- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
166

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Emin Pasha, Eduard Schnitzer (1840-92), tysk Opdagelsesrejsende, Administrator og Naturforsker - Emir (arab.: Høvding, Anfører) er nu Titlen paa de nordafrikanske Stammers Overhoveder - Emir Beshir er Navnet paa en af Drusernes berømteste Høvdinger - Emissaria Santorini (lat.) kaldes smaa Vener, der forbinder Venerne i Kraniet med Hudvenerne - Emission (lat.: Udsendelse), den Handling, hvorved noget udgives, udstedes, sættes i Omløb - Emissionsbank, en Bank, hvis Opgave er at emittere (udstede) Sedler, Aktier ell. Obligationer - Emissionskurs. Ved Udstedelsen af nye Aktier ell. Fremlæggelsen af nye Laan plejer man at fastsætte Tegningskurs

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Diccl anni in Equatoria [1891]; Fr.
Stuhlmann
, »Mit E. P. im Herz von Afrika« [Berlin
1894]; Reichard, »Dr. E. P.« [Leipzig 1895];
Schweizer, »E. P.« [Berlin 1898]).
C. A.

Emir (arab.: Høvding, Anfører) er nu Titlen
paa de nordafrikanske Stammers Overhoveder;
saaledes tituleredes Abd-el-Kader E. Tillige er
E. i Syrien en Titel, der bæres af de talrige,
men lidet betydende Rester af den gl. drusiske
Adel; man kan nutildags i Damaskus finde E. i
de mest beskedne Livsstillinger.

I Arabernes formaaende Perioder var E. en
hyppig anvendt Titel; Kalifen kaldtes
E.-al-Muminin ɔ: de Troendes Behersker, Anføreren
for hans seldshukiske Livvagt E.-al-Umara ɔ:
Høvdingernes Høvding, den
Øverstkommanderende til Søs E.-al-bahr ɔ: Havets Behersker.
Ved en ejendommelig Afkortning er af dette
sidste dannet det europæiske Admiral (fr.
amiral); Skrivemaaden med d hidrører fra en
fejlagtig Henførelse til det latinske admirari
(beundre).

Af E. dannedes paa Persisk Formen Mir, og
denne sammensattes med en Afkortning af
Ordet zadeh (ɔ: Søn) til Mirza; stillet bag ved
Egennavnet anvendes dette Ord i Bet. Prins,
f. Eks. Ali Mirza, ɔ: Prins Ali, stillet foran
bruges det ligefrem i Bet. Herre, svarende til fr.
monsieur, f. Eks. Mirza Schaffy o. s. v.
J. Ø.

Emir Beshir er Navnet paa en af
Drusernes berømteste Høvdinger. Han hørte til
Familien Shehâb, der havde arvet Magten i
Libanon efter det med dem beslægtede Dynasti,
Tanuchitterne, og som stod som skatskyldige,
men i øvrigt fuldstændig uafhængige Fyrster
under den tyrk. Sultan, og hans Virksomhed
falder i Beg. af 19. Aarh. Ved den ægypt.
Vicekonge Muhammed Ali’s Erobring af Syrien sluttede
E. B. sig til dennes Feltherre, Ibrahim Pasha;
men da Ægypterne til sidst 1840 maatte give
efter for Stormagternes Tryk og rømme Syrien,
mistede han og hans Dynasti derved definitivt
deres Herredømme. E. B. var allerede tidligere
traadt over til den maronitiske Kristendom og
havde derved bragt de hidtil fuldstændig
undertrykkede Maronitter i Vejret. Derved
foranledigedes de i den flg. Tid stadig fornyede
Kampe mellem Druser og Maronitter, der endte med
den store Kristenmasakre Juli 1860 og
Frankrigs Indgriben. E. B. er tillige med sin tapre,
men politiske set ubetydelige Frænde Emir
Selman Drusernes populære Nationalhelt.
J. Ø.

Emissaria Santorini (lat.) kaldes smaa
Vener, der gennem særlige Aabninger i Kraniet
forbinder Venerne inde i dette med Hudvenerne
uden for samme; de hjælper med til at regulere
Blodafløbet fra Hjernen. Betændelser i Hovedets
Hud kan stundom ad denne Vej forplante sig
ind til Hjernen ell. dens Hinder.
S. B.

