Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Embla, i nordisk Gudedigtning den første Kvinde, skabt sammen med Manden Ask af to Træer paa Strandbredden. - Emblem kaldtes i Oldtiden Relieffer af Metal, der som Dekoration anbragtes paa Kar o. a. Genstande - Emblica, se Phyllanthus. - Emboli (gr.), Tilstopning af Aarerne ved et i disse cirkulerende fremmed Legeme - Embolit (Klorbromsølv), et Mineral, der bestaar af Klorsølv og Bromsølv i varierende Blanding - Embolus, se Emboli. - Embonpoint, ved godt Huld, Førhed, Fyldighed, Korpulence. - Emborg, se Øm Kloster. - Emborg, Jens Laursøn, dansk Komponist, (1876- ) - Embouchure, se Ansats. - embrassere (fr.), omarme, omfavne, kysse. - Embrasure (fr.), Dør- ell. Vinduesaabning med skraat tilbagevigende Sider for at skaffe tilstrækkeligt Lys i Lokalet - Embrasure, se Skydeskaar. - Embritit, d. s. s. Boulangerit. - embrouillere (aff r. embrouiller), bringe i Forvirring, Uorden. - Embrun, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Hautes-Alpes, ved Foden af det 2544 m høje St Guillaume
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Embla, i nordisk Gudedigtning den første
Kvinde, skabt sammen med Manden Ask af to
Træer paa Strandbredden.
A. O.
Emblem (gr. ἒμβλημα) kaldtes i Oldtiden
Relieffer af Metal, der som Dekoration anbragtes
paa Kar o. a. Genstande; Drikkeskaale af Sølv
blev saaledes ofte prydede med et lille
Reliefbillede i drevet Arbejde, der for Holdbarhedens
Skyld blev udforet med Bly og derefter
fastloddet i Skaalens Midte. Nutildags forstaas ved E. et
Mærke med sindbilledlig Bet., der anbringes
paa livløse Genstande ell. bæres af Personer,
f. Eks. som Tegn paa, at de hører til en
Korporation ell. staar i en højere Persons ell. Magts
Tjeneste.
C. B.
Emblica [’æm-], se Phyllanthus.
Emboli (gr.), Tilstopning af Aarerne ved et
i disse cirkulerende fremmed Legeme, en
Embolus ell. Blodprop, kan finde Sted under
forsk. Forhold. Embolus er i Alm. en fra en
fastsiddende Blodprop, en Thrombe, løsnet
Partikel ell. et løsrevet Parti af en sygelig
forandret Hjerteklap ell. Kalkdele fra Indsiden af
Pulsaarerne, men kan ogsaa bestaa af
Fedtdraaber (Fedtemboli), der er komne ind i
Blodstrømmen ved Knusning af en Knogle.
Bakterier kan paa forsk. Maade komme ind i
Blodstrømmen og foraarsage E. Endelig kan man
ogsaa se Luftblærer (Luftemboli) som Følge
af en Læsion ell. en Operation trænge ind i
Blodaarerne. Foruden disse Arter af E., der kun
har en ren mek. Virkning, gives der ogsaa
saadanne, som skyldes Svulster, der er voksede
ind i Blodaarerne, og som paa det Sted, hvor
de bliver førte hen af Blodstrømmen, kan vokse
videre og blive Aarsag til ny Svulster
(Metastase). Naar man i Alm. taler om E., tænkes
næsten altid paa de egl. Blodproppe
hidrørende fra Tilstopninger i Blodaarerne. Maaden,
hvorpaa E. opstaar, er den, at en Embolus - ell. fl.
E. - føres rundt med Blodstrømmen, indtil de
træffer paa saa snævre Steder af Aaren, at de
ikke kan passere denne. De tilstopper da den
paagældende Aaregren, men Aarerne
kommunicerer ved talrige i Forbindelse med hinanden
staaende Forgreninger, og derved hindres, at
Vævet i det Omraade, som forsynes med Blod
fra den ved E. tilstoppede Aare, afskæres helt
fra Blodtilførsel. Kun hvor der findes saakaldte
Endearterier - som i Milten, i Nyrerne -
ophæves Blodtilførslen, og det paagældende
Vævsparti mangler da Ernæring og dør bort, idet det
omdannes til et saakaldt Infarkt. I Lungerne,
hvor E. er hyppig, er der vel Endearterier, men
en Tilbagestrømning af Blod fra Venerne
gennem Haarkarnettet gør det muligt, at det
dannede Infarkt atter kan forsvinde, idet en
Reparationsproces finder Sted. E. kan kun ske
i Pulsaarerne (Arterierne) og foregaar i Retning
af Blodstrømmen. Ved E. i Lungerne udgaar
derfor Embolus fra Venerne ell. højre Hjerte
og sætter sig fast i Lungepulsaarens Grene; ved
E. i Nyrer, Milt, Hjerne hidrører E. fra venstre
Hjerte ell. Hovedstammen af Pulsaarerne (Aorta).
