- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
14

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektrisk Kondensator er et til Optagelse af en statisk Ladning egnet Apparat - elektrisk Kortslutning - elektrisk Kraftoverføring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anden Form bestaar af høje smalle Glas med
en ydre og indre Belægning af Stanniol, altsaa
en Efterligning af de gl. Leydnerflasker.
Fig. 4 viser et Batteri af saadanne
Kondensatorer i et Højspændingsanlæg.

Naar en Kondensator forbindes med en
Strømkilde af en vis Spænding, optager den
en Ladning, der er proportional med
Spændingen og proportional med Kondensatorens
Kapacitet. Hvis det er en Vekselspænding,
Kondensatoren udsættes for, vil Ladningen veksle
ligesom Spændingen. I Kondensatorer som de
ovennævnte med Papir, Glimmer, Olie, Glas ell.
i det hele et andet Dielektrikum end Luft
mellem Belægningerne vil der dog komme en lille
Faseforskydning mellem Ladning og Spænding.
Dette Fænomen, der er analogt med den
magnetiske Hysterese i Jern, kaldes dielektrisk
Hysterese
. Det medfører et vist Energitab
ved den vekslende Elektrisering, som kaldes det
dielektriske Tab, og hvis Størrelse i en
given Kondensator er proportional med Sinus
til Faseforskydningen mellem Ladning og
Spænding. I en Glimmerkondensator er denne
Faseforskydning, der benævnes den
dielektriske Tabsvinkel, kun 1/2°-1°. I en
Papirkondensator er den eksempelvis 2°. Det
dielektriske Tab spiller en stor praktisk Rolle i lange
Telefonkabler med kunstig forhøjet
Selvinduktion (Krarupkabler, Pupinkabler), hvor det
sætter en Grænse for den Forhøjelse af
Selvinduktionen, som man med Fordel kan give Kablet.
Det er i de senere Aar lykkedes at forbedre det
til undersøiske Kabler anvendte Guttaperka
betydeligt i den nævnte Henseende ved at rense
det for Harpiks.
Abs. L.

illustration placeholder
Fig. 3. Variabel Kondensator.


illustration placeholder
Fig. 4. Kondensatorbatteri i et Højspændingsanlæg


elektrisk Kortslutning. Foreningen af den
positive og negative Elektricitet ved elektriske
Anlæg foregaar under alm. Forhold igennem
Lamper, Motorer o. l. Brugsgenstande, hvorved
den elektriske Energi omsættes til en anden
Energi, der udnyttes paa forsk. Maade.
Foregaar imidlertid Foreningen af de to Arter af
Elektricitet ved en direkte Forbindelse mellem
2 Ledninger af forsk. Potential, vil
Strømstyrken, da Modstanden i det elektriske Kredsløb
i saa Fald jo er meget ringe, kunne antage saa
store Værdier, at der p. Gr. a. den udviklede
Varme kan være Fare for Antændelse af
Isolationen paa Ledningerne og af nærliggende
letantændelige Stoffer. De paagældende
Ledninger siges da at være »kortsluttede«. Ved
elektriske Centralstationer kan Kortslutninger
optræde i Ledningsnettet ell. Dynamoer og
Apparater i Reglen som Følge af Isolationsfejl, og
Forbindelsen imellem de mangelfuldt isolerede
Steder foregaar da enten igennem Jorden ell.
igennem Jernstativer, Gas- og Vandledninger
e. l. En saadan Kortslutning kan ofte
foraarsage stor Forstyrrelse i Driften, hvorfor man,
for at sikre sig herimod, forsyner sit Anlæg
med Sikringer ell. automatiske Afbrydere, som er
i Stand til at afbryde den beskadigede Ledning
ell. Maskine fra Forbindelsen med det øvrige
Anlæg.
R. J. J.

elektrisk Kraftoverføring. Ved e. K.
forstaar man i Alm. den Anvendelse af elektrisk
Strøm, som tjener til at forplante Energien fra
en Kraftkilde, f. Eks. et Dampanlæg ell. et
Vandfald til et fjernt fra Kraftkilden liggende
Sted, hvor Kraften skal finde Anvendelse.
Kraftkilden, hvorfra Energi aftages, afgiver
Arbejde til en passende Kraftmaskine (f. Eks. en
Dampturbine, hvis Kraftkilden er et
Dampanlæg). Denne driver en elektrisk Maskine (i
nævnte Tilfælde f. Eks. en Vekselstrømsturbine),
der omsætter den mek. Energi til elektrisk
Energi, som gennem et System af Ledninger,
Ledningsnettet, føres ud til
Forbrugerne, hvor den atter omsættes til Lys, Varme,
mek. Energi e. l. Alle disse Omsætninger af
Energi fra en Art til en anden er naturligvis
forbundet med Tab, hvortil yderligere kommer


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free