Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - eretriske Skole kaldtes den af Faidon i Elis grundede filos. Skole - Ereuthofobi, d. s. s. Erythrofobi. - Erfaring. Oplevelser, der for Bevidstheden staar som Erfaringer, bringer Besked - Erfaringsvidenskaber er Videnskaber, der gennem planmæssig Indsamling og Bearbejdelse af Erfaringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ereuthofobi [e’ræ^uto-], d. s. s. Erythrofobi.
Erfaring. Oplevelser, der for Bevidstheden
staar som Erfaringer, bringer Besked dels ved
Sansernes Medvirken om samtidige Sagforhold,
der hører den ydre Omverden ell. andre
Væseners Bevidsthedsliv til (ydre E.), dels uden
Sansernes Hjælp om Sagforhold hørende ens
eget Bevidsthedsliv til (indre E.), dels endelig
om Sagforhold, der vedrører Forbindelser
mellem disse Omraader. At en E. er rigtig,
betyder, at der er Overensstemmelse mellem den
Besked, den giver, og det Sagforhold, den giver
Besked om. Man kan ikke (ell. kun i visse
Tilfælde af indre E.) umiddelbart ell. med
absolut Sikkerhed afgøre, at en E. er rigtig.
Jo mere det Sagforhold, en E. giver Besked om,
staar i lovmæssig Sammenhæng med de
Sagforhold, andre E. giver Besked om, des mere
rigtig ell. paalidelig anses den for at være; det
staar i Forbindelse hermed, at en E. anses for
des paalideligere og mere værdifuld for
Erkendelsen, jo mere de Omstændigheder, under
hvilke den er høstet, er bekendte. En E., der
fremkommer som Følge af, at Formaalet: at
skaffe sig Besked om et bestemt Sagforhold,
gør sig gældende i Bevidstheden, kaldes en
Iagttagelse og anses som Regel for mere
paalidelig end en uvilkaarligt indhøstet E. (For
den indre E. er Iagttagelsen undertiden mindre
værdifuld end den uvilkaarligt indhøstede E.,
da det Sagforhold, der ønskes oplyst,
undertiden kan skifte Karakter ved, at en
Formaalstanke, der er rettet mod det, gør sig gældende
i Bevidstheden). En E., der erhverves ved et
Eksperiment, er karakteriseret ved, at
man byggende paa sandsynlige Antagelser om
alle de Omstændigheder, man mener kan have
Bet. for det Sagforhold, der skal oplyses, søger
at gøre sig til Herre over dem (derfor kan et
Eksperiment gentages) samt søger at indrette
disse saaledes, at det oplevede giver saa
tydeligt og - under Forudsætning af de gjorte
Antagelsers Rigtighed - saa utvetydig Besked
som muligt om det, der ønskes oplyst. Inden
for de enkelte Erfaringsoplevelser gør
Bevidsthedens Arbejde, der kan betegnes som
Tænkning i Ordets videste Bet., sig paa mangfoldige
Maader saaledes gældende, at et uforarbejdet
Stof ikke lader sig udskille; inden for de
Oplevelser, hvor der gøres Forsøg paa at udskille
et saadant »rent« Erfaringsstof, gør
Tænkningen sig først ret gældende. Det kan betragtes
som en Side af denne Forarbejdning, at en E.
altid, endda i en vis Forstand som det
væsentlige, indeholder en mere ell. mindre bevidst
og mere ell. mindre uvilkaarlig Tydning af det
sanseligt anskueligt oplevede, der kan betragtes
som en Eftervirkning af tidligere indhøstede E.
Ved et fys. Eksperiment er det sanseligt
anskuelige, man benytter, f. Eks. at en Viser
indtager en bestemt Stilling, vidt forsk. fra det
Sagforhold, f. Eks. en elektrisk Strøms Styrke,
man vil erfare noget om. Ved de E., der
omhandler andre Væseners Bevidsthedsliv, er det
ydre, man anskuer, kun en Foranledning til, at
man føler sig forvisset om, at noget derfra
helt forsk. Indre findes i Vedk.’s Bevidsthed.
