Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik, sv. Hertug, (o.1282-1318), Søn af Kong Magnus Ladelaas og Helvig af Holsten - Erik XIV (1533-77), sv. Konge (1560-68), Søn af Gustaf I og dennes første Hustru, Katarina af Sachsen-Lauenburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
laa samlet i Vestsverige. Da han derhos havde
til Len Dele af Norge og det danske
Nørrehalland, syntes han at have Udsigt til at danne
en stor skandinavisk Magt: han var gennem sin
Hustru Arving til Norge, og ogsaa de dynastiske
Forhold i Sverige og Danmark syntes at være
gunstige for E.’s Ærgerrighed. Da fik hans
Storhed en brat Ende. Ved en festlig
Sammenkomst med deres Broder, Kongen, blev E. og
Valdemar overfaldne og fængslede af denne
Natten til den 11. Decbr 1317, i Nyköping. Baade
E. og Valdemar omkom i Fængslet Sommeren
1318, vistnok i Juli; deres Dødsmaade er
ubekendt. E.’s Slægtgren besteg Sveriges og Norges
Trone med Sønnen Magnus. E. er den saakaldte
Erikskrønikes erklærede Helt.
(A. S.). A. M. D.
Erik XIV (1533-77), sv. Konge (1560-68),
Søn af Gustaf I og dennes første Hustru,
Katarina af Sachsen-Lauenburg, Søster til Christian
III’s Dronning, Dorothea. E., der som alle
Gustaf I’s Børn var smuk og elegant af Skikkelse, havde
nydt den bedste Opdragelse, Tiden kunde byde, og
erhvervede gode Kundskaber i Sprog, særlig Latin,
Matematik og Historie; han skrev godt for sig, og som
Faderen var han særdeles musikalsk, sang
og spillede paa Lut; nogle Tegninger,
bevarede fra hans Haand, og hans Udsmykning
af Kalmar Slot viser, at han besad kunstnerisk
Talent og Smag. Særlig Forkærlighed nærede
han for den astrologiske Videnskab. E. viste
sig tidlig at være en meget lidenskabelig og
ærgerrig Natur, dertil grusom, vellystig og
mistænksom i en Grad, der antydede en spirende
Sindssyge, Anlæg, han maaske havde taget i
Arv efter Faderen; et melankolsk Sind var vist
en Arv fra Moderen. Med Ængstelse saa
Gustaf I Sønnens »omåtliga affekt«, og Forholdet
mellem dem var meget spændt; gensidig
udspejdede de hinanden. Moderen døde, medens
han endnu var spæd, og Margarete Lejonhufvud
nærede ingen venlige Følelser over for ham, der
stod hendes egen Søn, Johan, i Vejen for
Tronen. 1557 havde han faaet Kalmar og
Kronoberg m. m. til Len og holdt Hof paa Kalmar
Slot, hvor Jöran Person kom til ham og lagde
Grunden til sin skæbnesvangre Indflydelse over
ham. 29. Septbr 1560 besteg E. Tronen som
Overhoved for et ungt og ubefæstet Dynasti, der
truedes af indre Fjender (Højadelen, den
mægtige Mødreneslægt) ikke mindre end af ydre
(Danmark). I sine første Regeringsaar styrede
E. med en Dygtighed, der vidner om, at han
ikke savnede Herskerevner og politisk Blik.
Saaledes ser han Faren for Rigets Enhed i
Faderens Uddeling af Hertugdømmer til sine yngre
Sønner for at forsørge dem. Paa Rigsdagen i
Arboga 1561 faar han derfor foretaget saadanne
Forandringer i Gustaf I’s Testamente, at
Brødrenes Stilling som uafhængige Fyrster
forandres til alm. Lensmænds. Samtidig oprettedes
et »Kgl. Nævn«, der rejste rundt i Provinserne,
og hvis Domme kun kunde appelleres til
Kongen. Desuden søgte E. en vis, bred Støtte for
sin Magt i Bønderne, som repræsenteredes stærkt
paa Rigsdagene. Mindre betyder det paa den
anden Side, at E. ved sin Kroning hædrer en
Del af Adelen med Greve- og Friherretitler;
kun med Grevetitlen forbandtes mindre
Forleninger. Titelvæsenet var beregnet paa at
omgive Hoffet med Glans ell. maaske snarere paa
at forsone Adelen med Angrebene paa dens
Rettigheder. I sin Udenrigspolitik viser
E.’s dog ikke fastlagte Planer et Tilløb henimod
Sveriges Stormagtspolitik i de flg. Aarh. Den
tyske Ordens Lande, til hvilke hørte største
Delen af Livland, Estland og Kurland, var (siden
1525) i Opløsning. E. angreb dem derfor og
erobrede Estland og lagde derved Grundlaget
for den sv. Østersømagt (1561). Med Danmark
førte Striden om Rigsvaabenet og E.’s Forbud
mod, at danske og lybske Skibe sejlede paa de
russ. Havne i Ingermanland, til Syvaarskrigen.
Militære Egenskaber viste E. sig ikke i
Besiddelse af; visse organisatoriske Evner manglede
han ikke, men i høj Grad strategiske. De faa
Gange, han personlig tog Del i Krigen, for han
desuden frem med umenneskelig Grusomhed, og
i talrige Instruktioner til Hærførerne
indskærper han dem at »brænde, skænde, plyndre og
slaa ihjel«. 1567 oprandt E.’s »ulykkeligste Aar«,
som han selv siger i sin Dagbog. Erobringen
af Estland havde krydset Broderen Johan’s
Planer, idet denne havde haabet at udvide sit
Hertugdømme (det sydlige Finland) med det
samme Land. Johan søgte Støtte i Polen, bl. a.
ved Giftermaal med Katharina Jagellonica. Heri
sporede E. Forræderi; han fik Rigsdagen til at
dømme Johan til Døden; en Hær sendtes til
Finland, og Hertugen maatte overgive sig;
Dødsdommen udførtes ikke, men han blev holdt
fangen paa Gripsholm. E.’s Mistænksomhed voksede
ved denne Begivenhed i uhyggelig Grad; overalt
sporede han Forræderi, og det kgl. Nævn, hvis
Formand Jöran Person var, gjorde sig til
Redskab for Kongens Hævnsyge. Bl. de
anklagede og fængslede Højadelige var Medlemmer
af Stureslægten, bl. a. Svante Sture og hans to
Sønner, Nils og Erik, alle fuldkomne kongetro.
I Stjernerne havde E. troet at læse, at en
lyshaaret Mand skulde styrte ham fra Tronen (Nils
Sture ell. Broderen Johan). Under et Anfald af
Frygt og Raseri styrtede E. (24. Maj 1567) ind
i Nils’ Fængsel paa Upsala Slot, gennemborede
hans Arm med sin Daggert og stødte en
Partisan i hans Bryst. Medens han derefter sanseløs
styrtede til Skovs i fl. Dage, lod han sine
Drabanter myrde Nils’ Fader og Broder
(Sture-Mordene). Resten af Aaret var Kongen ikke ved
Fornuft, og Regeringen førtes af nogle
Raadsherrer. E. viste stor Anger over sin Handling:
han søgte Forsoning med Sture-Slægten, lod
 |
| Erik XIV. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
