Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Retsvæsen - England. Hær og Søværn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bench behandles Konkurssager. Større
londonske Straffesager behandles af Dommerne i Kings
Bench med Jury i en Afdeling, der benævnes
Central Criminal Court. Til Behandling af
civile og kriminelle Sager uden for London
begiver Dommerne i High Court sig 4 Gange om
Aaret paa Rundrejse (on circuit) til forsk.
Tingsteder i Landet; disse Retssessioner benævnes
Assizes.
Court of Appeal har Kompetence til at
paakende civile Sager, der indankes for den fra
High Court, for saa vidt dennes Afgørelser
overhovedet er paaankelige. Den bestaar af Lord
Chancellor (der i øvrigt tillige er Formand i
Chancery Division), af Lord Chief Justice (der
tillige er Formand i Kings Bench Division), af
Master of the Rolls (opr. Navnet paa en
Rets-Arkivar, derefter Betegnelse for en af
Dommerne i Chancery, nu Titlen paa en af de
udelukkende i Appelretten beskæftigede
Dommere) samt af 5 andre særlige Appel-Dommere
(Lord Justices of Appeal). I hver Domssag
dømmer i Appelretten mindst 3 Dommere.
Fra Court of Appeal kan der i Reglen
appelleres til House of Lords, dog kun til Revision,
d. v. s. til Prøvelse af, om Retsreglerne er
rigtig anvendte paa de i foregaaende Instans som
bevist ansete Fakta. Det er dog ikke hele
Overhuset, der dømmer; men Dommerne tages i et
Antal af mindst 3 bl. flg.: Lord Chancellor, 4
særlig til Lords of Appeal in Ordinary
udnævnte, lønnede Dommere samt de andre
Medlemmer af Overhuset, der beklæder ell. har
beklædt et højt Dommerembede.
Medens større civile Sager gerne bringes for
High Court som første Instans, er mindre
civile Sager i Reglen henviste til
Grevskabsretterne (County Courts), hvis Antal og
Kompetence i Løbet af den nyere Tid stadig er
udvidet. De beklædes af Enkeltdommere,
udnævnte af Chancellor. Der kan, som ovenfor
nævnt, i et vist Omfang appelleres fra dem til
High Court som Divisional Court. Uden for
London har de tillige en vis Kompetence i
Konkurssager.
Mindre Straffesager behandles af
Fredsdommerne med Jury i saakaldte Courts of Quarter
Sessions. I visse Byer træder dog særlige jur.
Dommere (Recorders) i Fredsdommernes Sted.
De mindste Straffesager behandles i saakaldte
Courts of Petty Sessions, enten af 2
Fredsdommere ell. af en særlig beskikket Politidommer
(magistrate), og Behandlingen er der
summarisk, d. v. s. uden særligt Anklageskrift,
indictment.
Ved The Criminal Appeal Act 1907 er der
oprettet en særlig Court of Criminal Appeal, til
hvilken som Regel enhver, der er dømt on
indictment, altsaa ved High Court ell. Quarter
Sessions, kan appellere.
Endnu skal nævnes, at en særlig Afdeling af
Statsraadet, den saakaldte Judicial committee of
the Privy Council er øverste Instans i saadanne
Sager, i hvilke Suverænen selv iflg. hist.
Tradition var det. Hertil hører bl. a. Processer
fra Indien ell. Kolonierne og Processer, der
har været førte for gejstlige Domstole, samt
Prisesager.
E. T.
Hær og Søværn.
Hæren. The Bill of Rights forbyder
Oprettelsen af en staaende Hær uden Parlamentets
Samtykke, derfor maa hvert Aar ved særlig Lov,
tidligere Mutiny Acts, nu Army Acts, Tilladelsen
til at holde en staaende Hær fornyes, og derved
fastsættes tillige Troppestyrken og det milit.
Retsvæsen.
Hæren er underlagt War Office, der ledes af
en Statssekretær for Krigsvæsenet
(Civilpolitiker). Under ham stod tidligere en af Kongen
udnævnt Øverstbefalende for Hæren, senest
Hertugen af Cambridge, der ledede
Krigsministeriets rent milit. Anliggender, og en
Finanssekretær, der var Politiker og havde det finansielle
Tilsyn med Hærvæsenet, medens desuden en
politisk og en permanent Understatssekretær
understøttede Statssekretæren. Efter at i lang
Tid Forholdet mellem denne og Hærens
Øverstbefalende havde givet Anledning til
uundgaaelige Rivninger, og en Kommission under
Markis’en af Hartington var nedsat for at foreslaa en
ny Ordning af Krigsministeriet, satte Sir
Campbell-Bannermann som Statssekretær Sommeren
1895 igennem, at Hertugen af Cambridge skulde
træde tilbage, og hans Efterfølger, Markis’en af
Landsdowne, fulgte saa i Hovedsagen
Kommissionens Indstilling ved Krigsministeriets
Omordning Novbr 1895. Herefter udøvede
Statssekretæren den adm. Kontrol med alle Hærens
Tjenestegrene, understøttet af en
Understatssekretær; Finanssekretæren reviderer hele Hærens
Regnskabsvæsen og assisterer Ministeren ved
Opstilling af Budgettet og Afgørelsen af vigtige
økonomiske Spørgsmaal, medens han har
Tilsyn med Fabrikationen af Krigsmateriel og med
Leverancer til Hæren.
Den sydafrikanske Krig blottede dog saa
mange Mangler i Hærvæsenet, at dette paa ny
maatte omdannes, hvorved Statssekretær
Haldane fra 1905 var meget virksom. Han fastholdt
dog den af sin Forgænger s. A. foretagne
Inddeling af Hjemlandet i 7 Distrikter
(Generalkommandoer), foruden et i London og et for
Kanaløerne under en kommanderende General,
men foretog mange Forandringer i Styrelsen
og ophævede navnlig 1908 Auxiliary forces
(Milits, Yeomanry og Volunteers), i St f. hvilke
traadte Hærens Specialreserve og Territorialhæren.
Verdenskrigens Udbrud viste paa ny, at den
eng. Hær ikke var forberedt paa at føre en
Fastlandskrig, da dens Størrelse var for ringe,
og Tilgangen af Frivillige nok kunde forøge
Antallet af Mænd, men ikke paa kort Tid af
ordnede Hærdele, saaledes at Spørgsmaalet om
Indførelse af alm. Værnepligt blev brændende.
I Virkeligheden blev denne indført Febr 1916,
hvorefter Hæren fik en Størrelse paa 5 Mill.
Mand, hvorom ingen Oplysninger hidtil
foreligger.
I hvert Fald er det givet, at det eng.
Hærvæsen efter Fredsslutningen vil undergaa en
radikal Forandring; vi er derfor henviste til
at anføre dets Forhold ved Krigens Begyndelse.
Kongen er vistnok af Navn Hærens Chef og
har som saadan en Adjutant-Stab, hvori alle
Vaaben, ogsaa Indiens, er repræsenterede; men
hans Indflydelse er meget indskrænket, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
