Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Kirkelige Forhold og Undervisningsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ærkebiskop, henh. i Canterbury og i York. 1914
ophævedes Statskirken i Wales. Over
Halvdelen, maaske omtr. 3/4 af E.’s Befolkning,
tilhører Statskirken. Kongen er Statskirkens
Overhoved, og Regeringen udnævner Biskopperne,
men Biskoppernes Magt er ret betydelig, og de
fleste af dem har desuden Sæde i Overhuset.
Omtrent Halvdelen af Præsterne udnævnes
af Patroner, og Regeringen har atter
Patronatsret over c. 1/3 af disse Præster. Der er
imidlertid en staaende Strid om Patronatsrettens Brug
og Misbrug. Inden for den biskoppelige Kirke
er der tre Hovedretninger, en højkirkelig, som
tenderer mod Katolicismen, og som lægger en
afgørende Vægt paa den apostolske Succession,
en bredkirkelig, som gennemgaaende støtter den
politiske Liberalisme, og en lavkirkelig, for
hvilken Embedet og Forfatningen er det
forholdsvis underordnede i Kirken, men som nærmer sig
Frikirkerne. Fælles for alle Retninger som
Regulativ for Lære og Gudstjeneste er de 39
Artikler og Common prayer book. Hver af de
to Kirkeprovinser har sin Synode (convocation).
For Præster og Lægfolk fra hele E. holdes der
hvert Aar en Kirkekongres. Den biskoppelige
Statskirke omslutter ikke E. alene, men ogsaa
anglikanske Kirkesamfund i Storbritannien uden
for E., i Kolonierne og i Nordamerika. Siden
1867 har alle disse Samfund sammen med
Kirken i E. frivilligt sluttet sig sammen til en
pananglikansk Bispekonferens,
Lambeth-Konferensen, hvis øverste Leder er Ærkebiskoppen
af Canterbury. Statskirken udfolder et mægtigt
Arbejde for filantropisk Virksomhed og Mission
hjemme og ude. Til saadanne Formaal
indsamledes 1913-14 over 8 Mill. £. Bl.
Hjemmearbejdets mange frivillige Foretagender kan nævnes
Sognemissioner, Church Army (s. d.) og
Settlements (s. d.). Inden for Hedningemissionen er
de største Selskaber Church Missionary Society
(C. M. S.), som 1914 havde 569
Missionsstationer med 407 Præster, 119 Lægmænd, 378
Hustruer og 436 kvindelige Missionærer, alle
Europæere, samt 454 indfødte Præster og 9871
indfødte Lægmænd og Kvinder og en Indtægt paa
492000 £, og Society for the Propagation of the
Gospel (S. P. G.), som 1913 i sin Tjeneste havde
941 ordinerede Mænd, hvoraf 284 Indfødte, 47
Lægmænd, hvoraf 15 Indfødte, og 303 Kvinder,
hvoraf 58 Indfødte, og en Indtægt paa 250000 £.
Frikirkerne, dissenters, omfatter et stort
Antal større og mindre, protestantiske
Kirkesamfund. Deres voksne Medlemmer
(Altergæster) var 1914 noget over 2 Mill. 1896
dannede de fleste af disse Frikirker en fælles
Repræsentation, og der er senere arbejdet ivrigt
paa at styrke Samarbejdet mellem dem. Den
rom.-kat Kirke tæller i E. og Wales
omtrent 2 Mill. Medlemmer. Verdenskrigen har
fremkaldt et stort og opofrende Arbejde inden
for alle de eng. Kirkesamfund, navnlig dog
inden for Statskirken, dels ved Udsendelsen af
Feltpræster til Hæren, dels ved et mægtigt
filantropisk Arbejde til Bedste for Krigens Ofre, dels
endelig ved en omfattende Missionsvirksomhed
i Hjemlandet.
A. Th. J.
Skolevæsenets Historie i E. gaar tilbage til
Middelalderen, da Sammenslutningen af de
undertvungne Sachser og de herskende
Normanner i det væsentlige var fuldbyrdet. Engelsk blev
efterhaanden anerkendt som officielt Sprog og
var 1385 i alm. Brug i Skolerne. Disses Antal
var betydeligt i Forhold til Befolkningens
Størrelse og besøgtes af alle Samfundslag. Ganske
vist søgte den normanniske Overklasse at holde
den engelsktalende Underklasse ude fra
Opnaaelsen af en højere Dannelse; men 1404 blev
det lovfæstet, at enhver Mand ell. Kvinde, af
hvad Stand han (hun) end maatte være, skulde
have Ret til at lade sine Børn modtage
Undervisning i en hvilken som helst Skole. Herved
blev det muligt for unge Mænd af sachsisk Byrd
at naa frem til gejstlige Embeder, hvilke hidtil
især var forbeholdt Normannerne. Dette bidrog
ogsaa til, at eng. Sprog fik Indgang i Skolerne,
hvis Lærere udgik af de Gejstliges Rækker.
Ved Middelalderens Slutning meddeltes den
højere Undervisning gennem Grammar Schools
(knyttede til Kirker, Klostre ell.
Universitets-Kollegier) og Elementarundervisningen i Chantry
Schools (Legatskoler) og Skoler, oprettede af
Borgerkorporationer ell. Gilder. Medens alle
disse Skoler var afhængige af navnlig kirkelige
Institutioner, og Undervisningen ofte foregik i
Kirkerne, fremstod ogsaa selvstændige Skoler,
hvis eneste Opgave var Opdragelse og
Undervisning, f. Eks. Winchester College (1387) og
Eton College (1440), der fik deres Elever fra de
højere Samfundslag.
Reformationstiden betegner i E. - i
Modsætning til andre Lande - en Tilbagegang for
Skolen. Ophævelsen af Klostrene og
Inddragelsen af Kirkegodset under Henrik VIII havde den
Indflydelse paa Undervisningsvæsenet, at et stort
Antal højere Skoler (c. 300) gik til Grunde ell.
forarmedes ganske, ligesom den største Del af
Elementarskolerne forsvandt sammen med de
kirkelige Institutioner, de havde været knyttet
til. Først under Elisabeth oprettedes i St f. disse
en Række private Skoler, hvis dobbelte Opgave
var at forberede deres Elever til Indtrædelse i
de højere Skoler ell. kun øve dem i
Elementarfagene: Modersmaalet, Skrivning og Regning. -
Under Tudor’erne opstod i de nedlagtes Sted
nogle ny, højere Skoler i Winchesters og Etons
Lignelse: Shrewsbury (1551), Westminster
(1560), Rugby (1567), Harrow (1571) og
Charterhouse (1611), alle Boarding Schools
(Kostskoler) samt St Pauls (1509) og Merchant Taylors
School (1561): Day Schools, uden Pensionat.
Ved Uniformitetsakten (1562) fik Statskirken
Overhøjhed over Skolerne, hvorved Spiren blev
lagt til de Stridigheder, der gennem Aarh. har
hindret den eng. Skoles fri Udvikling.
I Løbet af 17. og 18. Aarh. udvikledes
saaledes den højere Skole; men med
Elementarundervisningen gik det kun smaat. Dog med
den opblomstrende Handel og
Fabriksvirksomhed, hvis Bærere for en væsentlig Del som
Dissenters var udgaaede fra de lavere Stænder,
tilflød der Friskolerne i Byerne store Gaver, og
en Folkeskole arbejdede sig frem, om end med
smaa Skridt og ad privat Vej. Disse
Enkeltmands-Bestræbelser støttedes fra 1698 af Society
for Promoting Christian Knowledge, hvis
Opgave var at oprette Skoler, hvori fattige Børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
