Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Maskiner og Transformatorer - elektrisk Endosmose (ogsaa Elektroosmose), den af en elektrisk Spændingsforskel foraarsagede Strømning af en Vædske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
idet da den i Ledningen gaaende Strømstyrke
bliver tilsvarende mindre. Man anbringer da
paa Centralen Transformatorer, som sætter
Generatorspændingen op til den ønskede
Spænding, og paa Forbrugsstedet har man da igen
Transformatorer, der sætter Spændingen ned
til den for Lamper og Motorer passende Værdi.
En enfaset Transformator bestaar
af en Jernkerne med to Beviklinger, den ene,
Lavspændingsviklingen, bestaaende af faa svære
Vindinger, den anden, Højspændingsviklingen,
bestaaende af mange tynde Vindinger (Fig.
24). Sættes en Vekselspænding paa den
ene Bevikling, Primærviklingen, vil der
igennem denne gaa en Strøm, der i
Jernkernen frembringer et Vekselfelt. Dette Felt vil
i den anden Bevikling, Sekundærviklingen,
inducere en Spænding, der er lige saa mange
Gange større end Primærspændingen, som det
sekundære Vindingstal er større end det
primære, medens det i Primærviklingen vil
inducere en Spænding, modsat rettet
Klemspændingen, og omtrent lige saa stor som
denne. Forholdet imellem de to Spændinger er
lig Forholdet mellem de tilsvarende
Vindingstal. Transformatorens Jernkerne maa udføres
af fra hinanden isolerede Jernblik; i en massiv
Jernkerne vilde Vekselfeltet inducere saa stærke
Kortslutningsstrømme, at Jernet vilde blive
stærkt opvarmet og give Anledning til
Energitab. Belastes nu Sekundærviklingen, vil der
i Primærviklingen fremkomme en Strøm, hvis
Forhold til den sekundære Strøm er det
omvendte af Forholdet imellem Vindingstallene
(idet naturligvis, bortset fra Tabene, Produkterne
af Strøm og Spænding maa være ens paa begge
Sider). Der vil dog, selv om Transformatoren er
ubelastet, i Primærviklingen stadig gaa en
Strøm til Frembringelse af Feltet i
Transformatoren, og til Overvindelse af de uundgaaelige
Tab, der følger med den stadige
Ommagnetisering af Jernet; denne
Tomgangsstrøm maa
man selvfølgelig ved
Transformatorens Konstruktion
sørge for at gøre saa lille som
mulig. Ved Trefaseanlæg
anvendes
Trefasetransformaterer (Fig. 26); en
saadan har tre magnetisk
forbundne Jernkerner, der
hver bærer en
Lavspændingsvikling og en
Højspændingsvikling. Disse Viklinger kan
ligesom ved Generatorerne
kobles enten i Trekant ell.
i Stjerne (med
Neutralpunkt og dertil sluttet
Nulleder). For ved store
Ledningsnet at faa fordelt en
eventuel Belastningsskævhed
paa Lavspændingsnettet
ligeligt paa Højspændingsnettets
3 Faser kan man anvende
den saakaldte
Siksakforbindelse, hvor
Lavspændingsviklingen i hver Fase er
fordelt ligeligt paa 2 af
Transformatorens 3
Jernkerner.
Afkølingen af
Transformatorerne sker hyppigst ved
Hjælp af Olie, idet
Transformatoren nedsænkes i en
stor Jernbeholder, fyldt med
Olie, hvorved tillige opnaas
en bedre Isolation. Denne
Olie kan igen køles enten ved kunstig
Cirkulation igennem Køletasker (Fig. 26) ell. ved
Hjælp af Vand, der ledes igennem
Kobberspiraler, anbragte øverst i Oliebadet. Da
Transformatoren jo ingen roterende Dele indeholder,
kan den bygges til ret ubegrænsede
Energimængder (20000 KW og mere). Ligeledes
skulde man antage, at den Spænding, hvortil
Transformatoren kunde bygges, var ubegrænset. Der
er dog her ved meget høje Spændinger
praktiske Vanskeligheder, dels ved Oliens
Isolationsevne, dels ved at opnaa en tilstrækkelig sikker
Udføring af Højspændingsviklingens Ender. Der
er dog bygget Transformatorer indtil 500000 Volt.
R. J. J.
 |
Fig. 26. Trefasetransformator, 625 KWA., 3000-30000 Volt, med tilhørende Oliebeholder. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
