Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Engelstoft, Laurids, dansk Historiker, (1774-1851) - Engelsød, se Polypodium. - Engelsødfamilien (norsk Sisselrodfamilien, Polypodiaceæ), Bregnefamilie - Engelø og Engelvær, se Steigen Herred. - Engene Fabrikker i Hurum ejes af Nitroglycerinkompagniet i Kria - Enger, Gulbrand, Violinbygger, (1822-1886) - Engerdalen, Herred, Nordre Østerdalen Fogderi, Hedemarken Amt - Engerth, Eduard von, østerr. Historiemaler, (1818-1897) - Engerth, Wilhelm von, østerr. Ingeniør, (1814-1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da oprettede Direktion for Univ. og de lærde
Skoler, senere Medlem af denne indtil dens
Ophævelse 1848; i sine »Universitets- og
Skoleannaler«, der udkom 1806-13, drøftede han
mangfoldige Undervisningsspørgsmaal, og i et
særligt Skrift: »Tanker om
Nationalopdragelsen« (1808) udviklede han en hel Plan for en
Opdragelse, der kunde udvikle nyttige og
fædrelandssindede Statsborgere; den stærke
Paavirkning, han i Frankrig havde faaet ved
umiddelbar Berøring med den store Revolutions Tanker
og Idealer, har heri sat sig et smukt Minde. I
»Udvalg af L. E.’s Skrifter«, som udgaves af
Samfundet til den danske Litt.’s Fremme (1859
-62, 3 Bd), er hans bedste Arbejder samlede,
dertil hans livlige Breve fra Udenlandsrejsen.
(Litt.: Steenstrup, »Historieskrivningen i
Danmark i 19. Aarh.«).
Kr. E.
Engelsød, se Polypodium.
Engelsødfamilien (norsk
Sisselrodfamilien, Polypodiaceæ), Bregnefamilie
(Leptosporangiatæ), hvis c. 2000 Arter er af meget
forsk. Ydre, de fleste fleraarige Urter, nogle
faa træagtige. Rodstokken er krybende (se
Bregner, Fig. 1) ell. opstigende ell. opret.
Bladenes Former er meget vekslende; hyppig
er de mere end een Gang delte. Deres Nervation
er karakteristisk og af Bet. for den systematiske
Opstilling. Frugthobene sidder sjældnere i
Randen af Bladene, oftest paa deres Underside; de
er nøgne ell. dækkede af et forsk. formet og
systematisk vigtigt Slør (se ndf. og Bregner,
Fig. 9). Sporehusene (se Bregner, Fig. 10)
er hyppigst langstilkede og forsynede med en
ufuldstændig, lodret Ring, der aabner sig for
Sporerne ved en Tværspalte; Sporerne er
kugletetraëdriske ell. bilaterale (se Bregner, Fig.
11). E. er udbredt over hele Verden; men den
naar sin rigeste Udvikling, hvor Nedbøren er
størst, idet en rigelig Nedbør spiller en
forholdsvis større Rolle end høj Temp. De
allerfleste europ. Bregner hører til E. Arterne
spiller ingen stor Rolle for Menneskelivet; en
betydelig Anvendelse har mange dog i Gartneriet.
E.’s Slægter kan ordnes inden for flg.
Grupper. 1) Woodsieæ. Sløret sidder under
Frugthobene og har Form af et ensidigt Skæl, en
Skaal ell. et Bæger. Hertil Woodsia og
Struthiopteris. 2) Aspidieæ. Sløret sidder oven over
Frugthobene og er skjold- ell. nyredannet; det
kan ogsaa mangle. Hertil bl. a. Dryopteris,
Polystichum o. a. 3) Davallieæ. Sløret i Randen af
Bladene ell. nær denne, halvt bæger- ell.
nyredannet. Nephrolepis, Cystopteris og Davallia,
4) Asplenieæ. Frugthobene er fæstede ensidig til
Nerverne og dækkede af et aflangt Slør. Hertil
hører Athyrium, Asplenium, Scolopendrium,
Blechnum, Ceterach, o. fl. 5) Pterideæ. Slør
mangler oftest, men de aflange Frugthobe dækkes
af de omslaaede Bladrande. Hertil bl. a
Gymnogramme, Adiantum, Pteris og Pteridium. 6)
Polypodieæ. Slør mangler, Frugthobene er derfor
nøgne, undertiden indsænkede. Bladene
efterlader ved deres Affalden et tydeligt Ar. Hertil
Polypodium o. fl. 7) Acrosticheæ. Slør mangler;
Sporehusene dækker fuldstændig visse Partier
af Bladenes Underside. Hertil f. Eks. Acrostichum
og Platycerium.
