- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
204

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - engelsk Lakrids - engelsk Læder, et tæt, fast, kipret, hvidbleget ell. ensfarvet Bomuldsstof - Engelskmand (Søv.), et Stik, hvormed en Tovende anbringes i Hagen af en Blok - Engelskmands Banke, l Sm. N. f. Jegens Odde, Læsøs Nordkyst, lille Stengrund med 4 1/2 m Vand. - Engelskridning - Engelskrødt bruges som Benævnelse for en Mængde forsk. rødlige Farver, der som farvende Bestanddel indeholder Ferrioxyd - engelsk Sadel er den i Danmark af Officerer og civile Ryttere alm. anvendte flade Lædersadel - engelsk Salt, Bittersalt, svovlsur Magnesia, Magnium sulfat (Sulfas magnesicus) - engelsk Spinat (eng. Vinterspinat), Se Syre. - engelsk Sporskifte, d. s. s. Krydsningssporskifte, se Sporskifte, - engelsk Sved, en nu ukendt Sygdom fra Middelalderen, der viste sig i England første Gang 1486

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1 Del arabisk Gummi til en stiv Dejg, som
dernæst formes til tynde Stænger ved Hjælp af en
Sprøjte. Efter fuldstændig Tørring i en Tørreovn
ledes Vanddamp ind i Ovnen, hvorved
Stængerne smelter paa Overfladen og faar en stærk Glans.
e. L. benyttes meget som Slikkeri.
(A. B.). E. K.

engelsk Læder, et tæt, fast, kipret,
hvidbleget ell. ensfarvet Bomuldsstof, vævet af
haardt Kædegarn og fin Islæt, der afvekslende
gaar over og under tre Kædetraade, hvorved
Stoflet faar en svag Atlasglans. Det anvendes til
Benklæder, Snørliv, Sko, Veste o. l. Det kaldes
ogsaa Satin ell., naar det er femkipret,
Satinet e. L. bruges ogsaa undertiden som
Betegnelse for Moleskin samt for en meget
tæt, til For og Handsker benyttet Trikotvare af
Bomuld.
K. M.

Engelskmand (Søv.), et Stik, hvormed en
Tovende anbringes i Hagen af en Blok paa en
saadan Maade, at den halende Part bekniber
den anden Part.
H. E.

Engelskmands Banke, 1 Sm. N. f. Jegens
Odde, Læsøs Nordkyst, lille Stengrund med
4 1/2 m Vand.
G. F. H.

Engelskridning. I Trav løftes Rytterens
Sæde, naar han rider paa alm. Maade, noget
fra Sadlen for hvert Trin og kommer atter ned
i Sadlen forinden det paafølgende Trin. Den, der
rider Engelsk, ell. »traver Engelsk«, forsinker
derimod efter at være løftet fra Sadlen sit
Nedfald i denne ved et noget forøget Slut med
Laarene og særlig ved en forstærket Støtte i
Bøjlerne. Det næste Travtrins Stød træffer ham
derfor, inden han endnu er kommet ned i
Sadlen. Det afbryder gennem Sluttet og Støtten i
Bøjlerne Rytterens Bevægelse nedefter ell. løfter
ham endog paa ny en Smule. Han naar paa
denne Maade først Sadlen, umiddelbart forinden
Hesten paa ny sætter af fra Jorden med det
samme Benpar (højre Forben og venstre
Bagben ell. omvendt), der opr. ved sit Afsving
løftede ham op fra Sadlen.

Den eng. Ridemaade giver betydelig Lettelse
baade for Rytter og Hest og anvendes derfor
som Regel ved al Brugsridning. Da det Benpar,
der under E. modtager Rytterens Nedfald i
Sadlen, ofte anstrenges mest, maa man fordele
Arbejdet ligelig mellem begge Benpar ved med
bestemte Mellemrum at »skifte Ben« ɔ: lade
Nedfaldene foregaa paa et andet Benpar end
det, der sidst modtog dem. Under Tilridning og
Ridning under forsk. vanskelige Forhold,
saasom naar det i glat Føre kniber for Hesten at
staa, er E. mindre anvendelig p. Gr. a.
Rytterens mindre intime Forbindelse med Hesten.
(C. G. B.). O. P.

