- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
333

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Enquête de pavillon, det Forhold, at et Krigsskib standser et Handelsskib for at undersøge dets Nationalitet - enragere (af fr. enrager), bringe ell. komme i Raseri, enrageret, rasende; lidenskabelig indtaget i noget. - enrhumeret (af fr. enrhumé), angreben af Snue, forkølet. - Enriques, Federigo, ital. Matemiatiker, (1871- ) - Enríquez Gomez, Antonio, sp. Forf., (1602-1662?) - Enschede, By i Holland, Prov. Overyssel, ligger 24 km SØ. f. Almelo i Nærheden af den preuss. Grænse - Enschede, hollandsk Bogtrykkerfamilie i Haarlem. - Ensemble, et af flere Dele dannet Hele - En-Semes (egl. En-Shemesh, »Solkilde«), Sted paa Grænsen mellem Juda og Benjamin, søges lidt Ø. f. Jerusalem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det benyttede Flag. Om Retten til at
foretage en saadan Undersøgelse, se
Visitation.
P. J. J.

enragere [aŋra’sje’rə] (af fr. enrager), bringe
ell. komme i Raseri, enrageret [-’sje’-],
rasende; lidenskabelig indtaget i noget.

enrhumeret [aŋry’me’rət] (af fr. enrhumé),
angreben af Snue, forkølet.

Enriques [en’rikwes], Federigo, ital.
Matematiker, f. i Livorno 1871, Prof. i
Projektivgeometri og Deskriptivgeometri ved Univ.
i Bologna. Hans betydelige mat. Arbejde har
væsentlig haft Geometriens Aksiomer samt
Geometrien paa algebraiske Flader til Genstand. Af
hans Skr kan nævnes: Lezioni di geometria
projettiva
(1898), udg. paa Tysk af H. Fleischer
(1903), Questioni riguardanti la geometria
elementare
, en Samling Afh. af forsk. Forf. (1900),
udg. paa Tysk af H. Fleischer og H. Thieme,
Ricerche di geometria sulle superficie
algebraiche
(1894); videre har han sammen med U.
Amaldi forfattet Elementi di geometria (1903)
og skriver sammen med G. Castelnuovo »Theorie
der algebraischen Flächen«. I hans senere Aar
har hans Interesse vendt sig mod Filosofien.
Chr. C.

Enriquez Gómez [æn’rikæÞ-’gåmæÞ],
Antonio, sp. Forf., f. 1602 i Segovia, d. vistnok
1662. Han var Søn af en portugisisk Jøde, som
var gaaet over til Kristendommen. Selv gav
han sig tidlig ind paa den milit. Løbebane, efter
at have drevet de dengang sædvanlige klassiske
Studier, og under Navnet Enrique Enriquez de
Paz tjente E., der bekendte sig til den kristne
Tro ligesom sin Fader, sig op til Kaptajn og
fik en Ridderorden. Som Digter optraadte E. i
sin Ungdom med lyriske Poesier og med en
Række Komedier, i alt 22 (siger han selv); han
levede i Madrid fra omtr. 1630 og deltog i de
derværende litterære Selskaber (Academias).
Men 1636 forlod han Spanien: han havde
nemlig i Stilhed atter vendt sig til sine Fædres Tro,
og for ikke at falde i Inkvisitionens Hænder
begav han sig til Frankrig, hvor han blev
Hushovmester hos Kong Ludvig XIII og
protegeredes af hans spanskfødte Dronning. Sine
religiøse Anskuelser forstod han at skjule saa godt,
at han i over 20 Aar kunde leve et behageligt
Liv i Frankrig og nyde godt af de Kongeliges
og andre høje Herskabers Beskyttelse. 1656 gik
han imidlertid til Amsterdam, hvor han ikke
behøvede at skjule sin Jødedom, men heller ikke
behøvede at tage sig det videre nær, at hans
Billede blev brændt ved den Autodafé, som
holdtes i Sevilla 14. Apr. 1660. - Af E.’s Værker
kan mærkes Academias morales de las Musas
(Bordeaux 1642), indeholdende 4 Komedier;
endvidere Gavtyveromanen El siglo pitagórico y
Vida de Don Gregorio Guadaña
(1644) og Digtet
El Sansón Nazareno (1656). Han er stærkt
paavirket af Gongorismens Affektation, men hans
Roman er dog ikke uden Spor af virkeligt
Talent, og navnlig ved Komedien A lo que obliga
el honor
har han vundet en Plads mellem
Anden- ell. Tredierangs-Dramatikerne i 17. Aarh.
i Spanien. Den og Celos no ofenden al sol er
optrykte i 47. Bd af Rivadeneyra’s Biblioteca de
autores españoles
, og i 33. Bd af samme
Klassikersamling findes en ny Udg. af D. Gregorio
Guadaña
.
E. G.

