Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10) Spændingsfordelingen i Lystaagestrømmen - 11) Forsk. Anvendelser af Udladningsrør - 12) Teorien for Lystaagestrømmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
p. Gr. a. Proportionaliteten mellem
Strømstyrken og det lysdækkede Katodeareal være en
konstant Strømtæthed ved Katoden, som
i Luft af 1 mm’s Tryk findes at være c. 0,4
Milliampère pr mm2. Den normale
Strømtæthed er ligefrem proportional med Trykket.
Heraf følger, at ved meget lave Tryk vil selv en
svag Strøm gøre Strømtætheden større end den
normale, og Strømmen kræver da som ovf.
omtalt et stort Katodefald.
Saa længe Katodefaldet er normalt, vil
endvidere Længden af Crookes’ mørke Rum
være uafhængig af Strømstyrken. I Luft er
Længden ved 1 mm’s Tryk 2,5 mm; den er
omvendt proportional med Trykket. Længden af
selve det blaa Katodelys er meget nær
det dobbelte af Crookes’ mørke Rum. Bliver
Strømtætheden større end den normale, vil
Længden af det mørke Katoderum formindskes
og Katodelyset forlænges, men efter ret
indviklede Love, der derfor skal forbigaas her.
Spændingsfaldet pr cm i den
positive Lystaage er proportionalt med
Trykket. Det aftager noget med voksende
Strømstyrke og er noget mindre i videre Rør end i
snævre. I øvrigt afhænger det af Luftarten. Det
mindste Spændingsfald findes i Helium. Er det
positive Lys lagdelt, findes Spændingsfaldet at
være større i de lyse end i de mørke Partier.
Er Elektroderne forskydelige, og lader man
dem nærme sig til hinanden, samtidig med at
man holder Strømstyrken konstant, vil det positive
Lys forkortes et tilsvarende Stykke, medens det
negative Lys holder sig uforandret.
Elektrodespændingen vil falde saa meget, som der svarer
til det afkortede Stykke af det positive Lys, og
den vil blive ved med at aftage, indtil Anoden
staar i Grænsen mellem det negative Lys og
Crookes’ Rum. Elektrodespændingen er da
meget nær lig Katodefaldet. Nærmer man
Elektroderne yderligere til hinanden, stiger
Spændingen meget stærkt. Det normale Katodefald
repræsenterer derfor den mindste
Spændingsforskel, hvorved man kan faa Lystaagestrøm
igennem Luften. Den Ejendommelighed, at der
ved lave Tryk udkræves større Spænding til at
faa en Udladning mellem to tæt ved hinanden
staaende Elektroder, end mellem to med større
Afstand, kan vises meget smukt ved et Rør som
Fig. 12. Naar Trykket i Røret gøres
tilstrækkelig lavt, nemlig saa lavt, at Afstanden mellem
de to Elektroder er mindre end Længden af
Crookes’ Rum, vil Udladningen gaa igennem det
lange Spiralrør i St f. at gaa direkte over
mellem Elektroderne.
11) Forsk. Anvendelser af
Udladningsrør. Gehrcke’s Oscillograf
beror paa den ovf. omtalte Proportionalitet
mellem Strømstyrken og Arealet af den lysbeklædte
Del af Katoden ved normalt Katodefald. Den
bestaar af et Udladningsrør med to traadformede
Elektroder. Sendes en svingende elektrisk
Udladning igennem den, vil man i et hurtigt
roterende Spejl af Lysstriberne om Elektroderne
kunne aflæse Strømstyrkens Vekslen, idet
Lysfænomenet indstiller sig momentant efter
Strømmen.
Heliumrør. Som ovf. nævnt er
Katodefaldet særlig lille i Helium med
Kaliumelektroder, da desuden ogsaa Spændingsfaldet i den
positive Lystaage er meget lille i Helium, skal
der kun en Spændingsforskel paa c. 100 Volt til
for at frembringe en Lystaagestrøm. Man
anvender derfor Heliumrør med elektrolytisk
indført Kalium til Paavisning af Spændingsforskelle
ved Forsøg med elektriske Svingninger.
Ventilrørs (Drosselrør) Virkning beror
paa Katodefaldets stærke Stigning, saa snart
Strømstyrken bliver større end den til Trykket
svarende normale. Et Ventilrør er afbildet i
Fig. 13. P. Gr. a. Elektroden b’s ringe
Overflade vil Strømtætheden allerede ved meget
svage Strømme blive anormal, naar b er
Katode, derimod ikke, naar a er Katode. En
Vekselspænding formaar derfor kun at sende
stærk Strøm igennem Røret i Retningen b a,
saaledes at Røret virker som en Ventil for den
elektriske Strøm. Ventilvirkningen forstærkes
yderligere ved, at b sidder i et snævert Glasrør,
idet Katodelyset kun kan udvikle sig paa den
lille Del af Elektroden, som vender imod
Aabningen til Beholderen.
12) Teorien for
Lystaagestrømmen kan her kun kort skitseres. I Afsnit 8 er
det omtalt, at de negative Ioner — der i dette
Tilfælde er Elektroner — ioniserer ved meget
lavere Spænding end de positive. Sætter man
en Spænding paa Elektroderne, der er saa lav,
at alene de negative Ioner er i Stand til at
ionisere, vil der ske flg.: De tilstedeværende
faa negative Ioner vil gaa mod Anoden og paa
Vejen dertil frembringe ny, baade positive og
negative Ioner, men de ny negative vil sammen
med dem, der frembragte dem, ogsaa gaa mod
Anoden, og naar alle de negative Ioner har
naaet den. er Rummet saa at sige fejet rent for
 |
| Fig. 12. |
|
| Fig. 13. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
