Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ems-Jade-Kanalen forbinder den hannoveranske By Emden ved Dollart-Bugten med Wilhelmshaven ved Jade-Bugten - Ems-Kanalen forbinder Groningen med Dollart-Bugten ved Byen Delfzijl - Emspastiller, ægte, tilberedes af Saltet, som vindes ved Inddampning af Ems-vand - Emspunktationen, Beslutning i Ems 25. Aug. 1786 af Kurfyrsterne af Köln, Trier og Mainz samt Ærkebispen af Salzburg - Emsvand, se Ems (Bad). - Ems-Vechte-Kanalen forbinder de hannoveranske Floder Ems (ved Hankenfähr) og Vechte - Emtekjær Nor, Fyns Vestkyst, 4 1/2 Sm. N. f. Assens; lille Vig med lægt Vand. - Emter, et, dansk Almueform af Eventyr (s. d. under Folkeminder) - Emter, de afslaaede Aks og Aksstykker - Emu, opr. et Navn paa Tranen, kaldte de portugisiske Søfarende de store Strudsfugle - Emulsin er nu Fællesbetegnelse for en Blanding af forsk. Enzymer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Wilhelmshaven ved Jade-Bugten. E. blev
anlagt 1880-87 og har en Længde af 73 km.
Dimensionerne af Søslusen ved Emden er: 100
X 15 X 6,5 m, ved Wilhelmshaven: 50 X 7,5
X 3,0, medens de øvrige indenlandske Slusers
Dimensioner er: 33 X 6,5 X 2,1 m. Selve
Kanalens Bundbredde og Dybde er: 8,5 m og
2,1 m.
J. M.-P.
Ems-Kanalen [’æms-] forbinder Groningen
med Dollart-Bugten ved Byen Delfzijl; dens
Længde er 21 km.
J. M.-P.
Emspastiller [’æm’s-], ægte, tilberedes af
Saltet, som vindes ved Inddampning af
Emsvand De efterlavede E. tilberedes af 0,2 g
tvekulsurt Natron, 0,05 Klornatrium og 0,75 g
Sukker til hver Pastil. Blandingen formes til
Pastiller ved Hjælp af Tragantslim.
(A. B.). E. K.
Emspunktationen [’æms’-] kaldes en
Beslutning, som vedtoges i Ems 25. Aug. 1786 af
Kurfyrsterne af Köln, Trier og Mainz samt
Ærkebispen af Salzburg, og hvorved man
udtalte en vis Tilslutning til det Program, som var
fremsat 1763 af Vibiskoppen i Trier, Nikolaus
Hontheim, under Pseudonymet Justinus
Febronius: Paven skulde vel være Kirkens Overherre,
men berøves sin middelalderlige Magtfylde og
hindres i en saadan direkte Indgriben i
Landskirkernes Anliggender som den, han nylig havde
iværksat ved at oprette Nuntiaturer i Köln,
Mainz og München; Maalet var egl. at danne en
af Paven saa temmelig uafhængig tysk-katolsk
Folkekirke. De 4 høje Kirkefyrsters personlige
Interesser traadte dog alt for kendelig frem,
og denne Omstændighed gav den højtbegavede
unge Nuntius, Pacca, Vaaben i Hænde, da han
modarbejdede E. Den bayerske Kurfyrste
stillede sig paa Pavens Side, Kejseren var kølig, fl.
tyske Bisper rejste sig mod E., Kurfyrsten af
Mainz frafaldt sit Standpunkt, og endelig stillede
den fr. Revolutions Begivenheder E. i Skyggen.
H. O.
Emsvand [’æms’-], se Ems (Bad).
Ems-Vechte-Kanalen [’æms-fæκtə-]
forbinder de hannoveranske Floder Ems (ved
Hankenfähr) og Vechte og staar derved i
Forbindelse med det holl. Kanalsystem. E. har en
Længde af 21 km og en Dybde af 2,1 m; Bredden
af de to Endesluser er 6,3 m.
