Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Hær og Søværn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig som Frivillige, saa at Lodtrækning blev
nødvendig.
Befæstningsvæsen. Foruden de store
Marinestationer Portsmouth med Øen Wight,
Sheerness og Rosyth ved Edinburgh samt
mindre som Bearhaven og Cork i Irland, Plymouth,
Portland, Dover, Chatham, Harwich, har
Storbritannien befæstet en Mængde vigtige
Kystbyer ved Anlæg af Batterier, nemlig:
Lough-Swilly, Galway, Waterford, Wicklow og
Kingstown i Irland, Liverpool, Milford, Pembroke,
Cardiff, Bristol, Falmouth, Dartmouth,
Newhaven, Ipswich, Yarmouth, Hull, Hartlepool,
Sunderland, Berwick, Dundee, Aberdeen og
Greenock samt enkelte andre.
I Landets Indre findes derimod ingen
Befæstninger med Undtagelse af, at man siden 1897 har
søgt at hindre et Overfald paa London ved Anlæg
af nogle forberedte Feltstillinger. (Litt.:
Brunker, Notes on Organisation and Equipment
[London 1912]; Samme, Army Annual and
Year Book [1913]; Field Service Pocket-Book
[1913]; v. Alten’s »Handbuch für Heer und
Flotte«, 4. Bd 1912; Löbell’s
»Jahresberichte«).
P. Nw.
Søværn. Gennem fl. Aarh. har den eng.
Regering lagt den største Vægt paa Udviklingen
af en kraftig Flaade til Forsvar af Landets
Kyster, Sikring af dets Tilførsler og til Støtte
for dets Søhandel og Kolonier, idet Grundlaget
for E.’s Magtstilling altid har været Flaadens
Hævdelse af Herredømmet paa Havet.
I 16. og 17. Aarh. gjorde Spanien, Holland og
Frankrig det Rangen stridig som Sømagt, men
fra Beg. af 18. Aarh. har den eng. Flaade været
Verdens største og kraftigste og naaede under
Nelson sit Maksimum i Sejlkrigsskibsperioden,
idet den 1805 bestod af c. 300 Linieskibe og 250
Fregatter. E. har fra dette Tidspunkt og til
Verdenskrigens Udbrud været uindskrænket
Herre paa Havet og har udviklet sin Flaade
efter den saakaldte Two-powers-standard, d. v. s.
Flaaden skal til enhver Tid være stærk nok
til at tage Kampen op mod et Fællesangreb af
de to næststørste Flaademagter. I Aarene
umiddelbart før Verdenskrigen gav E.’s
Flaadepolitik - paa Basis af det venskabelige Forhold
til Middelhavsmagterne - sig Udslag i en
Kraftkoncentration af Flaaden ved Nordsøen og de
andre hjemlige Kyster (home-fleet), en
Foranstaltning, der var rettet mod E.’s farligste
Rival paa Søen: den tyske Flaade. Dennes
Opblomstring havde fra 1897 givet Anledning til
et Kapløb i Flaaderustningerne hos de 2 Magter,
og Tyskland var stadig rykket nærmere og
nærmere ind paa Livet af E. 1900 var den
samlede Tonnage af det tyske pansrede
Skibsmateriel saaledes kun 1/7 af, hvad E. var i
Besiddelse af, men 1910 var dette Forhold
vokset til 1/3, og 1914 var det omtr. 1/2. For
at bevare Forspringet har E. aarlig maattet
bevilge store Summer til Bygning af nyt
Flaademateriel, hvorfor Flaadebudgetterne i Løbet af
de sidste 20 Aar fremviser meget store
Stigninger. 1895 anvendtes der saaledes 345 Mill.
Kr, 1910 750 Mill. Kr, og for 1914 var der før
Krigens Udbrud budgetteret 946 Mill. Kr til
Flaaderustninger.
