Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epeiros (gr.), egentlig Fastland (lat. Epirus), gr. Betegnelse i ældre Tider for den vestlige Del af Hellas - Ependyma (gr.), den Hinde, som beklæder Indsiden af Hjerneventriklerne. - Ependymitis (gr.). Betændelse af Ependymet. - Epenthese (gr., »Tilindsætning«) vil sige en Vokals Indtrængen fra en flg. svag Stavelse til en foregaaende stærk - Eperjes (Eperies), Hovedstad i det ung. Komitat Sáros, ligger i den mellemste Del af Karpaterne ved Floden Tarcza - Epernay, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Marne, paa venstre Bred af Marne, 32 km VNV. f. Châlons - Epernon, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Eure-et-Loire, ved Sammenløbet af Eures Bifloder Drouette og Guesle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(nu Arta), som falder i den ambrakiske Bugt,
og Inachos (nu Aspropotamos), som i sit nedre
Løb under Navnet Acheloos danner Grænsen
mellem Aitolien og Akarnanien. Om
Befolkningen (Epiroterne) i Oldtiden var af gr.
Nationalitet ell. snarere illyrisk, er usikkert; maaske
har den været af blandet Herkomst og var i
ethvert Tilfælde i ældre Tid delt i mange
Stammer (der nævnes 14), som havde ringe
Forbindelse med hverandre og først langsomt tilegnede
sig den gr. Kultur. De vigtigste var Chaonerne
ved den nordlige Del af Kysten og Thesproterne
ved den sydlige, og længere inde i Landet
Molosserne. Af mindre Stammer kan nævnes
Atintanerne, Athamanerne, Amfilocherne og
Doloperne. Først var Thesproterne den betydeligste
Stamme, men fra Slutn. af 5. Aarh. f. Kr.
træder Molesserne i Forgrunden. Byer havde
Epiroterne opr. ikke; dog nævnes i gl Tid
Dodone med, et Zeus-Orakel, som nød Anseelse
over hele Grækenland. Men efterhaanden
anlagdes paa Kysten ell. i Nærheden af den Kolonier
af Grækere, saaledes Ambrakia, Buchetion og
Pandosia. Lige over for Kerkyra laa
Havnestæderne Buthroton (nu Butrinto) og Onchesmos
(nu Skala ton agion Saranta, ital. Santi
Quaranta); inde i Landet nævnes som Molossernes
Hovedstad Passaron. Her herskede paa den
peloponnesiske Krigs Tid Kong Tharrypas, som
efter at have faaet sin Uddannelse i Athen
arbejdede for Indførelse af gr. Kultur i E. og
sandsynligvis har organiseret en
Forbundsforfatning for hele Landet. Kongerne søgte nu at
kaste Glans over sig ved at fingere, at de
nedstammede fra Achilleus. De traadte i nær
Forbindelse med Makedonien, hvis Konge Filip
ægtede Tharrypas’ Sønnedatter Olympias, som
blev Moder til Alexander den Store. Hendes
Broder, Kong Alexander I, gjorde sig til Herre
over hele E. og ægtede Filip’s Datter Kleopatra.
Han foretog to Krigstog til Italien, hvor han
faldt (omtr. 330). I de flg. Aar var E. for en
Del afhængigt af Makedonien, men den unge
Kong Pyrrhos erhvervede ikke alene et
uindskrænket Herredømme over hele E., men
bemægtigede sig endogsaa en Del af Makedonien
(294). Hans Bestræbelser for at vinde et
Herredømme ogsaa i Italien mislykkedes dog, og 272
faldt han ved Belejringen af Argos. Under hans
Efterfølgere begyndte E. at opløses i sine enkelte
Bestanddele, idet Kongemagten svækkedes, og
Landet mere og mere omdannedes til en
Forbundsrepublik; omtr. 235 var denne Udvikling
fuldbyrdet. E. støttede sig fra nu af til
Makedonien, men efter at Makedonerkongen Perseus
var blevet slaaet af Romerne, bemægtigede
disses Hærfører Æmilius Paulus sig tillige E., hvor
han skal have ødelagt 70 Byer og solgt 150000
Mennesker som Slaver (167). Da Makedonien
blev rom. Prov. (148), synes E. at være blevet
lagt ind derunder; efter Slaget ved Aktion
anlagde imidlertid Augustus ved den ambrakiske
Bugt Byen Nikopolis, som han gjorde til en
Fristat, hvorunder den sydlige Del af E. samt
Akarnanien blev lagt. Fra Trajan’s Tid kom
E. og Akarnanien til at udgøre en særlig Prov.,
medens Diocletian af Illyrien dannede en ny
Prov., Epirus nova. Senere kom E. under det
byzantinske Rige, men efter det gr.
