Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ennes, Antonio, portug. dramatisk Digter, (1848-1901) - Ennetbühl, Landsby i det schweiziske Kanton Skt Gallen, ligger i den romantiske Lutern-Dal - Ennis, By i det vestlige Irland, Grevskab Clare, ved den sejlbare Fergus, over hvilken der her fører 4 Broer - Enniscorthie, By i det sydøstlige Irland, Grevskab Wexford, ligger paa en stejl Klippe ved den sejlbare Slaney - Enniskillen, By i det nordlige Irland, Hovedstad i Grevskabet Fermanagh - Ennius, Quintus, rom. Digter, (239-169 f. Kr.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Parti, ved Bladene O Paiz, O Progresso og
Correio da Noite og vandt et betydeligt Navn
som saadan. 1886 ansattes han som
Overbibliotekar ved Nationalbiblioteket, og 4 Aar efter
betroedes han en Portefeuille som Minister (for
Søvæsenet og Kolonierne). 1891 udnævntes han
til kgl. Kommissær for Prov. Mozambique og
var fra 1896 en kort Tid Portugals Gesandt i
Brasilien. E.’s første Drama, Os Lazaristas, af
politisk Indhold, er fra 1874 og vakte stor
Opsigt ved sin Fremkomst. Siden skrev han
Komedien Eugenia Milton (1874) og Dramaerne
Os Trovadores (1875), O Saltimbanco (1876,
bearbejdet paa Italiensk af V. Carrera), A
Emigração (1878) og Um Divorcio (1879, overs.
saavel paa Italiensk som paa Fransk). Han var
ogsaa meget populær i Brasilien. En Overs. af
Cesare Cantù’s Verdenshistorie, som han
foretog uden Forf.’s Tilladelse, fremkaldte en
Protest fra Cantù’s Side. E. har ogsaa udg. et Værk
om Afrika: A guerra de Africa em 1895.
(E. G.). Chr. H.
Ennetbühl [’ænətby.l], Landsby i det
schweiziske Kanton Skt Gallen, ligger i den romantiske
Lutern-Dal, 886 m o. H., 9 km SØ. f. Stationen
Ebnat paa Toggenburg-Jernbanen. I Nærheden
ligger Badestedet Rietbad, hvis svovlholdige
Kilder er kendte for deres helbredende
Egenskaber siden 15. Aarh. E. besøges meget af
Turister og er Udgangspunkt for Ekskursioner i
Säntis-Bjergene.
G. Ht.
Ennis [’enis], By i det vestlige Irland,
Grevskab Clare, ved den sejlbare Fergus, over
hvilken der her fører 4 Broer. E. har c. 5000 Indb.,
nogen Industri (Bryggerier, Whiskybrænderier,
Kornmøller) og er Knudepunkt paa Great
Southern and Western-Jernbanen. Den har et stort
Sindssygehospital og Ruiner af et gammelt
Kloster, stiftet 1240, samt et Mindesmærke for
O’Connell.
G. Ht.
Enniscorthie [enis’kå.əþi], By i det sydøstlige
Irland, Grevskab Wexford, ligger paa en stejl
Klippe ved den sejlbare Slaney og har c. 5000
Iridb., nogen Industri (Bryggerier,
Whiskybrænderier og Kornmøller), Handel med
Agerbrugsprodukter og vigtige Hestemarkeder. Cromwell
indtog Byen 1649, og de irske Insurgenter
stormede den 1798 og lagde den i Aske.
G. Ht.
Enniskillen [enis’ki£ən], By i det nordlige
Irland, Hovedstad i Grevskabet Fermanagh,
ligger smukt paa en Ø i og paa begge Bredder af
Floden Erne mellem Søerne Upper- og
Lower-Erne og ved Great Northern-Jernbanen. C. 5000
Indb. Der drives Bryggeri og Garveri og Handel
med Landbrugsprodukter. Det er et vigtigt
strategisk Punkt og forsvares af 2 Forter, der
behersker Overgangen over Floden. 1689 slog E.’s
Borgere Jakob II’s Tropper i Slaget ved Crom,
og Byens Forsvarere kom senere til at udgøre
et Kavalleriregiment, som endnu hedder
Inniskilling-Dragonerne. E. sendte 2 Medlemmer til
det irske Parlament, og efter Unionen 1
Medlem til det eng. Parlament indtil 1885.
