Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Empedokles fra Akragas, gr. Filosof (c. 483-23 f. Kr.) - empereur (fr.), Kejser. - Empetraceæ, se Rævlingfamilien. - Empetrum, se Rævling. - emphyteusis, d. s. s. Emfyteusis. - Empidæ, Fam. af Fluernes Orden, kendelig paa det lille kuglerunde, fra Brystkassen skarpt afsatte Hoved - empire (fr.), Kejserdømme, Kejserrige, navnlig det fr. Kejserrige under Napoleon I og III. - Empire Day, Festdag, der siden 1904 fejres aarlig den 24. Maj (Dronning Victoria's Fødselsdag) - Empire-Stil, den særegne Form af Nyklassicismen, der fik sit Præg under Napoleon I - Empiri, Erfaring, Erfaringslære - Empiriker (gr.) kaldes, særlig i Lægevidenskaben, den, der støtter sig til Erfaringen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
empereur [ä’prö.r] (fr.), Kejser.
Empetraceæ, se Rævlingfamilien.
Empetrum [’æm-], se Rævling.
emphyteusis, d. s. s. Emfyteusis.
Empidæ, Fam. af Fluernes Orden, kendelig
paa det lille kuglerunde, fra Brystkassen
skarpt afsatte Hoved og paa den spidse,
hornede Snabel, der staar lodret ned fra
Hovedets Underside og bruges som
Sugeapparat; dog kan den ogsaa indeholde
Stikkebørster. Det er slanke Dyr med kraftige Ben,
ved Hjælp af hvilke de griber deres Bytte, og
graadige Rovdyr, der træffes i Sværme under
Træernes og Buskenes Kroner. Familien, der
ogsaa er talrig repræsenteret i Danmark,
indbefatter gennemgaaende smaa uanselige Former
uden al praktisk Bet.; Larverne lever i Jord.
Hovedslægter: Empis, Hilaria, Tachydromia,
Hubos.
C. W.-L.
empire [ä’pi.r] (fr.), Kejserdømme,
Kejserrige, navnlig det fr. Kejserrige under Napoleon I
og III.
Empire Day [’empa^iə-’dei], Festdag, der
siden 1904 fejres aarlig den 24. Maj (Dronning
Victoria’s Fødselsdag) i England og dets
Kolonier til Ære for det britiske Verdensriges
Sammenhold og Trivsel. Den sattes opr. i Værk
af den private Forening The League of the
Empire, men efter som Interessen for Storriget
(Imperialismen) har bredt sig, har stedse flere
offentlige Myndigheder sluttet sig til, og den
nærmer sig nu til at faa Karakter af alm.
Helligdag.
P. L. M.
Empire-Stil [aŋ’pi.rə-], den særegne Form
af Nyklassicismen, der fik sit Præg under
Napoleon I i Aarene nærmest før hans
Kejserkroning og herskede under Kejserdømmet
(1804-14). E. er et konsekvent Resultat af de
foregaaende Aartiers Smagsudvikling, bort fra
Barok og Rokoko og over mod klassisk-antikke
Idealer. Hvad der endnu i Louis XVI Stilen
var bevaret af Rokokoens Elegance, forsvandt
paa Revolutionstiden og endnu mere under E.,
da den fr. Kunst atter fik større Opgaver.
Napoleon og hans Arkitekter foretrak mellem de
klassiske Forbilleder den romerske Kejsertids
Frembringelser, og i Paris efterlignedes Roms
antikke Bygværker (jfr Bygningskunst,
IV, S. 339 samt David). Større Berettigelse
har Stilnavnet dog paa Kunsthaandværkets
Enemærker. Tidens ledende fr. Dekoratører,
Percier og Fontaine, udgav 1801 et Værk om
Værelseudstyr og Møbelkunst (2. Udg. 1812), og
i Fortalen fastsloges som Program, at
Brugsgenstandene skulde være fornuftige og nyttige;
men i Praksis blev Enkeltheden og Simpelheden
til Kopiering af antikke Motiver. Ligesom
Napoleon’s egen Tronstol efterlignede klassiske
Former, saaledes fik ogsaa alle andre Genstande
antikt Tilsnit, en enkelt Gang med Indblanding
af ægypt. Dekoration. Rom. Akantusværk
kopieredes med pinlig Nøjagtighed, men selv om
man kendte Formlerne, forstod man ikke altid
Antikkens Aand; da saa mange Forbilleder var
af Marmor, kom man til at overføre disse til
andre Materialer, hvor de ikke altid passede.
