Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epidemi (af gr., hvad der gaar hen over Folket), Smitsot, Farsot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som byder gunstige Betingelser for Formering
af Kimene, medens man ved Bærere forstaar
Individer, oftest Mennesket, i hvilket Mikroberne
lever skjult (latent). En Bærer huser altsaa
Mikroben, men frembyder ingen sygelige Symptomer.
Patienter, der har gennemgaaet en epidemisk
Sygdom, kan være Udskillere, enten
temporært ell. kronisk, idet de udskiller
Mikrober gennem Urin og Ekskrementer. Saadan
Mikrobudskilning finder tillige ofte Sted i
Latensstadiet, inden Sygdommen er kommet
til Udbrud. Udskillerne udgør tillige med
de lette Tilfælde, der ikke kommer til Behandling,
en stor social Fare. Ved Kolera og Tyfus
er det normalt, at Kimene udskiltes med Afføringen,
men det kan ogsaa ske gennem Urinen,
og Mikrobholdigheden er da periodisk, og
de frie Intervaller kan være af lang Varighed.
Ved visse epidemiske Sygdomme (Kolera) kendes
kroniske Smittebærere ikke, hvorfor disse E.
ikke »blusser op«. Af de kroniske Smittebærere
er 80 % Kvinder. Kimene holder sig ofte
længe hos den Angrebne, Difteribaciller fandtes
saaledes 4 Aar efter, at Symptomerne var
forsvundne. Ofte findes der ogsaa (navnlig ved
Difteritis og Meningitis) Bærere i Patientens
Omgivelser. Insekter virker dels som
Flyttere, dels som Indpodere af Kim, idet
disse slæbes med, fasthæftede ved Børster og
Vinger. Sætter en Flue sig paa Næringsmidler,
kan den deponere Kimene. Insekterne flyver
dog ikke over lange Strækninger, men da de
lader sig transportere med Færdselsmidlerne,
kan de sprede Sygdomme. De ikke blodsugende
Insekter virker ikke direkte til Infektion, hvad
derimod de blodsugende »stikkende« gør, idet
disse virker som Flyttere og som Indpodere,
idet de ved at suge Blod af Syge og
senere at stikke Raske, betinger Infektion.
Saaledes spreder Stikfluerne Miltbrand og septiske
Sygdomme, Lopperne Pest, Lus
Tilbagefaldsfeber og Plettyfus. Ofte optager Insekterne
Kimene i sig, og de udtømmes da med
Ekskrementerne. Ved denne Passage gennem Insektet
paavirkes mange Kim slet ikke, men andres
Virulens forøges, og der finder en Udvikling,
en Modning Sted, der kan være nødvendig, for
at Kimene skal kunne virke
sygdomsfrembringende. I disse Tilfælde er Insektet da
Mellemvært. Dette Forhold kendes ved Malaria
(Myggeslægten Anopheles), den gule Feber
(Myggeslægten Stegomyia) og Sovesygen
(Glossina, en Stikflue). - Luften spiller
en Rolle ved Udbredelsen af Smitstof, idet den
indeholder Vand draaber, der kan indeholde
Kim, og Støv, der flyttes med Luftstrømningerne.
Kimene i Mundhulen spredes ved Tale, Hoste og
Nysen (ikke ved rolig Udaanding), gennem
Spytpartiklernes Udslyngning. Fordampning af Vand
slæber derimod ikke Kim med, der fordres, at
Vandet piskes op, saa at der dannes Skum.
Støv kan bringe Smitstof med sig, naar der
er fuldstændig Tørhed til Stede. Fugtighed
hindrer Udbredelsen. Da mange Bakterier ikke
taaler Udtørring (Kolera, Pest, Lungebetændelse),
kan Infektionen altsaa ikke ske gennem Støv,
og derfor har denne Smittemaade kun praktisk
Bet. over for de meget resistente Tuberkel- og
Miltbrandbaciller. Draabeinfektionen er da
ogsaa overvejende over for Støvinfektionen, men
da Støvet holder sig længere svævende end
Draaberne, kan det smitte gennem længere Tid.
