Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrostatik, Læren om hvilende elektriske Ladninger og om det til disse hørende elektriske Felt - Elektrostenolyse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de elektriske Kræfter tværtimod selv et Arbejde,
idet de virker med Bevægelsen, er Punktets
Spænding negativ. Jordens Spænding er ved
denne Definition sat lig Nul.
Spændingsforskellen mellem to Ledere A og B er det
Arbejde, der udfordres til at føre Enhed af positiv
Elektricitet fra B til A; den bliver den samme,
ad hvilken Vej end denne Bevægelse foregaar,
og hvilke Punkter af A og B man end benytter
som Udgangspunkt og Endepunkt for den
bevægede Elektricitetsenheds Bane. Alle Punkter i en
Leder har derfor samme Spænding, naar
Elektriciteten er i Hvile. Bevæger et lille positivt
elektrisk Legeme sig langs en Kraftlinie fra dens
Beg. til dens Ende, vil Kræfterne, der virker
paa det, hele Vejen gaa med Bevægelsen;
Spændingen synker altsaa uafbrudt fra den ene
Ende af Linien til den anden, og denne kan
følgelig aldrig komme tilbage til den Leder,
hvorfra den gik ud, men maa ende paa en anden
med en lavere Spænding. Fører man en
isoleret uelektrisk Leder hen i Nærheden af et
elektrisk Legeme, vil der udvikle sig et
elektrisk Felt dels mellem dette Legeme og Lederen,
dels mellem denne o. a. Legemer. Man siger,
at Lederen er blevet elektriseret ved
Fordeling. Den faar to lige store, modsatte
Ladninger paa sin Overflade, ordnede saaledes, at der
hen imod det elektriske Legeme, som fremkaldte
Fordelingen, vender en Ladning, hvis Art er
modsat Legemets. Paa den modsatte Side bliver
der en Ladning af samme Art som i det
elektriske Legeme; denne Ladning forsvinder fuld
stændig, naar Lederen bringes i ledende For
bindelse med Jorden, f. Eks. derved, at man
ved en Metaltraad forbinder det med et Vand-
ell. Gasrør. Lederens Spænding er nu Nul; dens
Overflade har en positiv ell. negativ Ladning,
efter som det Legeme, der fremkaldte
Fordelingen, er negativt ell. positivt. Ladningens
Tæthed maales ved Antallet af elektriske
Enheder Paa en cm3 af Lederens Overflade;
den kan være forsk. i forsk. Punkter af
Overfladen og er Nul paa Inderfladen af en hul,
lukket Leder, altsaa paa Inderfladen af en
Metaldaase med Laag paa, naar der da ikke findes
elektriske Legemer inde i Hulningen. Dette
følger af den før nævnte Sætning, at ingen
Kraftlinie kan forbinde to Punkter af samme Leders
Overflade. Mellem Tætheden paa Overfladen og
Feltstyrken umiddelbart uden for den bestaar
der en nøje Sammenhæng, idet Feltstyrken er
4π (altsaa 12,5664) Gange Tætheden. En Kugles
Overflade er 4πr2, naar r er Kuglens Radius;
er der en jævn Ladning med Tæthed σ paa
Overfladen, saa vil Feltstyrken uden for
Overfladen netop være lige saa stor, som om hele
Ladningen var samlet i Kuglens Centrum. Hver
elektrisk Enhed paa selve Lederens Overflade
drives udad med en Kraft, der er lig 2πσ;
denne Kraft opfattes nu som hidrørende fra en
Spænding i Feltet, hvis Kraftlinier ligesom
elastiske Traade søger at trække sig sammen
og derved nærme de to Legemer til hinanden,
som deres Ender er fæstede til. Efter denne
Opfattelse gives der egl. ingen elektrisk
Frastødning. Naar to ens elektriske Kugler bringes
nær hinanden, ordner deres Ladninger sig
saaledes, at de bliver tættest paa den Side af
hver Kugle, der ligger længst borte fra den
anden Kugle. Feltet bliver stærkest her, og den
Kraft, der drager Kuglerne fra hinanden, større
end den, der søger at nærme dem til hinanden.
En Leders Kapacitet ell. Evne til at
modtage elektrisk Ladning maales ved det Antal
Elektricitetsenheder, der maa tilføres Lederen
for at forhøje dens Spænding med en Enhed.
En Kugles Kapacitet er numerisk lig dens
Radius, maalt i cm. For at give en Leder stor
kapacitet, nærmer man den til en anden
Leder, der er i Forbindelse med Jorden. En
simpel Form for en Kondensator viser Fig. 2. To
parallelle Metalplader A og B skilles fra
hinanden ved et Luftlag, hvis Tykkelse D er ringe
i Forhold til en Plades Diameter. A lades, f.
Eks. ved at forbindes med en
Elektrisermaskines positive Konduktor, til Spændingen V,
medens B sættes i Forbindelse med Jorden.
Undersiden af A faar da en positiv Ladning, der er
meget jævn; dens Tæthed kaldes σ. Oversiden
af B faar en lige saa stor negativ Ladning. Det
Arbejde, der udfordres for at føre Enhed af
positiv Elektricitet fra B (ɔ: fra Jorden) til A,
er Maal for Spændingen V, men da Feltstyrken
mellem de to Plader er 4πσ, har man V = Sσ
D. Hele Ladningen paa Underfladen af A er Sσ,
naar Underfladens Areal er S cm2, divideres
Ladningen med Spændingen, faar man
Kapaciteten, der altsaa er S : 4πD ɔ: den forholder
sig ligefrem som Pladens Areal og omvendt
som Afstanden mellem Pladerne. Den indbyrdes
Tiltrækning F mellem Pladerne er lig den ene
Plades Ladning multipliceret med 2πσ, altsaa
lig 2πSσ2. Tætheden σ kan findes af den før
nævnte Ligning V = 4πσD og indsættes i
Udtrykket for F, saa Tiltrækningen mellem
Pladerne kan findes, naar man kender deres
Størrelse, Spændingsforskel og indbyrdes Afstand.
Er der ikke Luft, men Glas ell. en anden
Isolator mellem Pladerne, bliver Kondensatorens
Kapacitet større; det Tal, den multipliceres med,
kaldes Isolatorens
Dielektricitetskonstant (s. d.); denne ligger for de fleste
Isolatorer mellem 2 og 4.
K. S. K.
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