Engelskrødt bruges som Benævnelse for en
Mængde forsk. rødlige Farver, der som
farvende Bestanddel indeholder Ferrioxyd, og som til
Dels ogsaa bruges som Polermidler. Indisk
rødt
og Persisk rødt er E., der er
fremstillede ved Finmaling af naturlig
forekommende Ferrioxyd, navnlig Blodsten. Ved Glødning
af Jernvitriol faas meget smukke Malerfarver,
Vandycksrødt og det lysere Marsrødt.
De alm. Sorter E. Totenkopf,
Dodenkop, Colcothar, Caput mortuum,
Neapeler-, Kemisk-, Preussisk-,
Pariser-, Polerrødt etc. fremstilledes
tidligere ved Pulverisering af Glødningsresten af
det Jernvitriol, der anvendtes ved Fabrikationen
af rygende Svovlsyre; nu sker Fremstillingen
ved Glødning af forsk. Slags Jernokker,
Vitriolslam, Allunslam, Slam fra Grubevand, især fra
Kobberværker, og af Kisaffald fra disse. Nuancer
i Farven, fra rødgult til rødviolet, kan faas ved
at lede Glødningen forsk., idet Produktet bliver
desto mørkere, jo højere Temp. der anvendes.
Andre Nuancer faas ved Indblanding af Kridt,
Gips, Kaolin o. a. Jernmønnie er saaledes en
Slags E., der indeholder vekslende Mængder Ler
indblandet, medens Leret i andre Slags E.
oftest stammer fra Raamaterialet. Brændt rød
Bolus
kaldes ogsaa ofte E., ligesom
Benævnelserne paa de forsk. Slags E. i det hele gaar
fuldstændig over i hverandre. I Sverige
anvendes under Navn af Bödfärg et der i Landet
ved mange Bjergværker, navnlig Kobberværker,
fremstillet E. ganske alm. til udvendig Maling af
Træhuse o. a. Foruden som Lim-, Olie-, Kalk-
og Vandfarve benyttes E., som nævnt, ogsaa
til Polering, og den fineste Slags E. til dette
Brug til Glas og Metal faas ved Glødning af
Ferrooxalat.
K. M.

engelsk Sadel er den i Danmark af Officerer
og civile Ryttere alm. anvendte flade
Lædersadel. Dens Form kan variere noget, dens
Størrelse betydelig. Medens den saaledes maa være
temmelig rummelig og solid til svære Ryttere
og for langvarige Ridt, er den alm.
Væddeløbssadel ikke stort andet end en lille Læderpude
med et Par lette Stigbøjler med Remme og en
let Gjord (se Sadel).
(C. G. B.). O. P.

engelsk Salt, Bittersalt, svovlsur
Magnesia
, Magniumsulfat (Sulfas
magnesicus
), MgSO4 + 7H2O, forekommer
meget udbredt i Naturen, dels opløst i Havvandet,
dels i mange Kilder - Bittersaltkilder -
saaledes særlig i Epsom, Pülna, Saidschütz, Sedlitz
o. fl., hvorfor e. S. ofte kaldes Epsom-, Pülna-,
Saidschütz- og Sedlitz-Salt. Udkrystalliseret med
1 Molekyle Vand forekommer det som Kieserit.
- Tidligere fremstillede man e. S. ved
Inddampning af Vandet fra Bittersaltkilderne og
Omkrystallisation af det udskilte Salt; nu
indvindes det overvejende som Biprodukt ved
Mineralvandsfabrikationen ell. af det i
Stassfurt-Saltlagene i stor Mængde forekommende
Kieserit. e. S. forekommer i Handelen som smaa
farveløse Krystaller, der forvitrer i tør Luft,
det er i Reglen temmelig rent, men kan i øvrigt
let renses ved Omkrystallisation; det er let
opløseligt i Vand, uopløseligt i Vinaand, af en
bitter, saltagtig Smag, uden Lugt. e. S. anvendes i
Medicinen som Afføringsmiddel i en Dosis af
indtil 50 g, opløst i Vand; det finder endvidere
udstrakt Anvendelse i Teknikken og i den
kem. Industri (se ogsaa Magniumsulfat).
(A. B.). E. K.

engelsk Spinat (eng. Vinterspinat), Se
Syre.

engelsk Sporskifte, d. s. s.
Krydsningssporskifte, se Sporskifte.

engelsk Sved, en nu ukendt Sygdom fra
Middelalderen, der viste sig i England første
Gang 1486 og senere i 16. Aarh. ogsaa strakte
sig til Fastlandet, navnlig Nordeuropa, som
morderiske Epidemier. Senere har den ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free