Kejserdømmes Fald (1204) dannedes i E. og de
tilstødende Landskaber et særligt Despotat, hvis
vigtigste By blev Janina, efter hvis Erobring hele
E. kom under Tyrkerne (1430); Befolkningen
var imidlertid for en Del blevet albanesisk. 1881
afstodes den sydøstlige Del af E. (indtil Floden
Arta) til Grækenland, som 1913 ved Freden i
Bukarest erhvervede omtr. hele Resten.
H. H. R.
Ependyma (gr.), den Hinde, som beklæder
Indsiden af Hjerneventriklerne.
E. A. T.
Ependymitis (gr.), Betændelse af Ependymet.
Epenthese (gr. επενθεσις;, »Til-ind-sætning«)
vil sige en Vokals Indtrængen fra en flg. svag
Stavelse til en foregaaende stærk, f. Eks. græsk
τείνω for tidligere ten-io, oldengelsk liomu ved
Siden af limu. Fænomenet er beslægtet med
Brydning og Omlyd.
O. Jsp.
Eperjes [’æpærjæ∫] (Eperies), Hovedstad
i det ung. Komitat Sáros, ligger i den mellemste
Del af Karpaterne ved Floden Tarcza (Biflod til
Hernad; denne atter til Theiss) og er
Jernbaneknudepunkt, 275 km NØ. f. Budapest. E., der er
kommercielt fortrinlig beliggende, har ligesom
det sydligere liggende Kaschau tidligt vokset sig
stor ved Handel, for en Del med Polen. Den har
Industri i Klæde, Lærred og Lervarer. (1910)
16323 Indb., Slovaker, Magyarer og Tyskere.
E. er Sæde for en gr.-kat. Biskop og har en
smuk Domkirke i got. Stil, opført i 18. Aarh.
Der findes i E. et evang.-teol. Akademi og et
dermed forbundet rets- og statsvidenskabeligt
Fakultet (24 Lærere og [1913] 323 Studenter).
E. er grundet i 12. Aarh. af tyske Kolonister
og fik Stadrettigheder 1347. Den er endnu delvis
omgivet af sine gamle Volde. 1887 blev største
Delen af E. ødelagt ved en stor Ildebrand. 3
km S. f. E. ligger Sóvár med betydelige
Saltværker.
G. Ht.
Épernay [epær’næ], By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Marne, Hovedstad i Arrond.
É. (Champagne), ligger 70 m o. H. paa venstre
Bred af Marne ved Udgangen af en meget
frugtbar og smuk Dal og midt imellem Vinbjerge,
og er Knudepunkt paa Østbanen, 32 km VNV. f.
Châlons. (1911) 21811 Indb. E. har en ikke
ubetydelig Industri (mek. Værksteder, Fabrikation
af Korkpropper, Vinfade og Flasker,
Garverier) og er Midtpunktet for Handelen med
Champagnevine, som lagres i vældige Kældere, der er
udhulede i den Kalkklippe, hvorpaa E. er
bygget. E. er Sæde for en Underret og en
Handelsret og har et kommunalt Collège og et
offentligt Bibliotek (40000 Bd). En af Byens
Kirker er fra 16. Aarh., de øvrige offentlige
Bygninger er moderne. Af Forstæderne fremhæves
La Folie med mange prægtige Villaer, beboede
af rige Vinhandlere. E. hed i den tidlige
Middelalder Sparnacum og hørte under
Capetingerne til Grevskabet Champagne.
G. Ht.
Épernon [epær’nå], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Eure-et-Loire, Arrond.
Chartres, ligger 106 m o. H. ved Sammenløbet af
Eures Bifloder Drouette og Guesle og er Station
paa Vestbanen. (1906) 2370 Indb. E. har Stenbrud
og Teglværker. Der er Ruiner af et Slot,
opført i 11. Aarh. af Greverne af
Montfort-l’Amaury.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