J. M.-P.
Emtekjær Nor, Fyns Vestkyst, 4 1/2 Sm. N.
f. Assens; lille Vig med lægt Vand.
G. F. H.
Emter, et, dansk Almueform af Eventyr
(s. d. under Folkeminder), kendes i
Middelalderens Slutning. Ved mindre korrekt
Sprogbrug siges undertiden »en Emte« (»E. og
Skæmter«; »Emtejægerne«, Novelle af Knud Valløe).
A. O.
Emter, de afslaaede Aks og Aksstykker, som
sammen med Brudstykker af Straa og Blade ved
Tærskningen med Plejel bliver tilbage mellem
Kernen, efter at Halmen er taget op; de rives
sammen med en tættandet Rive, tærskes en
Gang endnu og opfodres enten for sig selv ell.
blandede med Avnerne. Ved Maskintærskning
gaar E. hovedsagelig imellem Halmen.
K. H-n.
Emu [’e-], opr. et Navn paa Tranen, kaldte
de portugisiske Søfarende de store Strudsfugle,
som de traf paa deres Opdagelsesrejser. I 18.
Aarh. anvendtes Navnet udelukkende for
Kasuarerne, medens det nu i alle Sprog er gaaet
over til at betegne de store australske Strudse
af Slægten Dromæus, der sammen med
Kasuarerne inden for Strudsfuglene danner en
særlig Orden, Megistanes.
E. (Dromæus novæhollandiæ Lath.), udbredt i
Syd- og Østaustralien, efter den afrikanske
Struds den største af alle nulevende Fugle, naar
en Højde af henved 2 m. Næbbet er fladtrykt,
Kroppen dækket af bløde, graabrune Fjer med
sorte Spidser. De korte, haarlignende Fjer paa
Hovedet er sorte, et nøgent Parti paa Hovedets
og Halsens Sider blaaligt; Vinger og Halefjer
adskiller sig ikke fra Kroppens Dækfjer, saa der
udvendig intet ses af Vinger og Hale. Luftrøret
viser en hos Strudsfuglene enestaaende
Ejendommelighed, idet det paa et Stykke forpaa
aabner sig og munder ud i en blødvægget Sæk,
en Dannelse, der uden Tvivl staar i Forbindelse
med Fuglens, særlig i Parringstiden, kraftige,
brølende Stemme.
E. lever i smaa Flokke, holder til paa det
aabne Land og nærer sig af al Slags Planteføde.
Den skyr ikke Vandet, skal svømmende kunne
sætte over brede Floder. Reden er en flad
Fordybning paa Jorden, indeholder 8-13 Æg af
lysere ell. mørkere grøn Farve med stærkt
kornet Skal. Hannen ruger alene, og Rugningen
varer 8-10 Uger. I Fangenskab trives E. godt og
forplanter sig let, ogsaa naar den føres til
Europa, i hvis zool. Haver den holdes overalt.
Medens den, da Kolonisationen af Ny Sydwales
begyndte 1788, var en overordentlig talrig Fugl
i det sydøstlige Australien, er den nu under
Menneskets Fremtrængen og ved direkte
Forfølgelse aftaget saa stærkt i Tal, at man kan
frygte dens fuldstændige Udryddelse; den
efterstræbes væsentlig p. Gr. a. den Skade, den gør
paa Græsmarkerne og paa Indhegninger; dens
Kød er spiseligt, men ikke synderlig
velsmagende. En meget nærstaaende Art, Dromæus
irroratus Bartl. findes i Vestaustralien, og paa
Kænguruøen ved Australiens Sydkyst levede en
mindre Form, D. ater Vieill., kun kendt i et
Eksemplar, der findes paa Parisermuseet. Ogsaa
fossile Former af E. er fundne.
O. H.
 |
| Emu (Dromæus novæhollandiæ) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
