Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Embede, Kristi tredobbelte E., er det Skema, hvorefter den traditionelle Dogmatik har behandlet Jesu Frelsesværk - Embedsadel, Adel, hvis Adelskab beror paa Embedsstilling ell. Afstamning fra nogen, der har beklædt en saadan - Embedsalder er den Tid, en Embedsmand har været i Embede - Embedsbestalling, se Bestalling. - Embedsbog, se Embedsprotokoller. - Embedsbolig, en Bolig, der er knyttet til Indehavelsen af et Embede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I den nærmest følgende ortodokse Tid blev
Tanken om det alm. Præstedømme trængt ganske
tilbage for Forestillingen om Læreembedets
Værdighed. Det blev da Pietismens Fortjeneste at
genoplive den opr. lutherske Betragtning. Og
til Trods for enkelte Forsøg i nyere Tid, som
Ny-Lutheranerne i Tyskland, paa at hæve det
gejstlige Embedes Værdighed, er den
demokratiske Opfattelse dog i det væsentlige blevet den
sejrende. Særlig m. H. t. Forkyndelsen er
Lægmandens Ret fuldt anerkendt, men i
Nødstilfælde har han ogsaa Ret til at administrere
Sakramenterne. (Litt.: P. Madsen, »De
Kristnes aandelige Præstedømme« [1879]; »Det
kirkelige Embede« [1890]; »Embedets og Menighedens
Samvirken i det kirkelige Arbejde« [1894];
»Ordinationens Bet. inden for den lutherske
Kirkeafdeling« [1904]; F. V. Andersen, »Embede
og Ordination« [1880]).
F. C. K.
Embedsadel, Adel, hvis Adelskab beror paa
Embedsstilling ell. Afstamning fra nogen, der
har beklædt en saadan. E. har været kendt i
fl. Lande. I Danmark synes saaledes D. L. 1-2-11
at hjemle, at fremmede Adelige, som beklæder
et Embede i Rangen, derved erhverver dansk
Adelskab. Denne Regel blev dog gennem lange
Tider ikke fulgt i Praksis, men den anerkendtes
1885 af Højesteret blot med den Modifikation,
at det fremmede Adelskab maa være erhvervet
inden Indtrædelsen i Embedsstillingen. Sin
praktiske Bet. har Dommen imidlertid mistet ved,
at den vigtigste af de Rettigheder, der i Nutiden
er knyttet til dansk Adelskab, nemlig Retten til
Indskrivning i Vallø Stift, ikke er blevet
anerkendt for den nævnte Kreds af Adelige. I Tiden
mellem 1693 og 1730 erhvervedes arveligt dansk
Adelskab endvidere ved, at en Person beklædte
en Charge i en af de tre første Rangklasser,
men denne Regel, der i øvrigt ikke skabte nogen
egl. E., men en Rangadel, ophævedes ved
Christian VI’s Tronbestigelse med tilbagevirkende
Kraft, idet dens Virkninger kun opretholdtes
for dem, der efter Ansøgning opnaaede særlig
Anerkendelse af deres Adelskab, og
Efterkommerne af Personer, der i ovennævnte Periode
beklædte en Charge i de tre første Rangklasser,
anses saaledes ikke i Nutiden uden videre for
Adelige. - Hvad Udlandet angaar, er særlig
den fr. E. (noblesse de dignité) bekendt. Under
l’ancien régime blev det, navnlig siden c. 1600,
Reglen, at en Række højere Embeder medførte
Adelskab, opr. personligt, senere ogsaa arveligt,
som oftest dog kun, naar Embedet i fl.
Generationer havde været i samme Families Besiddelse.
Til de Embeder, der medførte Adelskab, hørte
bl. a. Embederne som Medlemmer af
Parlamenterne; den til disse knyttede E. kaldtes særlig
for noblesse de robe, et Udtryk, der ogsaa
benyttedes om E. i Alm. Den fr. E. var ikke i
alle Henseender ligestillet med den øvrige Adel.
Saaledes regnedes den i politisk Henseende til
tredie Stand. - I Rusland er det endnu i vor
Tid saa, at Adelskab, dels arveligt, dels
personligt erhverves ved at beklæde visse
Embedsstillinger.