Ved Verdenskrigens Udbrud bestod Flaaden
af: 29 Panserskibe og Panserkrydsere af
Dreadnoughttypen med et Deplacement paa 20000-
30000 t og en Fart af 20-28 Knob;
Hovedarmering c. 10 Kanoner af et Kaliber paa 30-
34 cm. 78 andre Panserskibe, ogsaa kaldet
Pre-Dreadnoughter, med et Deplacement paa 12000-
18000 t, Fart 18 Knob; Hovedarmering 4 svære
Kanoner af 30 cm Kaliber og en sekundær
Armering paa 10-14 Stkr 15, 17, 19 ell. 23 cm
Kanoner. 30 andre Panserkrydsere paa 10000-
12000 t, armeret med 23 ell. 15 cm Skyts; Fart
24 Knob. 55 beskyttede Krydsere med et
Deplacement paa 3000-7000 t og en Fart af 25-30
Knob; Armering 12 cm ell. 10 cm Skyts. 280
Torpedobaadsjagere (Destroyers) og
Torpedobaade med en Fart af 25-35 Knob og et
Deplacement af 500-1000 t for Jagerne og 100-
400 t for Torpedobaade. 78 Undervandsbaade
med et Deplacement paa 150-1000 t og en
Overfladefart af 10-20 Knob. Personellet
bestod af c. 150000 Mand i Linien og c. 60000
Mand i Reserverne (Fleet Reserve, Royal Navy
Reserve, Royal Navy Volounteers).
Flaadens Hovedbasis i Kanalen er Portsmouth,
hvor der findes en stor Flydedok for
Dreadnougths, 7 mindre og 10 større Tørdokker;
saavel her som i Southampton og den lige overfor
liggende Ø Wight er der store Skibsbyggerier.
Portland er en stærkt befæstet Kulstation,
Torquai Undervandsbaadsstation, og i Plymouth og
dens Naboby Devonport er der et Orlogsværft
med Skibsbyggeri og 3 Dreadnought-Dokker.
Endelig danner den stærkt befæstede Dover
Havn en fortrinlig Basis for Undervandsbaade,
og bag dennes Moler er der Bøjer til
Fortøjning af 16 Panserskibe, 5 store Krydsere og en
Mængde Jagere og Torpedobaade. Paa den eng.
Østkyst findes der Flaadestationer ved Chatham
og Sheernes og Støttepunkter ved Harwich og
Cromarty, der under Verdenskrigen har
udviklet sig til en Hovedbasis for Flaaden i
Forbindelse med de 2 nyanlagte Stationer ved Scap
Flaw paa Orkn-Øerne og ved Rossyth N. f.
Edinburgh, hvor der er Dokker til de største
Skibe. Paa Vestkysten og i Irland er
Støttepunkterne Pembroke og Haulbowline
(Queenstown), i Middelhavet Gibraltar og Malta. Rundt
omkr. i Kolonierne findes store
Staalskibsværfter og Flaadestationer, af hvilke de vigtigste
er: Kapstaden og Simonstown i Sydafrika,
Bombay og Kalkutta i Indien, Hongkong i Kina,
Sydney i Australien og Bermuda, Halifax og
Esquimalt i Amerika.
Flaadens Centraladministration er
Admiralitetet (the board of admirality), der bestaar af
en Første Lord (der er Medlem af Regeringen),
4 Sølorder, 2 civile Lorder og 2 Sekretærer.
Ved Verdenskrigens Udbrud havde den eng.
Flaade flg. taktiske Inddeling:
A. Hjemmeflaaden (home fleet), delt
i 1., 2. og 3. Flaade. 1. Flaade (Basis: Firth of
Fortn, Cromarty ell. Portland), sammensat af
1., 2., 3. og 4. Eskadre, hver bestaaende af 1
Dreadnoughteskadre paa indtil 8 Skibe, 1
Dreadnought- ell. Panserkrydsereskadre paa 4
Skibe, 4 Jagerflotiller à 20 Jagere og 1
Undervandsbaadsflotille paa c. 6 Baade. 4. Eskadres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
