Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 240 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Handel og Skibsfart m. m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

	Sejlskibe		Dampskibe
	Antal	1000 Netto Tons	Antal	1000 Reg.-T.
1800	15724	1696	-	-
1850	24797	3397	1187	168
1870	23189	4578	3178	1112
1890	14181	2936	7410	5043
1900	10773	2096	9209	7208
1910	9090	1113	12000	10443
1915	8019	777	12771	11650

E.’s Handelsflaade udgør næsten Halvdelen af
hele Verdens Handelsflaade, særlig hvis
Koloniernes Flaade regnes med til den. Dens
Tilvækst skyldes i overvejende Grad Nybygninger
i Landet selv. I 1911-13 gennemsnitlig byggedes
der i E. c. 1000 Dampskibe aarlig med en
Tonnage af c. 1 Mill. Reg. T. netto; heraf solgtes c.
1/5 til Udlandet; af Sejlskibe byggedes 3 à 400
aarlig med 30 à 40000 t. Handelsflaadens
Besætninger andrager - Skibe i Kystfart o. l.
fraregnet - c. 300000 Personer, hvoraf godt 200000
britiske Undersa atter; 30000 Udlændinge og 50000
Kinesere, Negre m. fl.

Skibsfarten med Storbritannien paa den
ene Side og Udlandet eller de britiske
Besiddelser paa den anden Side angives som følger
i Netto Reg.-T. (1913).

	ialt heraf	heraf med Ladn.
Indgaaende	1000 Reg.T.	1000 Reg.-T.
Sejlskibe, britiske	376	270
Sejlskibe, fremmede	1502	893
Dampskibe, britiske	46227	32022
Dampskibe, fremmede	34044	15878
Udgaaede
Sejlskibe, britiske	338	192
Sejlskibe, fremmede	1456	988
Dampskibe, britiske	46308	39909
Dampskibe, fremmede	34559	26730

Af den fremmede Tonnage, der deltog i Farten
paa E., var 9,1 Mill. Reg.-T. tysk, 5,9 norsk, 3,4
svensk, 3,1 dansk, 3,1 hollandsk, 2,2 fransk, 1,8
spansk, 1,6 belgisk, 1,2 russisk o. s. v. I disse Tal
indgaar der regelmæssige Ruteforbindelser paa
Holland, Belgien og Danmark o. s. v. Foruden
Farten paa fr. Lande har E. en meget
betydelig Kystfart fra By til By ell. f. Eks. mellem E.
og Irland. Den i denne Fart afgaaede Tonnage
(= den indgaaede) var 1913:

	ialt	heraf med Ladn.
	1000 Reg.-T.	1000 Reg.-T.
Sejlskibe, britiske	3626	2445
Sejlskibe, fremmede	229	40
Dampskibe, britiske	55933	31537
Dampskibe, fremmede	5323	259

Kystfarten besørges næsten udelukkende af
E.’s egen Flaade. De Byer, der har den største
Skibsfart, er flg.:

	Indgaaet Tonnage
	i fremm. Fart	i indenl. Fart
	Mill. Tons	Mill. Tons
London	13,7	5,8
Liverpool	12,1	3,3
Cardiff	7,6	5,0
Newcastle	7,2	4,2
Southampton	6,7	1,5
Hull	4,7	1,1
Plymouth	3,8	0,9
Cork	3,8	0,5
Glasgow	3,8	2,3

Foruden de her anførte er der en Række
andre Byer, der ogsaa har en betydelig
Skibsfart: Blyth, Bristol, Dartmouth, Grimsby,
Hartlepool, Manchester, Sunderland, Leeds, Belfast og
Dublin m. fl.

Jernbanerne, der drives af private
Selskaber (med en Aktie- ell. Obligationskapital af
1 1/3 Milliard £), har nu en Udstrækning af 27200
km i England-Wales, 6500 i Skotland og 5700 km
i Irland, i alt 39400 km. Banernes samlede
Indtægter er opgjort til (1913) 139 Mill. £, deres
Udgifter til 87 Mill. £. London er som et
Centrum for Jernbanenettet. Hovedruterne gaar
herfra mod Ø. til Kanalbyerne (Dover), mod N.
og NV. gennem Fabriksdistrikterne og videre til
Øen Anglesey, hvorfra Hovedforbindelsen er med
Irland, ell. over Carlisle til Skotland. Af
Kanaler, hvoraf fl. drives i Forbindelse med
Jernbanerne, og hvis samlede Længde udgør 7800
km, kan fremhæves Manchester-Kanalen, der
aabnedes 1904 og satte denne By i direkte
Forbindelse med Verdenshavene, hvorover dens
Raastoffer tilføres den, Kanalen fra Bristol til
Themsen, Kanalen, der danner Forbindelsen
mellem Firth of Forth (Edinburgh) og Firth of
Clyde (Glasgow), og andre, der letter
Benyttelsen af de mange sejlbare Floder. Det siger sig
selv, at ogsaa andre Kommunikationsmidler i et
Handelsland som E. maa staa paa et højt Trin.
Postvæsenet, der beskæftiger c. 250000
Personer, besørger aarligt af Breve pr. Indb. i
E. 79, i Skotland 61 og i Irland 44. Hertil
kommer Postkort, Aviser, Pengeforsendelser o. s. v.
Telegrammernes Antal er 90 Mill. aarlig.
Telegrafvæsenet har været drevet af Staten siden
1870. Staten har ligeledes overtaget de
traadløse Telegrafstationer. Med Marconi-Selskabet
var der allerede før Krigen sluttet Kontrakt om
Oprettelsen af Stationer, der skulde danne et
sammenhængende System for hele
Verdensriget; der skulde være Stationer i England,
Ægypten, Østafrika, Sydafrika, Indien og
Singapore og hertil skulde Stationer i Australien og
Ny Zeeland slutte sig. Først efter Krigen vil
man erfare, hvorvidt denne Plan er naaet til
Gennemførelse.

Om E.’s indre Handelsomsætning
lader der sig kun anføre enkelte statistiske
Data, der ikke kan give noget fyldestgørende
Billede deraf. Som Bankier indtager E.
endnu Førstestillingen mellem Nationerne, men
trænges af U. S. A. London (Lombardstreet,
som Finansverdenen der betegnes efter den
Gade, hvor Bankerne særlig findes) synes
under Krigen at maatte vige Pladsen for New
York (Wallstreet). Om E.’s Bankvæsen med Bank
of E. i Spidsen, dets Clearingssystem og
verdensomspændende Forretninger henvises til
Artiklen Bank. Postsparekasser indtager en
betydelig Stilling (med 190 Mill. £ indestaaende) og
har trængt private Sparekasser stærkt tilbage
(50 Mill. £ indestaaende).
Livsforsikringsselskaberne har en aarlig Præmieindtægt
paa 50 Mill. £; om de andre
Forsikringsbrancher foreligger ikke samlede Oplysninger, men
særlig paa Brand- og Søforsikrings-Omraadet
(Lloyds of London) staar de meget højt og
giver Landet betydelige Indtægter. Om det i de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>