Vandet kommer i Betragtning som Drikke-,
Bade- og Skyllevand (Spiseredskaber, Salat,
Frugt o. l.), men Kimene paavirkes af de
ugunstige Næringsforhold, Vandet byder. Destilleret
Vand kan virke kimdræbende. Smittekimene
ligger ogsaa under for de i Vand normalt
levende Bakterier, og de fysiske Forhold spiller
stærkt ind. Mange Sygdomskim dør i Lyset,
ligesom ved skiftende Frysning og Optøen. Over
for Kulde er de ofte resistente. Strømninger i
Vand virker skadeligt paa Kimenes Liv, fraset
at Kimholdigheden ved Bredden af en Flod
altid er større end i Midterstrømmen
(Kloaktilløb). Stillestaaende Vand kan være nogenlunde
kimfrit paa Overfladen, da Kimene samler sig
klumpevis og gaar til Bunds. Mudderet bliver
da meget kimrigt og smittefarligt. Alle disse
Forhold gør, at en Infektion af et Vand ikke
absolut betyder Udbrud af en E., omend
Vandepidemier (se ndf.) ofte har et Særpræg.
De Sygdomme, der spredes med Vandet, er
Kolera, Tyfus, Blodgang og visse
Fordøjelsessygdomme. Jordens Inficering med Kim
betinges af de fysiske Forhold, idet der sker en
Filtrering i de øverste Lag, og man kan regne,
at Kimfrihed indtræder i en Dybde af halvanden
Meter, ens for By og Land. Enkelte Bakterier
(Miltbrand og Tetanus) er dog i Stand til at
formere sig i Jorden under visse Betingelser,
og Jorden har en konserverende Virkning paa
andre Kim. Sollyset og Vekslen af Fugtighed og
Tørke udrydder Kimene, og visse Jordlag
dræber dem. Mælk er en hyppig Udbreder af
epidemiske Sygdomme, og den er et udmærket
Næringsmiddel for mange Kim, hvis Giftighed
kan tage til ved Ophold i dette Substrat. Ved
Mælkeepidemier (se ndf.) vil
Giftvirkningen ofte være mere overvejende end den
infektionære. Mælk smitter ved at bringe Kim
fra Dyr til Mennesker og ved at bringe dem
fra et Menneske til et andet. Den bliver
smitteførende ved at stamme fra syge Dyr, der
udskiller Bakterier gennem Yveret eller udefra ved
Urenlighed over for ellers sund Mælk. Mælk
foranlediger da dels Kvægsygdomme: Perlesyge
(Tuberkulose), Yversygdomme, Kvægets
Diarréer, Miltbrand. Malta-Feber og Mund- og
Klovsyge, dels Menneskesygdomme: Tyfus,
Blodgang, Kolera, Difteritis og Skarlagensfeber.
Tuberkelbaciller findes konstant i Mælk, naar
der er Yvertuberkulose, men ofte ogsaa ved
Tuberkulose andet Steds. Kvægets
Yverbetændelse (Streptokokker) kan foranledige Diarré hos
Mennesket. Malta-Feberen skyldes en Mikrokok,
der kan findes i Malta-Gedens Mælk. For Mund-
og Klovsygens Overførelse til Mennesket synes
Mælken at spille en Rolle ad indirekte Vej.
Tyfusbacillen kan holde sig levende i Mælk i
indtil halvanden Maaned, Blodgangsbacillen i
kortere Tid. Koleraspirillens Levetid i Mælk
afhænger af dennes Surhedsgrad, og i det hele
holder den sig levende, den Tid Mælk opbevares
i Husholdningerne. For Difteritisbacillen er Mælk
et godt Næringssubstrat, og Skarlagensfeber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
