.
H. O.
Erlandsen, Alfred Wilhelm Erland,
dansk Læge, f. 11. Aug. 1878 i Kbhvn, blev
Student 1895, cand. med. 1902. Han tjenstgjorde
som Kandidat ved Blegdamshospitalet, Skt
Johannes Stiftelse og ved Frederiks Hospital
samt var Assistent ved det farmakologiske
Institut. Han blev Dr. med. 1906 med en Afh.
om Hjertets Fosfatider og derefter Reservelæge
ved Frederiks Hospital 1907-10. Han foretog
to Udenlandsrejser og studerede fysiol. Kemi i
Lund 1909 og Hygiejne i Tyskland og England
1910-11. Hjemkommen udnævntes han til
Docent i Hygiejne og Bestyrer af Universitetets
hygiejniske Institut 1911 og 1914 til Prof. i
dette Fag, i hvilket han er Konsulent for
Sundhedsstyrelsen.
J. S. J.
Erlandsøn, Jakob, se Jakob Erlandsøn.
Erlangen [’ærlaηən], By i Kongeriget Bayern,
Regeringsdistrikt Mellemfranken, 17 km NV. f.
Nürnberg ved Regnitz og ved Ludwigs-Kanalen,
er Knudepunkt paa Jernbanen
München-Bamberg. (1910) 24877 Indb., mest lutherske. E.
bestaar af en gl og en ny Bydel (Altstadt og
Neustadt). Ved det store Torv, Marktplatz,
ligger Raadhuset og Markgreverne af Bayreuths
tidligere Slot, der nu anvendes som
Universitetsbygning. Universitetet er grundet 1743 af
Markgreve Frederik; det omfatter 4 Fakulteter (teol.,
jur., med., filos.) og har 84 Prof. og Docenter og
(1913) 1360 Studenter. Universitetsbiblioteket
rummer 254000 Bd foruden over 300000
Dissertationer og 2300 Haandskrifter. Til Universitetet
er knyttet fl. naturvidenskabelige og medicinske
Laboratorier samt en bot. Have. E. har 6
protestantiske og en kat. Kirke. Der drives i E.
nogen Tekstilindustri samt Fabrikation af Glas,
Spejle, Papir og Handsker; særlig kendt er E.
for sine Ølbryggerier. - E. fik Stadrettigheder
1398. Reformationen indførtes 1526. E. led
meget under Religionskrigene, men dens
industrielle Udvikling fremmedes betydeligt ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