G. Ht.
Ennius [’æn’-], Quintus, rom. Digter, f.
239 f. Kr. i den lille By Rudiae i Calabrien, d.
169. E. blev opdaget af Cato den Æ. under
dennes Felttog paa Sardinien Aar 204, hvor E.
tjente under ham. Cato tog ham med til Rom,
hvor E. ernærede sig som Grammatiker og
Skuespilforfatter. Iflg. sin Afstamning og
Opdragelse beherskede E., som han selv siger, de
tre daværende Hovedsprog i Italien: Latin,
Græsk og Oskisk; men hans Studier angik
væsentlig den gr. Litt., og han skrev udelukkende
paa Latin. Han sluttede sig i Rom til den
græskvenlige Kreds, der samlede sig om Scipio
Africanus den Æ.; et Medlem af Kredsen, M.
Fulvus Nobilior, tog ham med paa sit Felttog
i Ætolien 189, og Fulvius’ Søn skaffede ham
rom. Borgerret og en Jordlod som Kolonist (184).
Hans Statue i Marmor skal have staaet i
Scipionernes Gravkammer; der er der fundet en
Digterbuste af Peperin, der dog ikke menes at
kunne være E.
Som Dramatiker var E., ligesom alle de ældre
rom. Dramatikere, væsentlig Oversætter. Sine
Originaler valgte han fortrinsvis bl. Euripides’
Tragedier; dog har han ogsaa oversat Komedier,
men gjorde ikke Lykke med dem. Enkelte
Gange har han ogsaa behandlet nationalromerske
Emner i dram. Form (prætextæ). - Ogsaa uden
for Dramaet var E. en flittig Overs. af gr. Litt.
Han holdt sig her ikke til Klassikerne, men
foretrak moderne Værker. E. var Fritænker og
Rationalist; det viser sig ikke alene i hans
Forkærlighed for Euripides, men ogsaa i hans
Oversættelse af Grækeren Euhemeros’ Roman om
Gudernes Oprindelse (fra berømte Mennesker);
en Del Citater heraf er bevarede. I
Efterligning af aleksandrisk Poesi skrev han Scipio, en
Lovsang over Scipio den Æ. Ogsaa nogle Bind
blandede Digte i forsk. Versemaal (Saturæ)
udgav han.
Hans Hovedværk, der har gjort hans Navn
berømt, var dog hans store nationale Epos,
Annales (Aarbøger) i 18 Bøger. Det behandlede
Roms Historie fra dens Beg. (Æneas) til hans
egen Tid, paa Grundlag af hist. Værker, der
allerede dengang forelaa, men med Udvalg af
de poetisk taknemlige og hist. vigtige Partier.
Sagntiden og E.’s egen Tid var behandlet
udførligere end det mellemliggende Tidsrum.
Versemaalet var Heksametret, der her første
Gang anvendtes i lat. Poesi; Forbilledet Homer,
hvad E. udtrykte ved i en Indledning at berette,
at Homer’s Sjæl havde taget Bolig i ham. Fra
Homer overtog E. Brugen af Gudemaskineriet
til at sætte Handlingen i Gang og af Lignelser;
desuden har han i enkelte Partier, hvor det lod
sig gøre, næsten overs. ham. I Kompositionen
kunde han derimod ikke efterligne ham, og
hans Stil er stærkt præget af Datidens
retoriske Maner.
Der er af E.’s Poesi kun bevaret Brudstykker,
der ikke er tilstrækkelige til at danne sig en
begrundet Dom om hans digteriske Evne.
Derimod er hans Bet. for den rom. Litt.
utvivlsom. Hans Annales var indtil Vergil den rom.
Poesis Hovedværk. Han har indført Heksametret,
og hans Behandling af det har været
bestemmende for alle senere rom. Digtere. Han har
først skabt et episk Sprog og en episk Stil paa
Latin; endnu Vergil øser atter og atter af hans
Sprogstof. (Litt.: Leo, »Geschichte der röm.
Litt.« [Berlin 1913]; Skutsch, Art. E. i
Pauly-Wrissowas Realencyclopädie; Norden, »E. und
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