Enschede [æn’ske.də], By i Holland, Prov.
Overyssel, ligger 24 km SØ. f. Almelo i
Nærheden af den preuss. Grænse. (1914) 37908 Indb.
E. er Jernvejsknudepunkt og driver betydelig
Uld- og Bomuldsindustri samt Tilvirkning af
Elektromotorer. E. blev næsten ganske ødelagt
ved en stor Brand 8. Maj 1862.
G. Ht.

Enschede [æn’ske.də], hollandsk
Bogtrykkerfamilie i Haarlem. Trykkeriet grundlagdes 1703
af den fra Groningen stammende Isaak E.
(1681-1761), under hvis Søn Johannes (1708
-80) Forretningen tog et stort Opsving. Han
var tillige en betydelig Bogsamler og samlede
desuden paa gl. Matricer og Stempler, til Dels
for at bevise, at Bogtrykkerkunsten var opfundet
i Haarlem af Coster. Fra 1737 fik E. Forlaget
af Avisen »Haarlemsche Courant«, der var
begyndt 1656, og han udvidede Firmaets
Virksomhed ved at købe det Wetstein’ske Skriftstøberi
1743 samt i 1760’erne en Del af de berømte
Elzevir’ske Skriftsorter. For at vise, hvad
Trykkeriet kunde præstere, udgaves 1768 en smuk og
interessant Samling Skriftprøver (»Proef van
lettern«), hvori de ypperlige Typer, der er
skaarne af Tyskeren J. M. Fleischmann, er
særlig fremtrædende; Bogen indeholder ogsaa
Aftryk af Stempler fra 15. Aarh., fortrinlig
Musiksats m. m. Fleischmann, der som
Stempelskærer og Skriftstøber først havde arbejdet for
Wetstein, virkede for E. til sin Død 1768 og
efterlod da omtr. 70 Skriftsorter, deriblandt
arabiske og malajiske. Fra 1777 kom Firmaet til
at bære det Navn, som det endnu har:
»Johannes E. en Zonen«, idet dets Chef optog 2 af
sine Sønner deri, nemlig Johannes E. (1750
-99) og Jakobus (1753-83); siden indtraadte
deres Broder Abraham (1760-1820) ogsaa
i Ledelsen af Forretningen. En Sønnesøn af
den ældste Johannes, som bar s. N., f. 1785,
døde 1866, hvorefter det Familien tilhørende
Bibliotek, som stadig var blevet forøget og
navnlig var rigt paa Inkunabler, solgtes ved Auktion
1867. Forretningens senere Ejere har været
Adrian Justus E. (f. 1829), Johannes
E.
(f. 1851) og Charles E. (1855). Den sidste
udgav 1908 det store Værk Fonderies de
caractères et leur matériel dans les Pays-bas du 15e
au 19e siècle
. Trykkeriet har i den nyere Tid
navnlig gjort sig bekendt ved velkomponerede
javanesiske Skrifter (fra 1842), og fl. Gange i
19. Aarh. er ypperlige Skriftprøver udkomne
derfra; det giver sig bl. a. meget af med
Trykning af Pengesedler, Frimærker o. desl.. Et
stort Skriftstøberi, et anseligt
Reproduktionsatelier og et Bogbinderi er knyttet til det.
(E. G.). C. S. P.

Ensemble [aŋ’saŋblə, fr. ã’sã.bl], et af flere
Dele dannet Hele. I kunstneriske Ydelser
betyder E. en Samvirken af forskellige Kræfter,
saaledes i Skuespil og Opera, og særlig i
flerstemmige Musikstykker, hvor fl. Stemmer skal
forenes til en harmonisk Samklang.

En-Semes [hebr. e’en-’∫æ.mæ∫] (egl.
En-Shemesh, »Solkilde«), Sted paa Grænsen
mellem Juda og Benjamin, søges lidt Ø. f.
Jerusalem ved Vejen til Jericho.
J. P.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free