Emission (lat.: Udsendelse), den Handling,
hvorved noget udgives, udstedes, sættes i
Omløb. E. af Banksedler bet. egl. selve Udstedelsen
af Sedlerne, men bruges ogsaa som Betegnelse
for det Beløb, der er udstedt. I denne Bet. er
en Banks Seddelemission altsaa lig med dens
Seddelgæld. Endvidere bruges Udtrykket E. om
Udgivelsen af Obligationer ved Optagelse af
Laan i saadanne Tilfælde, hvor Laantageren
sætter sig i Forbindelse med et større Antal
Laangivere, altsaa navnlig hvor Stater,
Kommuner, Kreditforeninger, Korporationer,
Aktieselskaber o. s. v. optager større Laan, og
om Udstedelse af Aktier. Man siger da, at vedk.
Stat o. s. v., direkte ell. indirekte, emitterer
de paagældende Værdipapirer. E. af Laan kan
ske ved direkte Henvendelse til det laangivende
Publikum ell. ved Benyttelse af Mellemmænd,
i Alm. en Bankforretning ell. en Gruppe af
saadanne. Hvor Mellemmand benyttes, kan
dette ske enten saaledes, at disse afregner
Laantageren Obligationerne til den Pris, som de selv
faar for dem, og som Vederlag for deres
Ulejlighed med E. modtager en fastsat Provision,
ell. saaledes at de overtager Papirerne til en
fast Pris for derpaa at afsætte dem for egen
Regning. Benytter man den sidste
Fremgangsmaade, er det ofte hensigtsmæssigt at foranstalte
en Art Licitation, idet man indbyder Bankhuse
til at indgive Tilbud om Overtagelsen af
Laanet og derefter antager det fordelagtigste
Tilbud. Den egl. E. af Papirerne - den Akt,
hvorved disse kommer i det laangivende Publikums
Hænder - og som altsaa enten foranstaltes
direkte af Laantagerne selv ell. af Mellemmændene,
kan foregaa ved offentlig Subskription, hvorved
det kapitalejende Publikum indbydes til at tegne
sig for Papirerne, ell. ved alm. Salg
underhaanden. Medens det 5 %’s Laan paa 60 Mill. Kr,
som den danske Stat optog 1915, overtoges af
de kbhvn’ske Hovedbanker, har de krigsførende
Lande under Verdenskrigen i de fleste Tilfælde
selv søgt at afhænde deres Laan til Publikum.
(E. M.). C. Th.

Emissionsbank, en Bank, hvis Opgave er
at emittere (udstede) Sedler, Aktier ell.
Obligationer. I ældre Tid knyttedes Betegnelsen mest
til Seddelbankerne, men efter at
Seddeludstedelsen er blevet monopoliseret saaledes, at kun
en enkelt ell. enkelte Banker i ethvert Land
har Ret til den, og efter at et mægtigt privat
Bankvæsen er opvokset som Led i det moderne
System af Aktieselskaber, forstaas ved E. et
Institut, hvis Virksomhed bestaar i at ordne
Dannelsen af nye Aktieselskaber og Udstedelsen af
og Anbringelsen i Publikum af nye Aktier og
Obligationer. De fleste private Banker paa
Fastlandet er foruden Diskonto-, Laane- og
Vekselbanker ogsaa E. Dette gælder dog ikke i
Sverige, hvor Lovgivningen forbyder Bankerne at
drive denne Beskæftigelse. I St f. findes dér
særlige E. ell. Emissionsinstitutter, der
udelukkende beskæftiger sig med denne Forretning,
og som hovedsagelig ejes af enkelte Banker ell.
Bankgrupper. I England er Emissions- ell. -
som den ogsaa kaldes - Forlagsvirksomheden
henlagt til særlige Selskaber ell. Firmaer, som
ikke regnes med til Bankinstitutterne.
C. Th.

Emissionskurs. Ved Udstedelsen af nye
Aktier ell. Fremlæggelsen af nye Laan plejer man
at fastsætte en E. ell. Tegningskurs, hvis
Størrelse retter sig dels efter Papirets indre
Værdi og dets Rente ell. Udbytte, dels efter
Pengemarkedets øjeblikkelige Tilstand. Medens
saaledes den eng. Stat før Verdenskrigen i en
Aarrække kunde opnaa Laan til 2 1/2 % Rente,
har den under Krigen maattet forhøje den til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free