Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Kunst - England. Musik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bd, 2. Opl. 1890]; Chesneau, La peinture
anglaise [Paris 1882]; Shepherd, Short
history of the British school of painting [2. Opl.,
London 1891]; Hodgson, Fifty years of
British art [Manchester 1887]; Brydall, Art in
Scotland [Edinburgh 1889]; R. de la
Sizeranne, La peinture anglaise contemporaine [Paris
1895]; Muther, »Gesch. d. engl. Malerei«
[1902]; Meier-Graefe, »Die grossen
Engländer« [Berlin 1908]; Hamerton, Etching
and etchers [1882]; F. Wedmore, Etching in
E. [1895]).
A. Hk.
Musik.
Som Musikland tilhører E. i det væsentlige
Historien. Det har haft en rig og kunstnerisk
betydningsfuld Fortid (fra Middelalderen indtil
henimod Anno 1700), men en stillestaaende og
ret interesseløs Eftertid. Først i ny Tid, i de
seneste Aartier, har der atter gjort sig en kraftig
og national musikalsk Bevægelse gældende,
hvilken synes at bringe Bud om ny Tider. I den flg.
korte Oversigt vil kun de vigtigste Momenter
vedrørende den egl. eng. Musik blive
fremdragne.
Tidlig optræder E. i Musikhistorien, og i
Middelalderen og Renaissancetiden indtager det her
en betydelig Plads. Allerede straks efter
Kristendommens Indførelse synes Kirkesangen at
have fundet en gunstig Jordbund i E. Flere
Klosterskoler nævnes med Udmærkelse, og ved
Grundlæggelsen af Univ. i Oxford (c. 886) skal
Kong Alfred først af alt have betænkt Musikken
med en Lærestol. Efter Mensuralmusikkens
Udvikling i 13. Aarh. træffer vi ligeledes E.’s Navn
med enkelte mærkelige Prøver fra denne
tidlige Kunstperiode. (John Dunstable, d.
1458). En betydelig Musikteoretiker besad
ligeledes E. henad denne Tid i John Hothby
(d. 1487). Senere blev det rigtignok ikke E.,
men Nederlandene, der tog Førerskabet. Men
at Kunsten endnu bestandig trivedes i E., derom
vidner det store Tal af eng. Kontrapunktister,
vi kender henad 15.-16. Aarh.: Henry
Abingdon, Gilbert Banister, Will.
Cornyshe, Thomas Phelyppes,
Robert Fayrfax o. a. Til Forskel fra
Tilstanden i andre Lande led den eng. Kirkesang ikke
noget betydeligere Afbræk ved Reformationens
Indførelse; en Række dygtige Tonekunstnere
hævdede endnu bestandig den figurerede Stil,
deriblandt John Taverner,
Christopher Tye og John Merbecke, »den eng.
Kirkemusiks Fader«.
Glansperioden for eng. Musik falder i
Dronning Elisabeth’s Tidsalder. Ved sit Hof
underholdt hun et meget stort Musikkapel (114
Mand), og Dronningen tog selv Del i Musik,
spillede »Virginal« (et Klaverinstrument). Ved
Hoffet dyrkede man baade Instrumentalmusik og de
muntre, lette Madrigaler, og i Katedralerne blev
den kunstfærdige Figuralmusik plejet trods
Puritanernes Angreb paa den. At Shakespeare saa
tit og saa gerne i sin Digtning kommer tilbage
til Tonekunsten, er et betegnende Træk for
denne musikelskende Tidsalder. En Række
betydelige Komponister vidner om de rige Resultater,
disse ydre gunstige Forhold afsatte. Perioden
begynder med Thomas Tallis (d. 1585),
og fortsættes ved hans Elev William Byrd
(d. 1623), Mesteren fra den Tid, en frodig og
ejendommelig Begavelse, og atter dennes Elev
Thomas Morley, der udmærkede sig baade
ved sin vægtige Kirkemusik, sine fine Madrigaler
og Balletter og desuden som Teoretiker ved sin
Introduction to practical music (1597).
Fremdeles Madrigalkomponisterne Thomas
Weelkes og John Dowland, tillige berømt som
Lutenist, i fl. Aar i Christian IV’s Tjeneste i
Danmark, John Wilbye, John Bennet.
Madrigalsamlingen Triumphs of Orania (1601),
der udgaves til Ære for Dronningen, er et
ejendommeligt Mindesmærke fra denne musikrige
Tidsalder. Bl. de vigtigste i Tiden nærmest
derefter er Thomas Bateson, Michael
Este, Orlando Gibbons (d. 1625), der
ligeledes i sin Kirkemusik maa sættes meget
højt og danner Kulminationen af den eng.
polyfone Skole. Som Orgelvirtuos og
Klaverkomponist mærkes John Bull, endvidere Peter
Philipps, en alsidig og begavet Komponist.
Begge levede de mest i Udlandet. En Række
Publikationer af Musical Antiquarian Society
(London 1841-48) giver interessante Prøver fra
denne frugtbare Periode.
For den yderligere nationale Udvikling var de
politiske Storme under Stuarterne naturligvis
ikke gunstige, og Stuarterne protegerede
desuden fr. Kunst. Men Sansen for Musik holdt
sig bestandig levende; det regnedes dengang til
en Gentlemans nødvendige Færdigheder, at
han fra Bladet kunde synge sit Parti i en
flerstemmig Madrigal! Ogsaa
Instrumentalkunsten stod højt. Christopher Sympson
var en fremragende Gambist og John
Jenkins en kendt Komponist, ligeledes Will.
Lawes og Matthew Locke. Den
sidstnævnte tillige med Henry Lawes har
komponeret Musik til Maskekomedier og lgn.
sceniske Ting. Den fr. Musiks Indflydelse føles især
efter Karl II’s Tronbestigelse. Den gl., strenge
Stil maatte da vige for Solomusik og lettere
Varer, og unge Talenter drog til Frankrig for
at lære. Et saadant var den højtbegavede
Pelham Humphrey (1647-74), der desværre
døde i en ung Alder. John Blow og senere
Will. Croft virkede hovedsagelig som
Kirkekomponister. Over dem alle rager dog Henry
Purcell (1658-95), Landets Stolthed,
Orpheus Brittanicus, Repræsentanten for
Højdepunktet af E.’s Musik. Som Modvægt mod den
lette fr. Stil søgte Purcell hen til Italienerne.
Men han var en selvstændig Aand, rig i
Opfindelsen, stor i Virkningen, hos hvem det
nationale træder ejendommeligt frem. Og hans
Tekstbehandling aabenbarer en vaagen Sans for
Lydforholdene i det eng. Sprog. Händel er for
en Del paavirket af ham.
Med Henry Purcell, hvis talrige Værker,
omfatter alle Arter af Musik, deriblandt 39 dram.
Arbejder, er vi naaet til den eng. Opera,
der begyndte 1657 med The Siege of Rhodes
af William Davenant. Purcell’s første
Opera var »Dido og Æneas« (1675); andre af
hans sceniske Arbejder maa derimod snarere
kaldes Skuespil med indlagte musikalske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