P. J. J.
Embedsalder er den Tid, en Embedsmand
har været i Embede, efter Omstændighederne
den Tid, han har beklædt et bestemt Embede
ell. Embeder af en bestemt Art. E. regnes fra
Udnævnelsesdagen, medmindre Udnævnelsen
selv fastsætter et andet Tidspunkt, der kan
tænkes at falde baade tidligere og senere. I
St f. E. bruges ogsaa Tjenestealder og det
fremmede Anciennitet (s. d.).
P. J. J.
Embedsbestalling, se Bestalling.
Embedsbog, se Embedsprotokoller.
Embedsbolig, en Bolig, der er knyttet til
Indehavelsen af et Embede. Saadanne Boliger
er efter dansk Ret i adskillige Tilfælde tillagt
Embedsmænd, navnlig saadanne, der er henviste
til at bo paa Landet, ell. for hvis Vedk. det er
vigtigt, at Boligen findes samme Sted, hvor
Embedsgerningen udføres. Undertiden kan
ogsaa andre Hensyn have spillet ind, f. Eks.
Hensynet til at skaffe Embedsmanden en Bolig, hvor
han paa værdig Maade kan repræsentere
Embedet. M. H. t. de Vilkaar, paa hvilke en
Embedsmand kan have faaet sin E. overladt, kan
Forholdene stille sig meget forsk. Det alm. er,
at der ikke ydes noget Vederlag for Brugen,
i hvilket Tilfælde Værdien af Boligen regnes
med til Lønnen og derfor regelmæssig kommer
i Betragtning ved Pensionsberegning, men det
forekommer ogsaa, at Embedsmanden til
Gengæld for Brugen maa lide en vis Afkortning i
sin Løn, saa at Boligen altsaa ikke bliver en
Del af denne (saaledes f. Eks. i Statsbanerne,
Postvæsenet, Telegrafvæsenet, Toldvæsenet,
Fyrvæsenet og til Dels i Hæren og Flaaden). Hvad
Vedligeholdelsen angaar, kan denne helt og
holdent paahvile Staten, hvad navnlig vil
forekomme, hvor der ydes Vederlag for Boligen.
Som oftest paahviler der dog Embedsmanden
selv en vis Vedligeholdelsespligt, der, hvor intet
andet er bestemt, omfatter den aarlige indre
Vedligeholdelse, men ogsaa kan strække sig til
Boligens Ydre (f. Eks. Præster og Embedsmænd
under Statsskovvæsenet). Undertiden bestaar
endog en Pligt til om fornødent at ombygge ell.
delvis forny E. (saaledes Retsbetjente og
Embedslæger), men hertil vil som Regel kunne
forventes Byggelaan af Staten. Saadanne Laan
hviler da paa Embedet og afdrages af dets
Indtægter. I Mangel af anden Forskrift skal
Embedsmanden udrede de Skatter og Afgifter, som
efter Lovgivningen paahviler Brugeren af en
Bygning, men ogsaa Udredelsen af Skatter kan
være ordnet paa forsk. Maade. I Kbhvn svarer
de Embedsmænd, der har Bolig i Statens
Bygninger, af hvilke der ikke betales Arealskat, i
Stedet herfor 2 % af deres Lønning til
Kommunen. Uden sine Foresattes Tilladelse kan
Embedsmanden ikke foretage Forandringer ved
Boligen og i Reglen heller ikke overlade andre
den til Brug. Om han er pligtig til selv at
benytte den, vil bero paa Omstændighederne.
Overlevering og Aflevering af E. finder Sted ved
en formelig Synsforretning, og til Kontrol med
Opfyldelsen af Vedligeholdelsespligten foretages
regelmæssige Eftersyn.
Undertiden er der til en E. knyttet
Embedsjord, et Forhold, der dog nu bliver sjældnere
og sjældnere. Større Bet. har det nu kun ved
Præste- og Skolelærerembeder paa Landet samt
ved Embeder under Statsskovvæsenet. De
tidligere til Rets- og Magistratsembederne henlagte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