Mahognimøbler med forgyldte
Bronzeornamenter, Ure og Kandelabre af Bronze, kraftige,
ubrudte Farver paa Betræk og Tapeter, rigt
forgyldte Porcelæner er karakteristiske for fr.
E.-Interiører, der i al deres Strenghed kan faa
et soldatermæssigt, massivt Præg, plastisk, men
haardt og umalerisk.
De nævnte Grundtræk genfindes i samtidig
europæisk Kunst uden for Frankrigs Grænser,
og særlig for Kunstindustriens Vedk. har
Stilnavnet E. vundet Hævd som Betegnelse for
Perioden 1800-30. Hvert Land har sine mere ell.
mindre fremtrædende Særegenheder. Dansk og
norsk E. virker hjemligere og hyggeligere end
den franske, især dens Møbelkunst, der i
Aarhundredets første Aartier fastholdt mange eng.
Motiver og forstod at afpasse de udenlandske
Forbilleder efter smaaborgerlige Krav (smlg.
tysk Biedermeier-Stil). Birketræs- og
Mahognimøblernes indlagte Ornamenter er
vistnok at forklare som billige, men tiltalende
Efterligninger af fr. Møbelbronzer, men synes dog
ogsaa paavirkede af antikt Vasemaleri. Senere
gik Indlægningen af Mode, og medens Hetsch
ledede det danske Kunsthaandværk ind i strengt
klassisk-rom. Former, blev Møblerne tungere og
deres Ornamenter reliefskaarne (saakaldet
»Christian 8’s Stil«).
Ogsaa Tidens korrekt klassiske Arkitektur
uden for Frankrig kan kaldes E., men ikke helt
med Rette; en Mand som C. F. Hansen har
saaledes modtaget betydningsfulde Impulser fra
eng. Nyklassicisme. (Litt.: E. Bayard, Style
Empire [Paris, u. Aar]; »Tidsskrift for
Kunstindustri« [1890]; »Kunst og Kultur« [Kria 1908];
C. W. Schnitler, »Slægten fra 1814« [Kria
1911]).
C. A. J.
Empiri, Erfaring, Erfaringslære. Ofte
betegnes det som grov Empiri, hvor der kan
konstateres en Forbindelse mellem Emner, uden at
dennes Aarsag kan angives.
Edg. R.
Empiriker (gr.) kaldes, særlig i
Lægevidenskaben, den, der støtter sig til Erfaringen.
E. maa de ældste Læger have været, men det
varede ikke længe, før Empirien fortrængtes
af mere spekulative Retninger. I Oldtiden opstod
som Følge af de skeptiske Retninger i
Filosofien en empirisk Skole i Medicinen,
hjemmehørende i Alexandria. Den beskæftigede
sig særlig med Lægekunstens praktiske Sider,
støttet til Iagttagelse og Erfaring. Skolens ledende
Aander var Filinos fra Kos (c. 250 f. Kr.),
Serapion fra Alexaridria (c. 220 f. Kr.) og
Glaukias fra Taras (c. 170 f. Kr.). Skolen
indlagde sig Fortjeneste af den med. Teknik,
idet den som Grundlag for Erfaringen fastslog
Bet. af 1) Autopsien ɔ: den gentagne
selvstændige Iagttagelse, 2) Overleveringen af andres
Iagttagelser og 3) Slutningerne ved Analogi
(Glaukias’ »Trefod«). Denne Arbejdsmetode
foraarsagede, at Empirikernes Fortjenester af
Lægekunsten kom til at ligge paa tre Felter,
Symptomatologien, Farmakologien og Kirurgien.
Skolen naaede sin Blomstring under
Herakleides (1. Aarh. f. Kr.), hvis Skr omfatter
bl. a. Diætetik, med. og kir. Terapi,
Tilberedning af Lægemidler og Militærmedicin. Han
indførte at lære Medikamenternes Virkning at
kende gennem Eksperiment og gav udmærkede
Regler for Anvendelsen af Opium. I Kirurgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