Størst Bet. har E. i Hjernen og i Lungerne.
Pludselig Død kan fremkaldes ved begge, især
naar Embolus - som det ofte er Tilfældet for
Lungens Vedk. - er meget stor og straks
tilstopper en større Pulsaaregren. I saa Tilfælde
indtræder pludselig Bleghed, den højeste Grad
af Kortaandethed, og Døden paafølger
øjeblikkelig ell. i Løbet af ganske kort Tid. Er Embolus
lille, er for Lungernes Vedk. Symptomerne
mindre stormende, i Reglen kun et Sidesting, nogen
Hoste og Kortaandethed. E. i Nyrer og Milt og
andre indvendige Organer giver sig ikke til
Kende ved fremtrædende Symptomer.
Indeholder E. Smitstoffer, Mikrober, giver den ikke
alene Anledning til Infarktdannelse, men forplanter
Smitstoffet og bliver Aarsag til ny Betændelse,
Abscesser. (Litt.: B. Bang, »Iagttagelser og
Studier over dødelig E. og Thrombose i
Lungearterierne« [1880, Doktordisputats]).
(A. F.). H. I. B.
Embolit (Klorbromsølv), et Mineral,
der bestaar af Klorsølv og Bromsølv i
varierende Blanding og ligner disse Mineraler i
Udseende og Egenskaber, krystalliserer regulært,
har ringe Haardhed (1-1 1/2), lader sig med
Lethed skære og har graagrøn indtil gulgrøn
Farve, som mørkner under Lysets Indvirkning.
E. forekommer rigelig i Chile, hvor den udgør
Hovedmalmen for Sølvindvinding i Chañarcillo
Gruber; i mindre Mængde findes den i
adskillige andre amerikanske og australske
Sølvgruber.
(N. V. U.). O. B. B.
Embolus [’æm-], se Emboli.
Embonpoint [aŋbåŋpo’æŋ, fr. ãbå’pwæ]
ved godt Huld, Førhed, Fyldighed,
Korpulence.
Emborg, se Øm Kloster.
Emborg, Jens Laursøn, dansk
Komponist, f. 22. Decbr 1876 i Ringe (Lærersøn), tog
Lærereksamen 1895, studerede derefter Musik
under V. Kalhauge, Otto Malling og Vald. Tofte
og tog 1906 Eksamen i Orgelspil og Teori ved
kgl. Konservatorium som Privatist. 1897 blev
han Musiklærer ved Vordingborg Seminarium,
1906 tillige Organist ved Vordingborg Kirke.
Han har skrevet Orkester- og
Kammermusikværker, hvoraf en Strygekvartet og en
Violin-Romance med Orkester er opført i Kbhvn, og
har udgivet fl. Sange, Korsager og
Kompositioner for Violin og Violoncel.
A. H.
Embouchure [aŋbu’sjy.rə, fr. ãbu’∫y.r], se
Ansats.
embrassere [aŋ-] (fr.), omarme, omfavne,
kysse.
Embrasure [aŋbra’sy.rə, fr. ãbra’zy.r] (fr.),
Dør- ell. Vinduesaabning med skraat
tilbagevigende Sider for at skaffe tilstrækkeligt Lys i
Lokalet og tilstrækkelig Plads for Dør- eller
Vinduesfløjene, naar de aabnes.
(E. S.). C. B-r.
Embrasure [aŋbra’sy.rə, fr. ãbra’zy.r], se
Skydeskaar.
Embritit, d. s. s. Boulangerit.
embrouillere [aŋbru’je’rə] (af fr.
embrouiller), bringe i Forvirring, Uorden.
Embrun [ã’brð], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Hautes-Alpes, Hovedstad i
Arrondissementet E. (Dauphiné), ved Lyonbanen
870 m o. H., 100 m over Durances højre Bred,
ved Foden af det 2544 m høje St Guillaume.
(1911) 3556 Indb. E. er Garnisonsby, men de gl.
Fæstningsværker nedlagdes 1882. E. har en
smuk Domkirke fra 12. Aarh. og et tidligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