A. M.
Engelø og Engelvær, se Steigen
Herred.
Engene Fabrikker i Hurum ejes af
Nitroglycerinkompagniet i Kria. Kompagniet, som
fra 1865 drev Fabrikation af Nitroglycerin og
Dynamit paa Ejendommen Sollerud ved
Lysaker, overflyttede sin Bedrift derfra til den
1875 indkøbte Ejendom Engene. Anlægget paa
Engene, som kom i Drift Høsten 1876,
omfattede fra Beg. af Fabrikation af Nitroglycerin,
Kiselgurdynamit og Salpetersyre. 1880 gik man
over til Fabrikation af de af Alfred Nobel
patenterede Sprængstoffer, og 1890 optog man ved
Siden deraf Fabrikation af det røgfri Krudt
Ballistit. - Bedriften omfatter nu, foruden
Sprængstof- og Ballistitfabrikation, Fremstilling
af Salpetersyre, Pyroxylin og Ammoniumnitrat,
samt Koncentration af Svovlsyre.
K. F.
Enger [’æŋər], Gulbrand, Violinbygger,
f. i Ringerike i Norge 18. Maj 1822, d. 20.
Decbr 1886 i Kbhvn. Efter i sin Ungdom at have
været Militærmusiker i Kria drog han 1852 til
Kbhvn, hvor han traadte i Lære hos den kendte
Instrumentmager Thomas Jacobsen. Efter
dennes Død 1853 overtog han senere ved Ægteskab
med Enken Forretningen, foretog en Studierejse
og arbejdede en Tid lang hos Vuillaume i
Paris. Navnlig som kyndig Restaurator af gl.
Instrumenter var han meget søgt.
A. H.
Engerdalen [’æŋər-], Herred, Nordre
Østerdalen Fogderi, Hedemarken Amt, (1910) 1184
Indb., omfatter E. Præstegæld og Sogn med
Drevsjø, Elvedalen og Elgaaen Kapeller, ligger omkr.
Tryssilelvens Kilder, den store Fæmundsjö.
Herredet er et Indlandsdistrikt, opfyldt af høje
Fjelde, der alle har Østerdalsfjeldenes
afrundede Former (Rendalssølen 1751 m, Elgaahogne
1458 m). Hovednæringsvejene er Skovdrift og
Fædrift. Der drives ogsaa adskillig Jagt (Elg,
Skovfugl). Fra Drevsjø Kapel fører Chaussé
ind i Sverige til Idre og en Vej S. over langs
Engeren Sø og Tryssilelv. Herredets Areal er
2200 km2.
M. H.
Engerth [^æŋərt], Eduard von, østerr.
Historiemaler, f. 13. Maj 1818 i Pless i Schlesien,
d. 28. Juli 1897 ved Semmering. Oplært paa
Wiens Akademi, specielt i Freskomaleri under
Kupelwieser, paavirket af Cornelius i Rom, kom
han ved sine større dekorative
Freskoforetagender (Udsmykningen af Wiens
Altlerchenfelder-Kirke, af samme Bys ny Opera [bl. a. »Figaro’s.
Bryllup«] m. m.), sine Portrætter og
Historiemalerier (Eks.: »Prins Eugen efter Slaget ved
Zenta« [1864, kgl. Slot i Budapest]) til en Tid
at indtage en Førerstilling i Wiens Kunst. 1854
var han blevet Akademidirektør i Prag, hvorfra
han 1865 tog til Wien som Prof. ved Akademiet,
1871 blev han Belvedere-Galeriets Direktør,
ledede senere dettes Overgang til det
kunsthistoriske Hofmuseum og forestod 1882 ff. Udgivelsen
af dettes omfangsrige Katalog.
A. Hk.
Engerth [’æŋərt], Wilhelm von, østerr.
Ingeniør, ovenn.’s Broder, f. 26. Maj 1814 f.
Pless i Schlesien, d. 4. Septbr 1884 i Leesdorf
ved Baden, begyndte som Arkitekt i Wien,
men kastede sig snart over Maskinvæsen. 1843
blev han Prof. i Maskinlære i Graz og kom her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