Ogsaa ved Dagliglivets sædvanlige E. vedrørende
Omverdenen finder der en Tydning Sted; dette
klargøres maaske lettest ved at betragte
saadanne Tilfælde, hvor Tydningen skifter, hvor
f. Eks. en fjern Skikkelse det ene Øjeblik
antages for at være en Mand og det næste for
at være en Kvinde. Tydningen kan undertiden
virke tilbage paa det anskueligt oplevede; tyder
man i det anførte Eksempel Skikkelsen som en
Mand, ser den ogsaa - trods det at den ydre
Paavirkning ikke forandrer sig - anderledes
ud, end hvis den tydes som en Kvinde.
Tydningen virker ikke ens hos alle; hos nogle, de
dygtige og mere skolede Iagttagere, virker den
formaalstjenlig, hos andre gør den de
formentlige E. mere ell. mindre urigtige, ja maaske
helt fantastiske. E., høstede i ikke normal
Sindstilstand (Beruselse, Sindssyge, Ophidselse, Skræk
ell. andre stærke Affekter ell. Lidenskaber), ell.
som skyldes Børn, anses for lidet paalidelige.
Ikke alene E., der høstes i Øjeblikket, men
ogsaa vore Erindringer, der beror paa tidligere
Erfaringsoplevelser, betragtes som E. Ofte
bygger man paa andre Menneskers E., saaledes som
disse fremgaar af deres mundtlige ell.
skriftfæstnede Udtalelser. Man bør danne sig et Skøn
over saavel, hvorvidt man kan stole paa sine
egne Erindringer som paa Beretninger om
andres E. Vidnepsykologien og den hist.
Kildekritik søger at opstille Regler for saadanne
Skøn. Hvor det er muligt, foretrækker man
at bygge paa egne E., paa Selvsyn. Egne E.
har ofte større, ikke altid i deres større
Paalidelighed begrundet, Indflydelse paa
Bevidsthedslivet end Beretninger om andres E.; det er
af egen Skade, man bliver klog, ikke af
Beretninger om andres.
Det kan synes muligt at hævde det
Standpunkt, at den indre E. er absolut sikker. Jeg kan
tvivle om, at der findes en Rose foran mig,
svarende til den, som min Oplevelse giver mig
Besked om, men jeg kan ikke tvivle om, at jeg
har selve denne Oplevelse. I alle Tilfælde kan
Standpunktet kun hævdes med en passende,
vanskelig formulerbar Begrænsning, al den
Stund Psykologien viser, at E. om det, der
rører sig i Bevidstheden, kan være meget
vanskelig at erhverve.
De Oplevelser, hvor Begrebers Bet. fastlægges,
ell. hvor Forhold mellem saadanne klargøres,
hører, saaledes som det fra et vist Synspunkt
gælder alle Oplevelser, til de indre E.; som
Regel betegnes de dog ikke som E., fordi det,
vi faar Besked om gennem disse Oplevelser,
hverken eksisterer i Omverdenen ell. i
Bevidsthedsverdenen, men i det gyldiges Verden
(se Eksistens) og har en væsentlig forsk.
Karakter fra Emner, der tilhører de to
førstnævnte Verdener.
E. kan foruden selve Oplevelserne betegne
det Sagforhold, de giver Besked om, samt et
Indbegreb af Erfaringsoplevelser ell. dertil
svarende Sagforhold.
Edg. R.
Erfaringsvidenskaber er Videnskaber, der
gennem planmæssig Indsamling og Bearbejdelse
af Erfaringer vil give Besked om Sagforhold,
hørende Omverdenen ell. Bevidsthedslivet ell.
begge disse Omraader til. Bearbejdelsen, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
