- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
5

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Sporveje. Herved forstaas en Sporvej, hvor Elektriciteten under en ell. anden Form benyttes som Drivkraft - elektriske Støvfigurer elektriske Svingninger, se elektromagnetiske Svingninger og Radiotelegrafi. - elektriske Transformatorer, se elektriske Maskiner og Transformatorer. - elektriske Understationer er elektriske Stationer, hvori Elektricitet af en Art omdannes til en anden Art

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Danmark findes e. S. kun i Kbhvn
(samt Frederiksberg og Tuborg-Klampenborg),
Aarhus og Odense. I Kbhvn indførtes den
elektriske Drift 1897 med Akkumulatorvogne paa
Nørrebrolinien. Denne Driftsform blev dog efter
faa Aars Forløb opgivet og afløst af de nu
anvendte Overledningssystemer, der 1901-03
indførtes paa de fleste Linier. De kbhvn’ske og
frederiksbergske Sporvogne drives med
Jævnstrøm med en Spænding paa 550 Volt.
Strømmen ledes gennem underjordiske Kabler ud til
20 forsk. Fødepunkter, fordelte over hele Byen.
Køretraaden er haardtrukken Kobbertraad
med Tværsnitsareal 53 mm2, dels rund, dels
8-Tals formet. Som Strømaftager benyttes
den alm. Kontaktrulle. Motorvognene har hver
2 Seriemotorer, hvis Størrelse i Aarenes Løb er
vokset fra 14 Hk. til c. 36 Hk. i de nyeste
Vogne. Fra Skinnerne ledes Strømmen gennem
underjordiske Returkabler tilbage til
Centralerne. Man har i Kbhvn taget særligt Hensyn til
de vagabonderende Strømme. Indtil 1912
anvendtes saaledes i den indre By til
Returledning en ekstra Køretraad i St f. Skinnerne.
Denne er nu afskaffet, men Returkabelnettet
er saa svært, at der intet Steds i Skinnenettet
inden for samme Distrikt findes større
Spændingsforskel end 3/4 Volt og imellem 2
vilkaarlige Punkter af hele Nettet kun højst 1,5 Volt,
medens man i de tyske Forskrifter tillader
omtrent det dobbelte.

De nyeste Motorvogne (Fig. 7) vejer c. 13,5 t
og koster c. 17000 Kr, medens de ny Bivogne
vejer c. 8,5 t og koster c. 10500 Kr. Motorvognen
rummer 22 Siddepladser og 16 Staapladser,
Bivognen 22 Siddepladser og 23 Staapladser.
Kørehastigheden er gennemsnitlig 12,5 km pr Time
inde i Byen og c. 15 km paa Yderstrækningerne.
Der findes i Kbhvn og Frederiksberg tilsammen
c. 150 km Spor og 750 elektriske Sporvogne.
Der køres aarligt c. 23 Mill. Vognkilometer (idet
1 Bivognskm. = 1/2 Motorvognskm.) og
befordres c. 115 Mill. Passagerer.

I Aarhus aabnedes den e. S. 1904, i Odense
1912. I begge Byer anvendes samme System
som i Kbhvn, idet dog Strømaftagningen begge
Steder sker ved Bøjler.
R. J. J.

elektriske Støvfigurer. Lichtenberg fandt
paa at undersøge den elektriske Ladnings
Fordeling over en Isolators Overflade paa følgende
Maade. En Blanding af Mønnie og Svovlpulver
sigtes gennem Musselin ned paa den Flade, der
skal undersøges. Ved Gnidningen mod hinanden
bliver de to Pulvere elektriske, Svovlet
negativt, Mønnien positiv. Puster man derfor paa
Fladen, efter at den er overdrysset med
Pulveret, vil de positive Partier af den, der
holder fast paa det negative Svovl, vise sig gule,
de negative røde. Smukke Figurer faar man paa
denne Maade, naar man elektriserer et
Elektrofors Harpikskage ved at berøre den med
Knappen af en ladet Leydnerflaske. Positiv og
negativ Ladning giver forskelligformede
Figurer.
K. S. K.

elektriske Svingninger, se
elektromagnetiske Svingninger og
Radiotelegrafi.

elektriske Transformatorer, se
elektriske Maskiner og
Transformatorer
.

elektriske Understationer er elektriske
Stationer, hvori Elektricitet af en Art omdannes
til Elektricitet af en anden Art ell. en anden
Spænding, e. U. benyttes saa at sige altid i
Forbindelse med elektriske Højspændingsanlæg
og finder især udstrakt Anvendelse ved elektrisk
Kraftoverførelse over store Afstande under
Anvendelse af højspændt Vekselstrøm, da man
ikke kan anvende højspændt Jævn- ell.
Vekselstrøm direkte hos Forbrugerne. Efter Arten af
de i de e. U. anvendte Maskiner skelner man
mellem 1) elektriske
Transformatorstationer
og 2) elektriske
Omformerstationer
.

I elektriske
Transformatorstationer
anvender man stationære elektriske
Transformatorer og kan saaledes kun anvende
disse Stationer, hvor Vekselstrøm omformes fra
en Spænding til en anden. Elektriske
Transformatorstationer kan have højst forskelligt
Udseende, Størrelse, Udstyrelse o. l. og er til en
vis Grad, hvad Størrelse og Beliggenhed
angaar, afhængige af lokale Forhold. De
forsynes med højspændt Vekselstrøm gennem een,
sjældnere fl. Højspændingsledninger, der, naar
Transformatorstationen kun indeholder en
enkelt Transformator, tilsluttes dennes primære
Side direkte over saa faa og simple
Højspændingsapparater som muligt. Saaledes anvender
man sjældnere automatiske Olieafbrydere i
mindre og middelstore Transformatorstationer,
men i St f. disse Afbrydere
Højspændingssikringer og Ledningsadskillere, hvilke sidste
undertiden anvendes nedsænkede i Olie. Det tilstræbes
altid at gøre elektriske Transformatorstationer
saa simple og billige som muligt. Anvendes der
i en saadan fl. Transformatorer, f. Eks. i en
Transformatorstation, der, tilsluttet en
Oplandscentral, omformer højspændt Vekselstrøm af f.
Eks. 50000 Volt Spænding til højspændt
Vekselstrøm af en anden, f. Eks. 15000 Volt Spænding,
hvormed en forholdsvis stor Del af Oplandet
forsynes med Elektricitet, forsynes
Transformatorstationen med et Sæt
Højspændingssamleskinner, hvortil de ankommende
Højspændingsledninger og samtlige Transformatorers
Højspændingssider sluttes, og eventuelt tillige med
et Sæt Samleskinner for den lavere Spænding,
til hvilke Skinner samtlige Transformatorers
sekundære Sider og alle afgaaende Luftledninger
(og Kabler) sluttes. I hver Forbindelsesledning
mellem Samleskinner og Transformatorer,
afgaaende og ankommende Ledninger, indskydes
der Afbrydere og Sikringer, af hvilke de sidste
ofte er Højspændingssmeltesikringer, de første
slet og ret Ledningsadskillere i Olie. Ved meget
høje Spændinger (over 20-30000 Volt) og store
Transformatorenheder anvender man dog som
Regel Olieafbrydere og Smeltesikringer ell.
automatisk Udløsning af Afbryderen.
Transformatorstationer kan have højst forsk. Størrelse;
Stationer under 40 KVA udføres ofte som
Mastetransformatorstationer (Fig. 1), der slet og
ret bestaar af en paa to ell. fire Træmaster,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free